Versionen fra 4. mar. 2015, 20:37 redigér TherasTaneel (diskussion \| bidrag) Patruljanter 60.333 edits tilsat infoboks og kategorier ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. mar. 2015, 20:51 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m indsat interne henvisninger Gå til næste forskel →
Linje 33: \| fodnoter = }} '''Auguste Bravais''' ([[23. august]] [[1811]] - [[30. marts]] [[1863]]) var en fransk [[matematiker]] og [[geofysiker]], kendt for sit banebrydende videnskabelige arbejde inden for [[krystallografi]] og for formuleringen af ''Bravais' lov''. Hans teoretiske beregninger over krystallernes indre strukturer ''(Bravais-gitre)'' fik meget stor betydning for krystallografiens videre udvikling. Bravais studerede desuden magnetisme, [[nordlys]], [[meteorologi]], [[astronomi]] samt [[hydrografi]]. Hans feltstudier bragte ham ~~bl.a.~~blandt andet til [[Norge]], [[Lapland]] og [[Svalbard]], hvor han på [[Spitsbergen]] fik opkaldt et bjerg efter sig, "Bravaisberget".<ref>{{cite web \|url=http://placenames.npolar.no/stadnamn/Bravaisberget \|title=Bravaisberget (Svalbard) \|publisher=[[Norsk Polarinstitutt]]}}</ref> Her fik han klarlagt norskekystens gamle strandlinjer som en endegyldig bekræftelse på teorien om Skandinaviens hævning efter sidste istid. Bravais underviste i 1840'erne som professor i anvendt matematik inden for astronomi på Det Naturvidenskabelige Fakultet ved universitetet i Lyon,<ref>A. Bravais: Mémoire sur les systèmes formés par des points distribués régulièrement sur un plan ou dans l'espace, Journal de l'Ecole Polytechnique 19: 1-128; traduction allemande par C. et E. Blasius: Abhandlung über die Systeme von regelmässig auf einer Ebene oder im Raum vertheilten Punkten, Leipzig: Engelmann, 1897.</ref> hvorunder han som den første endvidere udviklede den matematisk-statistiske teori bag den i vore dage overalt meget benyttede [[korrelation]]sberegning. I 1847 udgav han en erindringsbog om sin udforskning af krystallografien.

Auguste Bravais: Forskelle mellem versioner