Korrelation: Forskelle mellem versioner

 

For eksempel er ''vægt'' og ''højde'' to variable hos mennesket, der i en vis udstrækning er afhængige af hinanden – højere personer er ofte tungere end lavere personer. Men afhængigheden er ikke perfekt. Personer med samme højde kan som bekendt godt have forskellig vægt. Ikke desto mindre er det i dette tilfælde tydeligt for enhver, at der i det mindste ''gennemsnitlig'' kan iagttages en vis relation mellem højde og vægt blandt mennesker. Størrelsen af denne relation beregnes ved hjælp af nedenstående matematiske formel og ender med et slutresultat, kaldet en korrelationskoefficient (eller '''"r"'''), som varierer fra -1,00 til +1,00. Og jo nærmere '''r''' er til yderpunkterne +1,00 eller -1,00 desto større eller tættere er sammenhængen mellem de to variable.

En korrelationskoefficient som den anførte på +0,72 giver dog endnu mere mening, dersom tallet også opløftes i 2. potens. I så fald bliver resultatet 0,52. Denne talværdi kaldes koefficientens ''varians'', hvilket betyder/afslører, at enten styres relationen mellem ''højde'' og ''vægt'' med højden som årsag til vægten for 52% vedkommende - eller også styres relationen mellem de to variable af den samme fælles årsag for ligeledes 52% vedkommende. For de resterende 48% vedkommende skyldes forholdet mellem højden og vægten således helt andre omstændigheder.<ref>Spørgsmålet er dog her, om det nu også i virkeligheden giver god mening overhovedet at korrelere de indsamlede rå data for hhv. højde og vægt med hinanden? Vægten er jo indlysende en variabel, som hidrører fra målingen af et tredimensionalt objekt - mens højden er en variabel, der alene tager sigte på kun den ene af måleobjektets tre dimensioner. Såfremt man ønsker et mere præcist udtryk for den reelle sammenhængsgrad imellem højde og vægt hos mennesket, vil det givetvis være mere retvisende først at transformere den ene af variablerne, så begge variable dermed kan bringes på samme dimensionelle niveau, inden de korreleres med hinanden. Det kunne fx gøres ved først at tage kubikroden til alle vægt-tallene, inden selve udførelsen af korrelationsberegningen. En sådan forudgående variabeltransformation vil sandsynligvis kunne resultere i en noget højere korrelationskoefficient - og dermed afsløre en væsentlig tættere sammenhæng mellem højde og vægt, end først udmålt. (Det er således altid vigtigt, at man sørger for at overveje hvilke [[måleskalaer|talskalaer]], som det er mest relevant at benytte i forbindelse med en påtænkt korrelationsberegning).</ref> Til sammenligning kan nævnes, at utallige undersøgelser har vist, at korrelationen vedrørende intelligenskvotienten<ref>Intelligensbegrebet dækker over en række mentale evner, som fx indlæringshastighed, problemløsning, hukommelsesspændvidde, opfattelsesevne, læsefærdighed, skriftlighed, talbehandling, abstraktionsevne, o.lign.</ref> hos enæggede tvillinger, adskilt fra fødslen og bortadopteret til hver sit sociokulturelle miljø at vokse op i, i gennemsnit ligger så højt som '''r''' = +0,84. Opløftes dette tal i 2. potens, ses variansen at udgøre, at ca. 70% af intelligens-niveauet hos det enkelte menneske må anses for arveligt bestemt fra dets forældre, mens de resterende kun ca. 30% kan tilskrives miljøbetingede faktorer, herunder specielle uddannelsesvilkår, o.lign.<ref>Det skal dog her bemærkes, at intelligensniveauet igennem de sidste hundrede år globalt set hele tiden langsomt ses at flytte sig i opadgående retning med ca. 3 IQ-points pr. 10-år ([[Flynn-effekten]]). Menneskeheden synes med andre ord at blive klogere i takt med den globale udvikling. Fænomenet har fået mange til verden over at hævde, at intelligens er væsentlig mere et socialt produkt, end et genetisk produkt. – Påstanden er imidlertid stærkt overdrevet og næppe korrekt. I så fald ville man lige så vel kunne hævde, at menneskets gennemsnitshøjde er mere et socialt eller ernæringsmæssigt produkt, end just et genetisk produkt, blot fordi gennemsnitshøjden i løbet af de sidste hundrede år ses øget med ca. 10 cm. Arvens betydning for både ''intelligensniveauet'' (målt i IQ) og ''højden'' (målt i cm) er ifølge utallige gentagne korrelationsberegninger væsentlig større end miljøets betydning – på de her nævnte to områder i en størrelsesorden af henholdsvis 70% og 80%.</ref>

 

 

I forbindelse med gennemførelsen af fx store forskningsprojekter el.lign. med rigtig mange forskellige variable, foretager man ofte korrelationsberegninger parvis mellem alle de udmålte variable indbyrdes for bl.a. at kunne reducere mængden af, hvad der under udregningen måtte vise sig at være variable af mindre betydning - en proces, som vil fremme hele overskueligheden i data-materialet. Det gøres ved at stille et sådant sæt af krydstabulerede korrelationsberegninger op i en to-dimensional ''korrelationsmatrice'', som herefter vil kunne danne udgangspunktet for udregningerne med henblik på tilvejebringelsen af en såkaldt ''faktor-model'' ved hjælp af [[faktoranalyse]] (sker teoretisk via brugen af [[Matrix|matrix-algebra]] - i praksis via en computer-kørsel).

Det kan endvidere bemærkes, at det er muligt at regne den statistiske [[fordelingsfunktion]] af korrelationskoefficienten ud, givet at de to variabler er normalfordelte og der ingen korrelation er imellem dem.<ref>[[Jørgen Granfeldt]] [http://home.imf.au.dk/statbib/atskurser/stat1/noter/n2np_f2005_trykning.pdf "Statistik 1 og Statistiske Modeller 2: Todimensionale normalfordelte data, Flerdimensionale normalfordelte data"], [[Aarhus Universitet]], 2005 februar.</ref>

 

 

== Noter ==