Åbn hovedmenuen

Ændringer

6.742 bytes tilføjet, for 4 år siden
m
Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 87.72.4.219 (diskussion | bidrag)
{{kilder|dato=Uge 16, 2013}}
[[Fil:CircleN.svg |thumb|right|150px|BZ]]
 
'''Bz-bevægelsen''' betegner dels en gammel og verdensomspændende boligaktivistisk bevægelse, dels en speciel aktionsform, der ideologisk er tilknyttet dele af denne bevægelse.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Ordet BZ er omskrevet fra ordet "besæt" og kan således henvises til grupper, når de besætter en tom bolig eller et ikke-benyttet stykke jord.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
== Historie ==
Gennem historien har småfolk og folkestammer bosat sig frit i naturområder og benyttet den fritstående landbrugsjord. Da Jorden var meget mindre befolket tidligere, stod meget jord også frit og kunne benyttes af bosættere eller besættere. Begrebet privat ejendomsret er opstået ved at folk har taget ubenyttet jord i brug og gjort dem til deres ejendom som de første, indtil man begyndte at registrere folks besiddelser i dokumentform.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
Bz-brigaden var en udvikling af ini'tivgruppen for et ungdomshus.
 
Efter industrialiseringen hvor størstedelen af befolkningen efterhånden måtte arbejde for føden i byerne, var de af økonomiske årsager bundet til at blive og købe bolig der. Men ikke altid havde de svageste arbejdere råd til at betale husleje f.eks. pga. arbejdsløshed. Mange blev derefter smidt ud af deres boliger af en foged. Men også dengang kunne man opleve at arbejderbevægelsen, særligt den syndikalistiske del, tog del i genhusningen af arbejderfamilierne. Således hjalp de bare familierne med at sætte deres møbler ind i boligen igen, som om intet var hændt, efter fogeden havde forladt området. Altså en slags besættere.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
== I dag ==
I henhold til [[grundloven]] er det statens, og dermed politiets, eller private vagtværns kontrolopgave at sikre den private ejendomsret. En besættelse anses i Danmark for en forbrydelse der straffes efter [[straffeloven]]s ''§ 264'' om ulovlig indtrængen.
 
I Danmark var BZ-bevægelsen særlig stærk i 1980'erne, men generelt har den haft voksende styrke frem til og med 80'erne efter studenteroprøret i 1968.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
Gennem 1970'erne sikrede en større gruppe lokale beboere sig det tomtstående forsvarsområde ved [[Christianshavn]] i [[København]] for at skabe et alternativ til det omgivende samfund. Det blev døbt [[Christiania]] og eksisterer stadig frem til nutiden. I det nye årtusinde blev Christiania dog 'normaliseret' og lovliggjort i henhold til ''Christianialoven''. Den oprindelige besættelse (rent juridisk) var hermed ophævet og det oprindelige mål for christianitterne om et fuldstændig frit Christiania blev hermed indstillet efter mere end 35 år som 'socialt eksperiment'. Christianitterne har protesteret mod denne normalisering og hævder nu at have vundet retten til Christiania (dvs. privat ejendomsret).{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
I 1980'erne var det særligt unge der pga. boligsituationen og mangel på fristeder søgte at bz'e tomme bygninger. Et af BZ miljøet mest kendte tilholdssteder var [[Ungdomshuset]], som var kendt som "ungeren" af brugerne. Ungdomshuset var dog ikke BZ'at før 16. december 2007, da faderhuset fik brugsret over huset. Ungdomshuset, blev specielt brugt som spillested for særligt [[punk]]bands, men fra Ungdomshuset, udgik også mange andre politiske aktiviteter der ofte forbindes med [[de autonome]]. Huset blev dog ryddet af [[Dansk politi|politiet]] den [[1. marts]] [[2007]], hvilket resulterede i adskillige demonstrationer rundt om i København. Andre kendte besættelser gennem danmarkshistorien har bl.a. været [[Allotria]] og [[Ryesgade 58]].
 
Den største nyere BZ aktion var den 28. december 2007, hvor der blev afholdt BZ-DK, som kort og godt gik ud på så mange huse som muligt skulle besættes at venstrefløjsaktivister rundt omkring i Danmark.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Der var husbesættelser i København, Roskilde, Rønne, Køge, Svendborg, Vejle, Virum, Esbjerg, Kolding, Århus og Silkeborg, dertil kommer de steder der aldrig blev opdaget, da nogen huse blev slumstormet og derfor var hemmeligt besat.
Alle huse efter denne aktion blev ryddet hurtigt efter. Den længste besatte bygning var i Århus på Viborgvej 51, en gammel kommandocentral fra den kolde krig, på 3 etager, der var besat i omkring en uge, hvor flere mennesker boede og holdt fester.
I 2008 blev BZ-aktionerne også den 28.december gentaget med husbesættelser Århus, Viborg og København.
 
== BZ organisationer ==
<!-- Der mangler årstal og kilder ! -->
'''BZ DK'''
En tidligere organisation, der samlede mange af landets BZ organisationer til en landsdækkende BZ kampagne, hvor huse over hele landet blev besat af unge. Blandt andet i København, Virum, Køge, Århus, Kolding, Vejle, Svendborg og Rønne.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
 
'''BZ 6000'''
Koldings lokale bz gruppe i Kolding, der har nedlagt sig selv.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
 
'''ÅrhusBZ'''
Den lokale Århus besætter grupper. I et halvt år havde Århus et Ungdomshus på Vester Allé 15, og imens de unge havde dette er det kun under BZ-DK 2009 at et hus i Århus er blevet besat. Kontrakten med Vester Allé's brugerstyret hus blev forlænget med 3 måneder. Efterfølgene er Sonnesgade 11 blevet besat, samt Mejlgade huset 3 gange før Vester Allé, og 1 gang efter. Mejlgade var udover det også besat 3 gange før Vester Allé.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
 
'''Vejle for flere fristeder'''
Vejles bz gruppe, der den 28.december år xxxx i forbindelse med BZ-dk besatte en bygning i Vejle.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
 
== Kritik af BZ ==
Hvad der startede som et ønske om et ungdomshus i København udviklede sig til en kamp for ungdomsboliger.
{{POV afsnit|dato=2010}}
Kritikken af bz'erne udspringer af den liberalistiske ideologi, der har den private ejendomsret som sin vigtigste grundpille.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Kritikken af BZ-bevægelsen tager derfor udgangspunkt i, at bz'erne uretmæssigt har taget brug af andres ejendom, hvorfor de skal fjernes herfra – om nødvendigt med magt.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} I den danske lovgivning kaldes handlingen brud på husfreden og straffes som regel med en bøde efter den lokale [[politivedtægt]].
 
Andre grupper af befolkningen har desuden i nutiden vist deres utilfredshed med fænomenet gennem demonstrationer. De er især fremkommet på grund af de mange uroligheder der opstod i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset. <ref>[http://politiken.dk/indland/article374006.ece Politiken, 5. september 2007.]</ref> <ref>[http://jp.dk/indland/kbh/article1119523.ece Jyllandsposten, 6.oktober 2007.]</ref> Før i tiden inden konflikten med ''Ungeren'' var der generelt en større almen forståelse blandt befolkningen for bz og de akutte boligbehov som især studerende havde. Denne samfundstendens har ændret sig i dag fordi flere er blevet velhavende og grundejere de sidste årtier, og mange af dem er ikke længere er i stand til at se behovet som andre ubemidlede folk har for en spontan bolig.
Fra oktober 1981 og frem til oktober 1990 var der besatte huse i København
 
I dag ses det også at flere og flere indenfor alternative subkulture såsom [[Punk]], [[goth]] og metal mv. tager afstand fra bz-bevægelsen.
== ==
 
== Oversigt over aktioner i Danmark ==
{{wikificering|dato=november 2006}}{{col-begin}}{{col-break}}
{{col-begin}}{{col-break}}
* april-maj [[1980]]: Slaget om [[Byggeren]]
* [[15. oktober]] [[1981]]: [[Arbejdernes Fællesbageri]] (Rutana) i [[Nannasgade]] på Nørrebro besættes i to timer
52.714

redigeringer