John Bowlby: Forskelle mellem versioner

I en alder af syv, blev han sendt ud på kostskole, som var almindeligt for drenge i hans sociale status. I sin 1973 arbejde Adskillelse: Angst og Anger, afslørede han, at han anså det for en forfærdelig tid for ham. Han sagde senere: "Jeg ville ikke sende en hund væk på kostskole i en alder syv". havde dog tidligere Bowlby betragtes kostskoler passende for børn i alderen otte og ældre.

På grund af hans tidligere arbejde med maladapted og kriminelle børn, blev han interesseret i udviklingen af ​​børns og begyndte at arbejde på Child Guidance Clinic i London, der også var kendt som East London Child Guidance Clinic. Beliggende i Islington, blev det grundlagt af den jødiske WHO i 1927 og var den første børnenes psykiatrisk facilitet i Storbritannien og muligvis Europa. Hans interesse var sandsynligvis forhøjet med en bred vifte af krigstidens begivenheder, der involverer adskillelse af børn fra kendte mennesker . Disse omfattede redning af jødiske børn fra Kindertransport arrangementer, evakuering af børn fra London for at holde dem sikkert fra luftangreb, og brugen af ​​gruppens planteskoler at give mødre med små børn for at bidrage til krigsindsatsen. Bowlby var interesseret fra begyndelsen af ​​sin karriere i problemet med separation, det krigstid arbejde Anna Freud og Dorothy Burlingham om evakuerede, og arbejdet i René Spitz med forældreløse børn. Ved slutningen af ​​1950'erne, havde han samlet en krop af observationelle og teoretiske arbejde for at angive grundlæggende betydning for menneskelig udvikling i tilknytning fra fødslen.

I 1949 Bowlby tidligere arbejde på kriminelle og affectionless børn og virkningerne af indlagt og institutionaliseret omsorg førte til at han blev bestilt til at skrive WHO rapport om den mentale sundhed hjemløse børn i efterkrigstidens Europa. Resultatet var moderlig omsorg og mental sundhed offentliggjorde i 1951.

Bowlby trak sammen så begrænset empiriske beviser som eksisterede på det tidspunkt, fra hele Europa og USA. Hans vigtigste konklusioner, at "spædbarn og barn skal opleve en varm, intim, og kontinuerlig forhold til sin mor (eller permanent mor stedfortræder), hvor både finde tilfredsstillelse og nydelse", og at ikke at gøre det, kan have en betydelig og irreversibel mental sundhedsmæssige konsekvenser, var både kontroversiel og indflydelsesrige. 1951 WHO publikation var meget indflydelsesrig i forårsager omfattende ændringer i praksis og forekomsten af ​​institutionel pleje til spædbørn og børn, og i skiftende praksis i forbindelse med besøg af spædbørn og små børn på hospitaler af forældre. Det teoretiske grundlag var kontroversiel på mange måder. Han brød med psykoanalytiske teorier, som så spædbørn interne liv som bestemmes af fantasi snarere end reelle livsbegivenheder. Nogle kritikere dybt uenige med nødvendigheden af ​​moderens (eller tilsvarende) elsker at fungere normalt, [9] eller at dannelsen af ​​et vedvarende forhold til et barn, var en vigtig del af forældrerollen. Andre satte spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang hans hypotese blev støttet af beviser. Der var kritik af den forvirring af virkningerne af afsavn (ingen primær tilknytning figur) og afsavn (tab af den primære tilknytning figur) og især manglende skelne mellem virkningerne af manglen på en primær tilknytning tal og de andre former af afsavn og understimulering, der kan påvirke børn i institutioner.

Ifølge Rutter betydningen af ​​Bowlby indledende skrifter om "maternal deprivation 'lå i sin vægt, at børns erfaringer med interpersonelle relationer var afgørende for deres psykiske udvikling.

Bowlby sidste værk, udgivet posthumt, er en biografi om Charles Darwin, der diskuterer Darwins "mystisk sygdom", og om det var psykosomatisk.