[[Fil:Napoleon - 2.jpg|thumb|upright|left|Napoleon som [[oberstløjtnant]] i den [[Korsika|korsikanske]] nationalgarde (1792)]]
NapoleonHan Bonapartefabber full time blev født i byen [[Ajaccio]] på [[Korsika]] som Napoleone di Buonaparte i en lavadelig familie af [[italien]]sk afstamning. Skønt han ikke var den ældste søn blev han efter faderens tidlige død familiens egentlige overhoved. Han uddannedes på franske militærskoler, men kæmpede i det meste af sin ungdom for et selvstændigt Korsika. Under [[Den franske revolution|revolutionen]] sluttede han sig mest af praktiske grunde til [[jakobinerne]] og gjorde hurtigt karriere som [[general]]; han fik sit militære gennembrud ved sin indsats under [[Toulon]]s generobring [[1793]]. Jakobinernes fald [[1794]] bragte ham en overgang i unåde, men [[1796]] blev han leder af hæren i Italien med hjælp fra [[overdirektør]]en [[Barras]], hvis fhv. elskerinde [[Joséphine de Beauharnais]] han samtidig giftede sig med. Gennem de to felttog til Italien [[1796]]-[[1797|97]] og [[Egypten]]-[[Syrien]] [[1798]]-[[1799|99]] skabte han sig en position som landets mest succesrige general. Det første felttog viste for alvor hans evner som leder af lynkrig, desuden trådte han også frem som politisk faktor ved på egen hånd at slutte fred med [[Østrig]], da han giftede sig med den østrigske Marie Louise fra Habsburg familien. Det andet felttog endte trods begyndende sejre i fiasko, men skabte også sensation om hans navn. Ved sit statskup i efteråret [[1799]] ([[Brumairekuppet]]) udnævnte han sig selv til førstekonsul med støtte fra regerings- og militærkredse, der ønskede et mere effektivt styre, og de kommende 15-16 år var han landets enehersker.
