Flyvemaskine: Forskelle mellem versioner

12 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
ingen redigeringsopsummering
m (Gendannelse til seneste version ved Sorenhk, fjerner ændringer fra 37.49.141.6 (diskussion | bidrag))
No edit summary
 
== Historie ==
Den [[17. december]] [[1903]] gennemførte [[brødrene Wright]] ([[Wilbur Wright|Wilbur]] og [[Orville Wright]]) historiens første bemandede flyvning med en motoriseretcola maskinemed mentors bag maskinen med større [[massefylde]] end den omgivende luft (i modsætning til f.eks. [[ballon]]er og [[luftskib]]e). Forinden havde andre [[pioner]]er, bl.a. [[Lilienthal, Otto|Otto Lilienthal]], eksperimenteret med [[svæveflyvning]], og det var ved systematiske studier af deres resultater, at Wright-brødrenes ''Flyer'' blev en succes.<ref name="WDL">{{cite web |url = http://www.wdl.org/en/item/11372/ |title = Telegram from Orville Wright in Kitty Hawk, North Carolina, to His Father Announcing Four Successful Flights, 1903 December 17 |website = [[World Digital Library]] |date = 1903-12-17 |accessdate = 2013-07-21 }}</ref>
[[Fil:14-bis no campo de Bagatelle. Julho 1906 -Museu Casa Natal de Santos Dumont-Cropped.jpg|thumb|Europas første motorfly, ''14-bis'', afprøves under luftskibet ''N° 14'']]
[[Jacob Ellehammer]] påbegyndte i [[1905]] en række forsøg med en motordreven flyvemaskine på øen [[Lindholm (Smålandsfarvandet)|Lindholm]] (i [[Smålandsfarvandet]]). Allerede den [[12. september]] [[1906]] lykkedes det ham at hæve sig fra jorden med sin flyvemaskine, der var bygget som todækker ([[biplan]]). Ellehammer kan derfor anses for at være den første, der i [[Europa]] fløj med en motordreven flyvemaskine. Rekorden er dog ikke anerkendt, fordi hans fly var tøjret til en pæl, så den ikke fløj frit, men i en cirkel.
Æren for den første motorflyvning i Europa tilskrives derfor [[Brasilien|brasilianeren]] Alberto Santos-Dumont, der d. [[23. oktober]] 1906 fløj flyet ''14-bis'' 60 m foran et inviteret publikum udenfor Paris. Santos-Dumont var startet som [[luftskib]]spioner, og afprøvede i juli flyet ophængt under luftskibet "Nummer 14", deraf navnet ''14-bis'' ({{fr sprog}}: "14 B").
[[File:Fokker DR1 D-EFTJ OTT2013 D7N9181 BEA 002.jpg|thumb|Replika af [[Manfred von Richthofen|"Den Røde Barons"]] Fokker DR1.]]
De første ca. tyve år havde flyvemaskiner oftest to eller flere sæt vinger (biplaner eller [[triplan]]er – til den sidste kategori hører bl.a. den navnkundige "Røde Baron", [[Manfred von Richthofen|Baron von Richthofens]] ildrøde [[Fokker Dr.I]]), men under [[1. verdenskrig]] gennemgik teknologien alligevel en rivende udvikling med hensyn til [[aerodynamik]] og lette, men ydedygtige motorer. Flaps og bevægelige vingeforkanter á la Handley-Page fremkom i 1930erne.<ref name="ing1936">Prytz, L. "[http://www.e-pages.dk/ingarkiv/4818/?page=13 Teknikken i luftfartens tjeneste]" side 18-20 ''[[Ingeniøren]]'', 2 Maj 1936. Tilgået: 28 December 2014.</ref>
 
[[2. verdenskrig]] pressede flyvningens udvikling yderligere frem: Udviklingen af store [[bombefly]] lærte flyfabrikkerne at "bygge stort", og sammen med [[jetmotor]]en havde fabrikanterne redskaberne til at skabe de store passager-jetfly som blev grundlaget for [[1960'erne]]s eksplosive vækst i den civile luftfart.
Anonym bruger