Odoaker: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Ravenna
m +link
Linje 7:
Han arbejdede på at udbygge sin indflydelse yderligere, og i året 484 sluttede han sig til et internt østromersk oprør, anført at hærføreren Illus imod kejser Zeno. Kejseren reagerede på dette ved at bede sine vasaller i Noricum (nuværende Østrig) – som var rugianere – om at drage imod Italien. Odoaker reagerede dog på dette og førte i 487 sin hær imod rugianerne i Noricum og besejrede dem; de overlevende rugianere flygtede til ostrogothernes (østgoternes) lejr.
 
Kejser Zeno startede i 488 en verbal kampagne omkring Odoakers andel i oprøret anført af Illus i 484. Denne [[hadekampagne|smædekampagne]] dannede grundlag for, at der skabtes en opposition imod Odoaker. Oppositionen kom primært til at bestå af østgotere, og Zeno lagde ikke fingrene imellem: han lovede den østgoriske konge Theodorik (Også kaldet Theodorik den Store og i danske folkeviser: Berner Rise), søn af Amal, at hvis han afsatte Odoaker, så ville han få Italien. I år 488 ledede Theodorik sin hær over de Julianske Alper og slog Odoaker ved Aquileia, og herefter fulgte en række nederlag, hvor den germansk-italienske hær bl.a. blev slået af østgoterne ved Verona i 489, og endeligt ved Adda-floden samme år. Herefter valgte Odoaker at trække sig tilbage til [[Ravenna]]. Theodorik belejrede Ravenna i tre år, uden at der kom nogen afgørelse i kampene. Men efter denne periode med uro underskrev de to parter i 493 en fredsaftale, hvor der stod, at de skulle dele Italien mellem sig. Efter denne aftale blev der afholdt en festbanket til ære for fremskridtet, men midt under banketten udbragte Theodorik en skål og dræbte derefter Odoaker.
 
Odoaker bekendte sig til [[arianisme]]m.