Forskel mellem versioner af "Allegori"

17 bytes fjernet ,  for 5 år siden
m
bot: Ret tag br - WPCW fejl 2; kosmetiske ændringer
(Der blev før linket til det matematisk udtryk.)
m (bot: Ret tag br - WPCW fejl 2; kosmetiske ændringer)
En '''allegori''' ([[græsk (sprog)|græsk]]: ''allegoria'', af ''allegorein'' sige noget <span style="text-decoration:underline;">andet</span>) er en fortælling, et [[digt]] eller et billede, hvis personer og begivenheder er [[symbol]]er på noget <span style="text-decoration:underline;">andet</span>, fx [[tålmodighed]], [[misundelse]] eller [[sandhed]]; som regel brugt i [[moral]]sk, [[religion|religiøs]] eller [[politik|politisk]] sammenhæng.
{{-}}
<br clear=all>
[[Fil:Justitia Justizpalast Muenchen.jpg|thumb|right|300px|''[[Justitia]]'' med ''Uskylden'' til venstre og ''Lasterne'' til højre, Justitspaladset i [[München]], 1897. Arkitekt: Friedrich von Thiersch.]]
__TOC__
''Allegori'' betegner i den [[Grækenland|græske]] [[retorik]] en udtryksmåde, der indeholder noget andet end det, der formelt ligger i den; den vender sig til [[fantasi|indbildningskraften]] og er altså [[Ordsprog#Billedlige udtryksformer|billedlig]]. Medens ''[[metafor]]en'' kun giver den enkelte tanke billedlig form, er ''allegorien'' mere sammensat, går i enkeltheder og fastholdes længere.
 
Således er [[fabel|fablen]] og [[Parabel_Parabel (lignelse)|parablen]] forskellige former for allegori, der allerede forekommer i folkedigtningen hos de fleste [[nation]]er. Det var også tilfældet hos grækerne og blev især optaget af de græske [[sofisme|sofisterne]] til indskærpelse af [[moral]]ske [[princip|grundsætninger]].
 
Det er ikke blot en fortsættelse af folkedigtningens moraliseren, men også af de [[myte|mytiske]] fortællinger, som hænger tæt sammen med religiøse forestillinger. De bliver, da de efterhånden mister deres religiøse indhold, [[Tydning|tydet]] allegorisk, idet personerne opfattes som udtryk for abstrakte egenskaber, [[dyd]]er, [[vane (egenskab)|laster]], goder, onder og så videre.
Hovedmotivet for den allegorisk fortolknings anvendelse på de bibelske skrifter er en <!-- ejendommelig --> særlig [[verbalinspiration|inspirationslære]], der i opfattelsen af skriften som stammende fra Gud – al visdoms indehaver – slutter, at Gud må have nedlagt al visdom i skriften. Det er en teori, som når selve teksten ikke tilfredsstiller fortolkeren, fører ham til at søge mere i teksten, end den umiddelbart indeholder.
 
- George Orwell udgav i 1945 bogen "Animal Farm", på Dansk "Kammerat Napoleon" (han var allerede færdig med bogen i 1942, men turde ikke udgive den af frygt for sin sikkerhed under 2. verdenskrig) Den blev i 1954 blev filmatiseret i en tegnefilm. Historien er om dyrene på en farm. De tager magten via en revolution og smider den onde & fordrukne landmand ud. Historien tager en drejning, da grisen Napoleon, tager magten & det ender i diktatur. Historien er en allegori over Oktoberrevolutionen & den efterfølgende konsolidering af USSR (Sovjetunionen-Nu Rusland), hvor Lenins tropper i 1917 styrtede zaren. Den gamle gris, Old Major, tænder gnisten med beskeden om revolte - & han udånder efterfølgende.
 
== Se også ==
* [[Retorik]] &nbsp; – &nbsp; [[Fabel]] &nbsp; – &nbsp; [[Parabel (lignelse)]] &nbsp; – &nbsp; [[Mimesis]] &nbsp; – &nbsp; [[Symbol]] &nbsp; – &nbsp; [[Typologi (Bibelen)|Typologi]] &nbsp; – &nbsp; [[Analogi]]
 
* [[Græske guder]] &nbsp; – &nbsp; [[Romerske guder]] &nbsp; – &nbsp; [[Græsk mytologi]] &nbsp; – &nbsp; [[Romersk mytologi]] &nbsp; – &nbsp; [[Ægyptisk religion]] &nbsp; – &nbsp; [[Kunst]]
* Lindhardt, Jan (1983). ''Martin Luther : erkendelse og formidling i renæssancen''. ISBN 87-418-5244-3. DK5=99.4 Luther, Martin
::Især fra side 117, hvor en forskel hos Luther i opfattelsen af symbol og allegori i [[Quadriga (fortolkningsmetode)|''den firfoldige fortolkningsmetode'']] behandles.
::Lindhardt mener modsat mange andre, at Luther ikke ville afskaffe den ''allegoriske'' tolkningsmåde, men den ''symbolske'', idet det her er sådan at der med noget ''kendt'' peges på noget ''ukendt''; i allegorien derimod skulle virkningen ligge mellem to allerede kendte forhold eller faktorer. (side 123ø) – Symbolet passede godt til opfattelsen i [[romantikken]], fordi [[geni]]et her havde mulighed for at ''ane'' hvad dette ukendte var. Symbolet havde derfor gode betingelser i [[1800-tallet]].
 
== Eksterne henvisnnger ==
{{Commonscat|Allegories}}
* Allegori: &nbsp; [[:en:Allegory in the Middle Ages|Allegori i Middelalderen]] {{en sprog}}
* Bavaria-statuen, som står foran ''Ruhmeshalle'', de berømtes bygning, i München: Billeder på [[:commons:Bavaria statue|Commons]] &nbsp; – &nbsp; [[:de:Bavaria|Bavaria]] {{de sprog}} &nbsp; – &nbsp; [http://www.toytowngermany.com/lofi/index.php/t48501.html Bavaria statuen] indefra
* Michelangelo: &nbsp; billeder fra [[:commons:Category:Michelangelo Buonarroti|Cappelle Medicee]], Mediciernes grave på Commons
* Nilguden [[:en:Hapy|Hapy]]
554.585

redigeringer