Fyr (navigation): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
Rmir2 (diskussion | bidrag)
Linje 131:
Linsens omdrejende bevægelse kunne som regel ske ved hjælp af et urværk, der drives af et lod, der vandrer op og ned gennem tårnet.<ref name="Bloch 191"/><ref>Naturstyrelsen, s. 11</ref> Værket er ved en [[tandhjul]]sforbindelse i indgreb med en tandring på det omdrejende stativ, der glider over friktionsruller på en fast bane. I nyere fyr, særlig i lynfyrene, der kræver stor omdrejningshastighed, søges friktionen bragt ned til et minimum ved at lade apparatet bæres af en kvægsølvsflyder.<ref>[http://mfs.dk/sites/default/files/documents/1946DeDanskeFarvande91-122.pdf Nielsen (1946), s. 105]</ref> Som regulator anvendes vingeregulatoren, der består af et sæt vinger, der påvirkes af svingende kugler; går værket for hurtig, svinges kuglerne ud og stiller vingerne mere lodret, hvorved de frembringer mere modstand med bevægelsen og sagtner gangen, eller der anvendes en friktionsregulator, hvor kuglernes større eller mindre udsvingning forøger eller formindsker friktionen. Disse regulatorer giver en aldeles jævn gang, om end mindre nøjagtig end penduler og andre regulatorer, der imidlertid er uanvendelige på grund af den stødende gang, de meddeler værket. I små blinkfyr, anbragte på steder, hvor der ikke kan holdes vagt, kunne rotationsværket drives af en lille elektrisk motor, der kunne holdes gående i flere måneder ved hjælp af tørre elementer eller ved hjælp af den til fyret anvendte gas.<ref name="Bloch 192">[http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0207.html Bloch, s. 192]</ref><ref>Naturstyrelsen, s. 12</ref>
 
Efter indførelsen af glødelamper indførtes efter [[2. verdenskrig]] ordninger således, at hvis hvis den elektriske glødelampe blev slukket fx fordi den brændte over, skiftedes automatisk over til en gasbrænder. Straks efter krigen gik man imidlertid over til en ordning bestående af to elektriske blinkere (hvoraf den ene var i reserve), et acetylénapparat, en acetylénflaske, automatisk udskifter fra elektrisk lampe til acetylénbrænder samt et tænde- og slukkeur. Samtidig opnåede man, at fyret ikke behøvede at være bemandet.<ref>Knudsen, s. 137f</ref> Fra 1957 afvikledes de gamle gasfyr, der anvendte blaugas<ref>gas uden metan og brint, der uden afkøling lader sig presse sammen til en væske. Blaugas blev først produceret af firmaet Riedinger & Blau i Augsburg, deraf navnet</ref>, til fordel for nye ordninger med enten el-fyrlamper eller acetylén.<ref>Knudsen, s. 139</ref>
 
== Fyrskibe ==