Plantehormon: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
YurikBot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: id:Hormon tumbuhan |
Scm (diskussion | bidrag) m ændret henvisning til frø |
||
Linje 1:
'''Plantehormoner''' er [[organisk]]e [[molekyle]]r som produceres i en bestemt del af [[plante]]n, for derefter at transporteres til en anden del af planten, hvor en eller anden fysiologisk respons udløses. Plantehormoner virker ligesom [[hormon]]er hos [[dyr]], via [[receptor]]er på [[celle (biologi)|celle]]rnes yderside, hvor bindingen af hormonet til receptoren udløser en [[effekt]], ofte via second messengers. Plantehormoner er dog ikke så specifikke som hormoner hos dyr, idet plantehormoner af forskellig type kan udvirke samme effekt. Ydermere kan et plantehormon i en koncentration have en stimulerende effekt, medens det i en anden koncentration kan have en hæmmende effekt.
Auxin (IAA, indoleddikesyre) produceres i skudspidsen og er medvirkende til skudenes drejning mod [[lys]]et, idet auxinerne produceres på skyggesiden og fører til at cellene i den side af skudet, der vender væk fra lyset strækker sig, hvorved skudspidsen bevæger sig mod lyset. Auxin produceret af [[Frø (plantedel)|frø]], er i stand til at få frugtknuden til at vokse. Auxiner påført ikke-befrugtede blomster fører til vækst af frugtknuden, der dannes derved frøløse frugter. Dette har været anvendt til at producere frøløse [[tomat]]er. Syntetiske forbindelser med auxin-lignende effekt, anvendes som plantehormoner (roddannerhormon, naphtaleneddikesyre) eller som herbicider (2,4-D og 2,4,5-T). Auxinerne biosyntetiseres ud fra [[aminosyre]]n [[tryptophan]].
[[Gibberellin]]erne er en gruppe af plantehormoner, som syntetiseres ud fra isopren. Der kendes ca 80 gibberelliner, mange af dem er dog kun intermediater i biosyntesen af aktivstofferne. Gibberelliner fremmer stængelforlængelsen. Dværgplanter, der behandles med gibberelliner, udvikler sig normalt. Gibberelliner anvendes også til at gøre [[frugt]]er større f.eks. [[drue]]r. Endvidere stimulerer de blomstring og frøspiring, idet de inducerer [[enzym]]et a-amylase, der nedbryder stivelsen i endospermen til glucose som udnyttes af frøkimet.
| |||