Holger Drachmann: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Afsnit om maleren Drachmann tilføjet
m →‎Kunstmaleren Drachmann: links tilføjet
Linje 53:
 
== Kunstmaleren Drachmann ==
Drachmann blev indskrevet på Kunstakademiet i 1866. Her fik han undervisning af bl.a. eckersbergeleven [[Wilhelm Marstrand]] og marinemaleren [[C.F. Sørensen]]. En stor del af studietiden brugte Drachmann på Bornholm, hvor han fandt inspiration i havet og skibene. Han debuterede på [[Charlottenborg Forårsudstilling|Forårsudstillingen]] i 1869 og var i de næste fem år fast inventar på Charlottenborgudstillingerne.
 
Drachmann havde altid en skitseblok på sig og yndede at nedfælde de indtryk han fandt på sine mange rejser – bl.a. til Newfoundland og England – samt på sine småture rundt omkring i Danmark. I det gamle påklædningsværelse i Villa Pax findes dog også skitser af palmer og endda af byprospekter fra Rom.
 
Maleriet var en sidebeskæftigelse til Drachmanns forfatterskab i den betydning, at det var skriverierne, at Drachmann indtjente sine penge på. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at maleriet kun var en fritidsinteresse. Omkring 1880 skriver Emmy, Drachmanns anden kone, i sine erindringer: "For Resten malede han en Del og gik aldrig ud uden at have sin Skitsebog med sig. Jeg forstod, at Maleriet var en Lidenskab hos ham. Vi gik aldrig en Spadseretur, uden at han 'lavede Malerier' med Haanden skyggende for Øjet, indrammende et eller andet Motiv, og talte om de Farver, der skulde bruges. Han kunde ogsaa pludselig afbryde Turen ved at sige: 'Næ, dette her MAA jeg tegne!' - hvorpaa han gav sig i Lag dermed og fuldstændig glemte, at jeg var med." Drachmann vedblev at male lige til sin død i 1908, og da [http://drachmannshus.dk/ Villa Pax] i 1902 blev bygget om, blev næsten halvdelen af huset inddraget til atelier.
 
Drachmanns yndlingsmotiv var det brølende hav og den rasende storm, og hans mest brugte motiv fra skagensårene er Grenen og Det Grå Fyr samt Skagen Nordstrand. Drachmanns force var marinemaleriet, selvom dette var en temmelig bagstræberisk affære i 1870’erne – tænk på, at [[Impressionisme|impressionisterne]] holdte deres første udstilling i 1874! – men Drachmann formåede i starten af 1900tallet at løsne sin teknik op, og selvom motivet var det samme, blev strøgene mere tydelige og lyset mere levende.
 
== Drachmann og fiskerne ==