Forskel mellem versioner af "Knogle (anatomi)"

4.199 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m
Gendannelse til seneste version ved Cgt, fjerner ændringer fra 152.115.95.4 (diskussion | bidrag)
m (Gendannelse til seneste version ved Cgt, fjerner ændringer fra 152.115.95.4 (diskussion | bidrag))
[[Fil:Genga 10.jpg|thumb|right|Menneskeknogler fra ''Anatomia per uso et intelligenza del disegno ricercata non solo su gl'ossi, e muscoli del corpo humano''.]]
{{harflertydig2|Knogle (flertydig)}}
 
'''Knogler''' findes hos visse [[organisme]]r og udgør [[skelet]]tet, der fungerer som afstivning og en del fungerer også som [[vægtstænger]]. [[Muskel|Musklerne]] er opbygget om knoglerne.
 
== Skelet ==
Det menneskelige skelet består af i alt 206 knogler som er forbundet ved ægte eller uægte led.
De er bygget aksialt op omkring [[rygsøjle]]n ([[lægelatin|lat.]] ''columna vertebralis'') og kan struktureres på følgende måde:
 
{| class="wikitable"
|-
! kraniet (skallen)
! Truncus (kroppen)
! Ekstremiteterne
|-
| 29 knogler
| 53 knogler
| 124 knogler
|}
 
Disse knogler kan inddeles i tre grupper, nemlig [[rørknogle]]r, [[flad knogle|flade knogler]] og [[irregulær knogle|irregulære knogler]].
Rørknoglerne findes i [[ekstremitet]]erne som [[arm]]e og [[ben]] og de har en form, der minder om hule rør med lukkede ender.
De flade knogler er, som navnet allerede siger, flade, uden hulrum. For eksempel [[Kranium|kraniets]] knogler.
De irregulære knogler er dem, som man ikke kan inddele i de to foregående grupper, fordi de har en meget karakteristisk udformning. Eksempler på dette er [[ryghvirvel|ryghvirvlerne]] (lat. ''vertebrae'') og [[underkæbe]]n (lat. ''mandibula'').
Knoglers funktion er at beskytte de indre [[organ]]er og at skaffe og ophobe [[fedt]]stoffer og [[knoglemarv]]. Desuden hæfter de fleste muskler på knogler.
 
== Knoglernes komposition ==
Knoglerne dannes af en [[organisk (kemi)|organisk]] og en [[mineralsk]] del hvoraf den mineralske del udgør ca.70% og den organiske del udgør ca.30% af knoglens vægt. Jo ældre en levende knogle er, desto mere udgør den mineralske del.
Mineralerne giver knoglerne deres stabilitet, hvorimod den organiske del gør knoglerne mere modstandsdygtige.
 
== Knoglernes opbygning ==
Knoglernes kropsdel (lat. ''corpus'') afgrænses af [[led (anatomi)|led]].
På de lange ekstremitetsknogler kalder man midtstykket for [[diafysen]]. Enderne kaldes for [[epifyse]], mens overgangen mellem epifysen og diafysen kaldes for [[metafyse]].
De større [[knoglefremspring|fremspring]] omkring ledfladerne kaldes for [[apofyse]] og er de steder hvor [[sene]]r og [[led (anatomi)|led]] finder fæste.
 
Bensubstansen kan opdeles i både kompakt og spongiøs (svampeagtig) substans, hvor den kompakte bensubstans (lat. ''corticalis'' eller ''substantia compacta'') udgør skelet overfladen og den spongiøse bensubstans (lat. ''substantia spongiosa'') hovedsageligt befinder sig i rørknogleres ender og i knoglernes væg. Det vil sige, at det kommer til syne som en svampeagtig struktur, når man skærer knoglen over.
 
=== Flade knogler ===
Flade knogler findes som stabile udspringsområder for [[Muskel|muskler]], eksempelvis i [[bækkenring]] og [[skulderblad]], samt [[neurokranie]]t, her desuden til beskyttelse af [[hjerne]]n. Knoglerne består af to lag [[compacta]], som enten kan være adskilt af lidt [[spongiosa]] eller være sammensmeltet til en tynd plade. De forbener ligesom de uregelmæssige knogler.
 
=== Rørknogler ===
En rørknogle er en type knogle formet som et hult, lukket rør. I [[menneske]]ts [[skelet]] drejer det sig om [[Humerus|overarmsknogle]] , [[Ulna|albueben]], [[spoleben]], mellemhånds- og fingerknogler, [[lårbensknogle]], skinneben , lægben, mellemfodsknogler og tæer. Knoglernes form gør dem egnede til at danne lemmerne, og røropbygningen forener stor brudstyrke med relativ begrænset vægt.
 
==== Metafyse ====
Metafysen er den del af rørknoglen, der ligger mellem [[diafysen]] (midterstykket af rørknogler) og [[epifysen]] (knogleenden).
 
== Knoglernes bløddele ==
Bløddelene udgøres af [[benhinde]]n, [[ledbrusk]]en og [[benmarv]]en.
 
== Litteratur ==
* Lynnerup, Niels, Bennike,Pia, og Iregren, Elisabeth,'' Biologisk antropologi med human osteologi'', Gyldendal 2008
* Mays, Simon, ''The archaeology of human bones'', Routledge 2002
 
== Se også ==
* [[Brusk]]
* [[Fraktur (anatomi)|Fraktur]]
* [[Halisterese]]
* [[Knoglebrud]]
* [[Osteoporose]]
* [[Tand (anatomi)]]
{{Commonskat|Bones}}
 
2.133

redigeringer