Arvemasse: Forskelle mellem versioner

I moderne [[bioteknologi]], [[biokemi]] og [[genetik]] benyttes termen '''genom''' for at betegne den komplette genetiske information indeholdt i [[kromosom]]erne som sekvensen (dvs. rækkefølgen) af baser i [[DNA]]. For [[homo sapiens|mennesket, ’’homo sapiens’’]] er det den komplette genetiske information i de 23 par kromosomer plus de små DNA-molekyler i [[mitochondrie]]rne. I det [[haploid]]e humane genom, som findes i [[ægcelle]]r og [[sædcelle]]r, er det ca. 3 milliarder [[basepar]], og i det [[diploid]]e humane genom i de [[somatisk celle|somatiske celler]] er det ca. 6 milliarder [[basepar]]. Deraf udgør en lille del (mindre end 2%, se billedet) de 20344 gener der koder for proteiner.<ref>[http://www.proteinatlas.org/humanproteome The human protein atlas]</ref> Kendskabet til menneskets genom bruges nu med stort udbytte i sundhedsforskning, i [[antropologi]] og [[Det Centrale Dna-profil-register|retsvæsen]], og der er stor forventning til fremskridt i [[diagnose]] og behandling af sygdomme og ny indsigt i mange områder af biologien, indbefattet [[evolution]]en.