Jættestue: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Opbygning: Fejl i dateringen
Linje 3:
 
== Opbygning ==
Jættestuerne er bygget i [[bondestenalder]]en og tilhører [[tragtbægerkulturen]]. De afløser [[dysse]]rne. Jættestuerne blev sandsynligvis bygget indenfor en relativ kort periode på højst et par hundrede år ca. 3300-3200 f.Kr. og skal ses i tilknytning til [[landbrug]]ets indførelse omkring 4000 f.v.t. I dag kendes der til ca. 500 bevarede jættestuer i [[Danmark]], hvoraf hovedparten er mere eller mindre nedbrudt som følge af at man i 17-1800-tallet anvendte dem som stenbrud ved blandt andet vejbyggeri. En mindre gruppe er dog restaurerede eller står urørte som da de blev bygget i [[bondestenalder]]en.
 
Jættestuerne vidner om stor teknisk kunnen og en nøje gennemtænkt konstruktion. Eksempelvis er mellemrummene mellem de store bæresten udfyldt med tørmursfliser – flade [[sandsten]] – lagt lag på lag. Ved arkæologiske undersøgelser har det i visse tilfælde kunnet konstateres, at der i mellemrummet mellem de enkelte tørmursfliser er lagt foldet birkebark. På [[Møn]] har man dog anvendt kridtmasse til at udfylde mellemrummene mellem tørmursfliserne. Bagved bærestenene findes kompakte lag af brændt flint, der ligesom tørmurene og birkebarken har været med til at holde gravkammeret tæt og tørt.