Landevejscykling: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 22:
blandt sportens største begivenheder. Disse gamle løb indbefatter
[[Liège-Bastogne-Liège]] (etableret 1892), [[Paris-Roubaix]] (1896), [[Tour de France]]
(1903), [[Milano-Sanremo]] og [[Giro di Lombardia]] (1905), [[Giro d'Italia]] (1909) og [[
verden. Selvom sporten har spredt sig til hele verden, forbliver disse
historiske løb stadig de mest prestigefyldte for rytterne at vinde.
Line 32 ⟶ 31:
=== En-dags-cykelløb ===
[[File:Paris Roubaix 2014.jpg|thumb|Paris Roubaix 2014]]
Løbsdistancerne varierer fra 50-60 km til mere end 200 km. De kortere løbsdistancer er ofte gadeløb. Ruterne kan gå fra by til by, som runder eller en blandning af disse. En rute der kombinerer begge sikrer ofte spænding for tilskuerne ved opløbsstrækningen. Store en-dags-løb eller mere populært kendt som klassikere, er løb som [[Liège–Bastogne–Liège]] og [[Paris–Roubaix]].
=== Tidskørsler ===
Line 38 ⟶ 37:
=== Etapeløb ===
Etapeløb består af flere etaper kørt efter hinanden. Rytteren med den laveste tid der gennemfører alle etaperne, bliver erklæret den samlede vinder. Etapeløb har også andre klassementer end den samlede sejr. Så som point klassements og bjerg klassementet. Et etapeløb kan også bestå af en serie af landevejsløb og individuelle tidskørsel (nogen etapeløb har også holdtidskørsler). Etape vinderen er den rytter der først krydser målstregen den dag eller tidskøreren med den laveste tid. Vinderen af det samlede klassement i et etapeløb er den rytter der samlet bruger mindst tid på at gennemføre alle etaperne (altså en rytter behøver hverken at have vundet en etape eller en tidskørsel for at vinde det samlede klassement). Tre ugers etapeløb bliver kaldt ”Grand Tours”. Den professionelle landevejs kalender inkluderer tre ”Grand Tours” – [[Giro d'Italia]], [[Tour de France]], og [[Vuelta a Espana]].
== Taktik ==
Line 53 ⟶ 52:
=== Udbrud ===
[[File:Udbrud.jpg|thumb|
En gruppe af ryttere der går i ”udbrud” fra feltet har mere plads og frihed, og kan derfor være en fordel i visse situationer. Hvis udbruddet arbejder sammen problemfrit og effektivt kan de opnå en højere fart end feltet hvori de resterende ryttere ikke er motiveret og organiserede nok til at hente udbruddet. Som regel vil en rytter eller en gruppe gå i udbrud fra feltet ved at angribe og køre i forvejen for at reducere antallet af konkurrenter for sejren. Hvis udbruddet ikke holder hjem og feltet er samlet før målstregen vil en sprinter ofte vinde etapen i opløbsstrækningen. Samarbejdet mellem rytterne er på forhånd fastlagt, men kan blive ødelagt af modstandere: i forsøg på at forhindre eller hjælpe et succesfuldt udbrud, og sommetider i at levere sprinteren forrest i feltet.<nowiki/>
=== Terræn og vilkår ===
Line 62 ⟶ 61:
=== Sidevind ===
[[File:Qatar 2014 1. etape - sidevind.jpg|thumb|Qatar 2014 1.
Vind forholdene spiller også en vigtig rolle i cykkelløb, da det ofte er meget selektivt. Da vinden i sidevind komme fra siden, vil ryttere ligge så om på den modsatte side af en given anden rytter, så er de nemlig i læ og kan spare mange watt. Denne taktik kaldes på dansk viften. Efterfølgende ryttere er ude af stand til at lægge i læ af vinden. Hvis sådan en taktik opretholdes i lang nok tid, vil en svagere rytter i feltet være ud af stand til at holde kontakt med den forreste rytter, og dermed splittes feltet op. Hvis feltet splittes kan alt ske. Ryttere kan drage fordel af sidevind og dette er er ofte afgørende i endagsløb, mest bemærkelsesværdige er endagsklassikerne i Belgien og Holland.
Line 324 ⟶ 323:
=== 3. Enkelstartsstyr ===
[[File:Zipp enkelstartsstyr.jpg|thumb|Zipp
I 1989 fravristede Greg Lemond de 50 sekunder, han skulle
bruge til at vinde Touren over Laurent Fignon, ved at bruge et helt nyt styr
Line 343 ⟶ 342:
=== 5. Højprofilhjul ===
[[File:Lightweight hjul.png|thumb|Lightweight
Udviklingen tog for alvor fart i 1984, da USA's banelandshold stillede op på cykler og hjul, der slet ikke lignede noget, man havde set før.
De blev kaldt 'funny bikes', og kørte på hjul med kun tre brede eger. Drevet frem af triatlonsporten, hvor reglerne ikke er så strikse, blev hjul til meget andet og mere end blot en fælg og en masse eger. Med kulfiber til rådighed var det kun fantasien og UCI’s reglement der satte grænser for vindtunnel-forsøgene.
| |||