Jagt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Malte (diskussion | bidrag) |
Malte (diskussion | bidrag) Drabets etik, veganisme, kritik af visse former for jagt |
||
Linje 85:
Uden forudgående tilladelse kan ræv, husmår og ilder reguleres i bebyggelse og i en afstand af 25 m fra bebyggelse, indhegnede haver og pelsdyrfarme. Dette gælder hele året, herunder ved brug af fælder. [[Muflonvædder]], [[vildsvin]] og undslupne pelsdyr må reguleres hele året. Er der udarbejdet biotopplan for området, kan der yderligere gives dispensation for regulering med fælder i perioden fra 16-30 april.
==
[[File:Quail Hunting with Dogs.jpg|thumb|Jagt med hunde]]
Med tæmningen af hunde udvikles forskellige former for jagt som sporjagt med hund og [[rævejagt]]. Med tiden udvælges forskellige [[hunderacer]] som pointer og setter til meget specielle opgaver under jagten.
Linje 91:
Jagt der afhænger af synet, er rovfuglejagt (primært med [[falke]]) og frittejagt. De er alle middelalderlige jagtformer.
Selv om forskellige dyr har været brugt til at støtte jægeren, har ingen været så vigtig som hunden. Domesticering af hunden har ført til en symbiose, og hunden har mistet sin uafhængighed af mennesket. Hunde bruges i dag til at finde, jage og hente vildt og nogle gange til at dræbe det. Jagthunde forfølger og dræber byttedyr der ellers ville være vanskelige eller farlige at jage.▼
▲Selv om forskellige dyr har været brugt til at støtte jægeren, har ingen været så vigtig som hunden. Domesticering af hunden har ført til en symbiose, og hunden har mistet sin uafhængighed af mennesket.
==
I mange religioner udføres særlige ritualer før eller efter jagten. De kan variere efter jagtdyr og sæsonen. I romersk mytologi findes der er en gudinde for jagt kaldet [[Diana (gudinde)|Diana]].
== Drabets etik ==
Jagt indebærer at dræbe dyr og har som sådan været genstand for mange af de etiske overvejelser, der omhandler grundlaget for vores føde og vores ansvar overfor de livsformer, der opretholder vores eget. Selvom der kan være mange grunde til en [[vegetar|vegetarisk]] eller [[vegan|vegansk]] diæt, fx miljø- eller sundhedsmæssige grunde, er dyrs velbefindende ofte en væsentlig del af historien. Forskellen mellem at spise vegetarisk og vegansk drejer sig om drabet: mens en veganer med dyreetisk indstilling ikke kan acceptere behandlingen af fx malkekvæg eller høns, kan vegetaren godt leve med dette, så længe dyrene får lov til at leve og ikke slås ihjel. I modsætning indebærer en kødbaseret kost, at man kan leve med drabet, i det mindste så længe man ikke selv skal udføre det. At være direkte delagtig i at dræbe dyr, som både slagtere og jægere er, fremstår således ofte som den mindst medfølende indstilling overfor dyr.
Der findes dog en alternativ måde at betragte drabets og medfølelsens dilemma på. Jagt adskiller sig fra andre måder at skaffe føden på, fordi de medfølgende omkostninger, dvs. tabet af liv, ufravigeligt gøres åbenlyst. Som Miles Olson, forfatter til bogen ''The Compassionate Hunter'', skriver om drabets etik:<blockquote>Et bedre spørgsmål kunne være: Findes der nogen livsførsel der ''ikke ''kræver død for at opretholde sig? Findes der virkelig en udvej fra dette dilemma eller er det faktisk et iboende forhold ved tilværelsen; en uundgåelig, integrerer og (nu til dags) skjult del af vores alles selvopretholdelse, som jagt simpelthen konfronterer os med?<ref>''The Compassionate Hunter'', Miles Olson, s. 8</ref></blockquote>At købe et stykke rugbrød lader på den anden side ikke til at have noget at gøre med den slags barske forhold. Olson nævner i forlængelse af dette, hvordan moderne landbrug, som et biprodukt, udslukker en lang række usynlige liv. [[Majetærsker|Majetærskere]] alene er ansvarlige for at hakke gnavere, agerhøns, spurve, slanger eller andre væsner, der skulle komme i vejen under høsten, i små stykker.<ref>The Least Harm Principle, Steven Davies. https://www.morehouse.edu/facstaff/nnobis/papers/Davis-LeastHarm.htm</ref> Disse liv er usynlige for mennesker, der ernærer sig gennem en kost fra supermarkedet, og de forsvinder derfor ubemærket.
Dyr der lever i og omkring agerbrug bliver slået ihjel under markarbejdet og jo større industriel aktivitet der foregår på marken, desto flere dyr dør der. En ufuldstændig liste fra USA over dyr, der opholder sig i markområder gives af W.D. Edge i "Wildlife of Agriculture"<ref>Edge, W.D., "Wildlife of Agriculture, Pastures, and Mixed Environs," in D.H. Johnson and T.A. O'Neill (eds.) Wildlife-Habitat Relationships in Oregon and Washington (Oregon State University Press, Corvallis, OR, 2000), pp. 342-360</ref> og omfatter bl.a. gnavere, rotter, mus, agerhøns, fasaner, murmeldyr, spurve, slanger og et antal paddedyr.
Vilde dyr jaget af mennesker som fx hjortevildt er livsformer, der er afhængige af et artsrigt og vildt økosystem. Til sammenligning kommer størstedelen af føden i industrielle samfund fra steder, der er den præcise modsætningen til dette.<ref>''The Compassionate Hunter'', Miles Olson, s. 9</ref> For at en agermark med majs, soya, tomater eller hvede kan eksistere, er man nødt til at fjerne et eksisterende vildt økosystem, såvel som dets stadige tendens til at genetablere sig. Derved rydder moderne landbrug regelmæssigt habitater for mange vilde dyr, og som følge heraf også mange dyreliv, eftersom deres bestand er en funktion af fødegrundlaget, dvs. habitatet. Selvom jagt ikke nødvendigvis tager færre liv, for der findes mange måder at være jæger på, og alle typer jægere spiser heller ikke de dyr, som de dræber, må jægeren i sagens natur konfronteres med præcis hvad omkostningerne for en kødbaseret føde består i.
Selvom dyreetiske indstillinger imod jagt ofte betragter jagten som sådan, er der eksempler på jagtformer, der især har været under beskydning pga. deres måde at dræbe dyr på. Dette er fx [[Hubertus-jagt]], forskellige former for opdræt og lejede dagjagter (industrialisering af jagten, dvs. en form for [[put-and-take]]), [[trofæjagt]], [[sportsjagt]], jagt med relativt avancerede våben (automatvåben) eller hjælpemidler (jagt fra køretøjer), som derved tydeligt krydser grænsen for hvad der kan opfattes som så kaldt "fair chase"; ikke-bæredygtig jagt (hvor for mange individer skydes og bestanden derfor kommer i fare) eller jagt på truede dyr m.m.
== Jagt i Danmark ==
| |||