Fyr (navigation): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m →‎Gaslamper: sprogret
Linje 124:
Almindelig kulgas har kun fundet ringe anvendelse i større fyr. Grunden hertil er de store omkostninger til anlæg af gasværk og til pasningen. Kun i [[Irland]] har kulgas været anvendt i større udstrækning. Lampen til disse fyr er forsynet med et stort antal almindelige gasbrændere fordelte i grupper; den midterste gruppe er stadig brændende, mens de øvrige grupper kan tilsættes, når atmosfærens tilstand kræver et kraftigere lys. Gasfyr kan indrettes som "blinkfyr" og "fast fyr med formørkelse" ved åbning og lukning for gassen og anvendelse af et fast fyrs linseapparat. Endvidere har kulgas fundet anvendelse i havnefyr med ledning fra byens gasværk. Først ved fremkomsten af komprimeret gas og gasglødenet fik gassen større og større anvendelse i fyr belysningen. Sammentrykkeligheden gjorde, at gassen kunne forsendes i forholdsvis små beholdere således, at det ikke var nødvendigt at oprette særlige gasværker ved hvert fyr, men disse kunne forsynes fra enkelte større værker, hvorfra gasbeholderne kunne transporteres til søs eller til lands til brugsstedet. Endvidere kunne man anvende gastrykket som bevægekraft til åbning og lukning for gassen, hvorved man automatisk kunne give fyrene karakter, idet lys- og mørkeperioderne kunne varieres på forskellig måde, lige som der kunne økonomiseres med gasforbruget og stadigt tilsyn undgås. Endvidere kunne gassen anvendes til automatisk udførelse af andre funktioner så som tågesignaler.<ref name="Bloch 191">[http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0206.html Bloch, s. 191]</ref>
 
De anvendte gasarter ervar fedtgas, blaugas og acetylen, nævnt i den rækkefølge hvori de fremkom, men i omvendt orden for deres betydning i fyrbelysningen:
#fedtgas fremstilles ved tør destillation af mineralolie. Dens sammentrykkelighed er ikke så stor som de øvrige neden nævnte gasarters, så der fordres ret store beholdere såvel ved fyrene som til transporten, hvilket indskrænker dens anvendelse.<ref name="Bloch 191"/>
#blaugas, opkaldt efter dens opfinder Blau, er en art fedtgas, der ved sammentrykning går over i flydende tilstand, men atter bliver luftformig, når trykket formindskes. Den transporteres og magasineres på brugsstedet i flydende tilstand i beholdere som de velkendte kulsyreflasker. I transporttilstand optager blaugas kun 1/25 af det rumfang, fedtgassen kræver.<ref name="Bloch 191"/>