Arthur Schopenhauer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 65:
{{citat2|Det at vi i det hele taget ''vil'', er vores ulykke: ''hvad'' vi vil, er slet ikke interessant. Denne villen (grundfejltagelsen) kan imidlertid aldrig tilfredsstilles, hvorfor vi aldrig holder op med at ville, hvilket atter bevirker at livet er en vedvarende jammer. For livet er netop kun viljens fremtrædelse, den objektiverede villen. Vi bilder os bestandigt ind at objektet for vores vilje vil kunne gøre en ende på vores villen; i virkeligheden er det kun os selv der kan gøre det, nemlig idet vi holder op med at ville<ref>HN I, 120.</ref>}}
Vi vil altså konstant noget, og så snart denne viljes objekt, eller genstand er opnået, da vil vi noget andet. Dette ligger til grund for al livets lidelse. Livet selv leder os konstant rundt med illusoriske tilfredsstillelser, for intet opnået objekt vil nogensinde kunne bremse viljen, da viljen netop er ''tingen i sig selv'', og altså den egentlige væren. Den egentlige forbandelse består altså i det at ville leve. Han ser med andre ord denne livsvilje som et blindt begær, der for altid vil være umættelig og for altid vil bringe os lidelse. Schopenhauer uddyber yderligere sin opfattelse af hvad viljen er:
{{citat2|''Viljen'' er i sin egenskab af ting i sig selv helt forskellig fra sin fremtrædelse og helt fri fra alle dennes former som den først iklæder sig i det øjeblik den fremtræder. Disse former angår kun viljens ''objektivitet'' og er fremmed for viljen selv. Allerede den mest almene form der gælder alle forestillinger, nemlig det at noget er objekt for et subjekt, vedrører ikke viljen.<ref>Verden som Vilje og Forestilling, Dansk Version, Side 211.</ref>}}
| |||