Arthur Schopenhauer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 73:
{{citat2|Alvisdommen har kunnet indrettet verden således at individet når sin bestemmelse, i hvilken situation og tid det end er.}}
 
For da [[Hegel]] så et fremadskridende element i historien, mente Schopenhauer at verden i sit inderste var den samme til alle tider, da livsviljen altid vil ligge til grund for verden uanset hvad der ellers forandres i historien. Det tilfældige kan forandres, men det egentlige – virkeligheden bag det tilfældige – er for altid uforandret. Man kan altså umuligt forandre eller forbedre verden, men kun indstille sig anderledes overfor den, hvilket bliver, hvad Schopenhauer derefter begynder at give forslag til. Løsningen for den enkelte, hvis man vil befri sig fra livsviljen, kan f.eks. være kunsten, der, som [[Immanuel Kant]] også mente, beskuer sit objekt uden at begære det, og desuden, hvilket er et af Schopenhauers grundtanker om kunst, ikke blot fremstillingerfremstiller objekterne i sin tilfældige form, ved at efterligne dem, men derimod at udtrykkeudtrykker deres sande væsen. Schopenhauers opfattelse af, at sandheden lå i det tidsløse kan ses på hans indflydelse fra [[Platon]], hvor de evige ideer bag tingene var den egentlige virkelighed overfor verdens blændværk, og siden kunsten netop bestræber sig på at vise de uforanderlige ideer bag tingene, kan den befrie mennesket fra livsviljen:
 
{{citat2|Ethvert kunstværk bestræber sig på at vise livet om tingene som de i sandhed er, men som de ikke, gennem tåger af objektive og subjektive tilfældigheder, kan fattes umiddelbart af enhver. Denne tåge tager kunsten væk.}}