Jugurthakrigen: Forskelle mellem versioner

'''Jugurthakrigen''' (112 f.v.t.-105 f.v.t.) var en krig mellem [[Romerske republik|Romerriget]] og dets [[klientkongedømme]] [[Numidien]]. Navnet på konflikten stammer Jugurtha,fra den tidligere konge af Numidien Micipsas nevø og adoptivsøn som hed Jugurtha.

Numidien var enet [[nordafrika]]nsk kongedømme, ikke langt fra Roms ærkefjende [[Karthago]], og under de [[puniske krige]] havde Numidien været Roms allierede, og Jugurtha havde fulgt den romerske general [[Scipio Æmilianus]] under et felttog i [[Numantia]], og romersk militærtaktik var derfor særdeles velkendt for ham. Micipsa ønskede at hans to sønner, Adherbal og Heimpsal, skulle arve riget i fællesskab sammen med Jugurtha efter sin død, men det viste sig at Jugurtha ønskede magten alene, og at han ikke veg tilbage for mord, bestikkelse og forrædderi.

Kort efter Micipsas død i 118 f.v.t. fik Jugurtha Hiempsal myrdet, og Adherbal måte flygte til [[Rom]]. Romerne sendte derfor en diplomatisk mission, som skulle løse konflikten og dele Numidien mellem de to konger. Det lykkedes imidlertid Jugurtha at få de bedste landområder ved at bestikke romerne, men fredstraktaten blev alligevel accepteret af alle parter. Tre år senere fremprovokerede Jugurtha en ny krig med sin adoptivbror, og Adherbal måtte trække sig tilbage til sin hovedstad [[Cirta]], som blev belejret af Jugurtha. I byen boede der flere italienere, som deltog i forsvaret af den, og romerne måtte derfor sende en ny mission. I lighed med den første blev lederne af denne mission ogogså bestukket af Jugurtha, og byen blev åbnet for ham. Adhebal og hans mænd blev henrettet, men det samme blev italienerne i byen, og det tvang romerne til at erklære krig mod Jugurtha.

Konsulen Lucius Calpurnius Bestia ledte en hær, men Jugurtha overgav på meget fordelagtige vilkår. Mistanken om at Bestia også var blevet bestukket var stor, en den førte til atog senatet iværksatte en efterforskning iaf sagen. Jugurtha fik ordre om at rejse til Rom, men ved at bestikke to [[Militær tribun|tribuner]] lykkedes det ham at undgå at vidne. Samtidigt forsøgte han at få sin fætter og potentielle rival Massiva, der opholdt sig i Rom, snigmyrdet, derfor blev Jugurtha udvist fra byen. Omkr. 110 f.v.t. lykkedes det Jugurtha at besejre en romersk hær, formodentligt igen ved hjælp af bestikkelse og forrædderi, og han gjorde derpå krav på at være NumidiasNumidiens retmæssige konge.

Jugurthakrigen er i eftertiden blevet set som et symptom på den krise den romerske republik befandt sig i på denne tid; at Jugurtha kunne bestikke romerske embedsmænd for at nå sine mål var i det lys et tegn på det moralske forfald Rom oplevede. Marius’ karriere var på samme måde et eksempel hvordan romerne nu søgte personlig magt og ignorede de romerske tradtionertraditioner. Blandt andet [[Lucius Cornelius Sulla]] brugte dette moralkollaps som begrundelse i den senere borgerkrig hvor han bekæmpede Marius.