Proprietær: Forskelle mellem versioner

Begrebet ''proprietær'' opstod først efter enevældens indførelse i [[1661]]. Før den tid skelnede man skarpskarpt mellem den skattefrie jord, der blev drevet af [[Adel|adelen]] eller [[Kirke (institution)|kirken]], og den skattepligtige jord, der blev drevet af bønderne. Adelen havde eneret til at købe (og eje)arve den skattefrie jord.

Efter 1661 blev det også muligt for velstående borgerne fra byerne at købe og eje den tidligere skattefrie adelige jord. Senere blev det samme muligt for velstående studehandlere og andre tidligere bønder. Hermed opstod der en gruppe borgerlige landmænd, der hverken tilhørte adelen og bondestanden. Kongen var ikke interesseret i at ophøje borgerlige landmænd med mindre end 24 tønder harkornhartkorn i adelsstanden. Dermed var begrebet proprietær opstået.

Nogle ''storbønder'', der ejede 8-11 tønder hartkorn, forsøgte at leve som proprietærer. Når deres økonomi ikke kunne bære dette, gik de fallit. Folkeviddet kalde den gruppe for ''knaldproprietærer''.