Landevejscykling: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Fjerner filen Udbrud.jpg, som er blevet slettet fra Commons af Yann med begrundelsen: Copyright violation; see Commons:Licensing - Using VisualFileChange. |
m bot:Fjerner kolon fra overskrift - WPCW fejl 57; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[
'''Landevejscykling''' er en racer[[cykelsport]] der afholdes på asfalteret vej (med få undtagelser). Termen ”landevejscykling” bruges ofte ved
begivenheder hvor cykelrytterne starter samlet og hvor vinderen er den der først
Linje 30:
=== En-dags-cykelløb ===
Løbsdistancerne varierer fra 50-60 km til mere end 200 km. De kortere løbsdistancer er ofte gadeløb. Ruterne kan gå fra by til by, som runder eller en blandning af disse. En rute der kombinerer begge sikrer ofte spænding for tilskuerne ved opløbsstrækningen. Store en-dags-løb eller mere populært kendt som klassikere, er løb som [[Liège-Bastogne-Liège]] og [[Paris-Roubaix]].
=== Tidskørsler ===
Linje 36:
=== Etapeløb ===
Etapeløb består af flere etaper kørt efter hinanden. Rytteren med den laveste tid der gennemfører alle etaperne, bliver erklæret den samlede vinder. Etapeløb har også andre klassementer end den samlede sejr. Så som point klassements og bjerg klassementet. Et etapeløb kan også bestå af en serie af landevejsløb og individuelle tidskørsel (nogen etapeløb har også holdtidskørsler). Etape vinderen er den rytter der først krydser målstregen den dag eller tidskøreren med den laveste tid. Vinderen af det samlede klassement i et etapeløb er den rytter der samlet bruger mindst tid på at gennemføre alle etaperne (altså en rytter behøver hverken at have vundet en etape eller en tidskørsel for at vinde det samlede klassement). Tre ugers etapeløb bliver kaldt ”Grand Tours”. Den professionelle landevejs kalender inkluderer tre ”Grand Tours” – [[Giro d'Italia]], [[Tour de France]], og [[Vuelta a Espana]].
== Taktik ==
Linje 61:
=== Sidevind ===
Vind forholdene spiller også en vigtig rolle i cykkelløb, da det ofte er meget selektivt.
=== Fart
Ligesom en fremragende kondition skal rytterne også udarbejde fremragende cykel færdigheder for at cykle i høj fart, side om side med andre ryttere. Alene kan ryttere komme op på 110 km/t nedad af snoede bjergveje og op til 60-90 km/t i den afsluttende sprint ved målstregen.
== Hold ==
Indenfor landevejscykling er de fleste ryttere opdelt i hold, hovedsagligt i kommercielle sponsorer. På professionelle og semi-professionelle hold, er teamet opkaldt efter hovedsponsoren. Som eksempel er nogle af de mest fremtrædende hold gennem de seneste 30 år Team Telekom, LottoNL-Jumbo, Once, Mapei og Lampre.
I professionel landevejscykling kordineres holdet ofte af radiokommunikation mellem ryttere og holdets sportsdirektør, der sidder i bil bag rytterne og via en skærm har styr på den overordnede situation under løbet. Radiokommunikationens indflydelse under løbet er et emne som bliver diskuteret meget i cykelfælleskabet, nogle argumentere for at introduktionen af radioen i 1990`erne har devaluret rytternes individuelle taktiske klogskab og dermed har gjort landevejsløbene mindre spændende.
Linje 310:
Vi tager det som en selvfølge, når Alberto Contador korer på enkeltstartscykel under tidskørslerne eller Bjarne Riis giver holdet ordrer via team-radioen. Sådan har det ikke altid været. Den tekniske evolution påvirker selv en hundredårsjubilar som Tour de France.
=== 1.
Det var forst i 1984, at franske Look fandt på at parre bindingerne fra alpinski med et par cykelsko. Indtil da havde rytterne brugt tåclips, hvor foden blev fæstnet til pedalen med et spænde. Bernard Hinault vandt Touren i 1985 på et par af de nye 'klik-pedaler' og så blev cykelverdenen overbevist. I dag 'klikker' alle sig fast på pedalerne, hvad enten de bruger det ene eller det andet mærke.
Linje 358:
=== 8.
I 1991 forsøgte UCI sig for første gang med et decideret krav om hjelme i Paris-Nice. Rytterne reagerede prompte ved at strejke. Hjelmene var ukomfortable og varme. Et par tragiske dødsfald og 10 år senere havde piben fået en anden lyd. I 2003 blev hjelmene obligatoriske, og i dag påstår producenterne, at et hjelmklædt hoved er 2 pct. mere aerodynamisk end en bar isse.
Linje 374:
Bo Hamburger: "Der er ikke nogen hold, der kører på andet. Det handler ikke udelukkende om vægt. Carbon evner at være stift, så man ikke mister kraft, men samtidig er det komfortabelt og stodabsorberende. Det er så meget bedre at kore på, så der ikke er alternativer i Tour-feltet".<nowiki/>
== Litteraturliste ==
Cycling Weekly. Udgivet af Cycling Weekly. Sidst opdateret: 05.03.2015. Internetadresse: http://www.cyclingweekly.co.uk/fitness/what-type-of-rider-are-you-27599 - Besøgt d. 15.03.2015 (Internet)
Linje 383:
History. Udgivet af Le Tour de France. Sidst opdateret: 09.03.2015. Internetadresse: http://www.letour.com/paris-nice/2015/us/history/ - Besøgt d. 14.03.2015 (Internet)
▲[[Category:Cykling| ]]
| |||