Wikipedia

Stavanger: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m linkfix
m Bot: fjerner selvreference; kosmetiske ændringer
Linje 12:
|Websted= www.Stavanger.kommune.no
}}
'''Stavanger''' er en by og kommune i [[Rogaland]] som ligger i det sydvestlige [[Norge]]. Stavanger er Norges fjerdestørste bykommune med 132.102 indbyggere (per 1. januar 2015) og Norges tættest befolkede kommune. Kommunen ligger i [[Nord-Jæren]] og udgør sammen med [[Sandnes]], [[Sola]] og [[Randaberg]] landets tredjestørste byområde med 241.990 indbyggere. Stavanger kommune grænser i nord til [[Randaberg]] og [[Rennesøy]], i syd til [[Sandnes]] og i vest til [[Sola]]. Stavanger er administrationscentret i [[Rogaland]] fylke og sæde for [[fylkesmann]]en, fylkesadministrationen og [[Stavanger bispedømme]]. Byen er også sæde for [[Stavanger tingrett]], [[Rogaland politidistrikt]] og [[Statens kartverk Sjø|sødivisionen]] i [[Statens kartverk]]. Stavanger bliver regnet som det administrerende, økonomiske og kulturelle center i fylket og er residensby for flere aktører og institutioner inden for kultur, finans, helse, forskning og uddannelse. [[Stavangerregionen]] består af 13 omkringliggende kommuner ifølge storbymeldingen fra 2002. Per 1. januar 2015 var folketallet i regionen 331.243. Regionen har over 70 % af indbyggerne i [[Rogaland]] og lige under 25 % af indbyggerne i [[Vestlandet]].
 
Stavanger regnes i dag som centrum for Norges [[olieindustri]] og er en af Europas energihovedstæder og kaldes ofte "oliehovedstaden". [[Forus Næringspark]] ligger på kommunegrænsen mellem Stavanger, [[Sandnes]] og Sola og er en af landets største industriområder med omkring 2500 virksomheder og omkring 40.000 arbejdspladser. [[Norden]]s største selskab, [[Statoil]], har sit hovedkontor i [[Forus]] i Stavanger, og i tillæg har flere internationale olie- og gasselskaber deres norske kontor i byen. Som et resultat af dette regnes byen for at væremeget international, med en indvandrerandel på 21,1 %. Flere statslige aktører som [[Petoro]], [[Oljedirektoratet]] og [[Petroleumstilsynet]] har også deres hovedkontorer i Stavanger. Stavanger huser også flere institutioner for højere uddannelse, hvor [[Universitetet i Stavanger]] er det største. Universitet tilbyder flere kandidatuddannelser, blandt andet i [[petroleumsteknologi]] og offshoreteknologi. Byen er også residensby til [[Stavanger Universitetssykehus]] ([[Stavanger Universitetssykehus|SUS]]), [[Helse Vest]], [[Norsk Oljemuseum]], forskningsinstituttet [[International Research Institute of Stavanger]], [[Rogaland Teater]], [[Stavanger konserthus]], [[Gastronomisk Institutt]] og rekrutskolen [[KNM Harald Haarfagre]]. [[Stavanger Lufthavn, Sola|Stavanger Lufthavn]] ligger i nabokommunen Sola og er en af [[Største lufthavne i Norden|Nordens mest trafikkerede lufthavne]].
Linje 45:
En af de vigtigste hændelser i Stavangers ældste byhistorie, er gavebrevet som kong [[Magnus Erlingsson]] gav til Stavangerbiskop [[Eirik Ivarsson]] i anden halvdel af 1100-tallet. Kong Magnus gav "bæen" (der findes forskellige tolkninger på om ordet skal tolkes som byen eller gården Stavanger) til [[sankt Svithun]]. Biskoppen i Stavanger var helgenens repræsentant på jorden. Dersom brevskriveren har ment byen Stavanger, opfattede kongen allerede i midten af 1100-tallet bebyggelsen omkring domkirken som en by.
 
Bybranden i [[1271]] eller [[1272]] lagde formegentlig store dele af byen og flere kirker herunder Domkirken i ruiner. Det [[Romansk arkitektur|romanskromanske]]e [[Kirkeskib (bygningsdel)|skib]] i Domkirken blev bevaret, med undtagelse af taget som brændte. Vesttårnet og [[Kor (kirkedel)|koret]] blev revet. En rejste et nyt, [[Gotik|højgotisk]] kor.
 
Ved [[byprivilegierne fra 1425]] fik byen fulde rettigheder som [[købstad]], men indbyggertallet var fortsat lavt. Stavanger var karakteriseret som en kirkeby gennem hele middelalderen og frem til [[reformationen]]. Derfor blev reformationen et hårdt slag for Stavanger. I [[1537]] blev Domkirkens gods og ejendomme [[Ekspropriation|eksproprieret]]. Domkirken blev plyndret og [[Sankt Svithuns skrin]] forsvandt. Der er forskellige kilder om hvordan biskop [[Hoskuld Hoskuldsson]] blev henrettet. Stavanger blev i et par år lagt under [[superintendent]]en i [[Bergen]].
Linje 88:
I retsopgøret efter 2. verdenskrig blev tre Stavanger-mænd dømt til døden og henrettet: [[Holger Tou jr.]] fra Byhaugen, [[Statspolitiet]]s chef [[Hans Jakob Skaar Pedersen]] og butikejer [[Reidar Haaland]] fra Våland [http://web3.aftenbladet.no/lokalt/article537515.ece]. Torturist Hans Jacob Skaar-Pedersen kom i varetægt i fængslet på [[Torvet i Stavanger]] fra han blev taget lige efter krigen til han blev [[Dødsstraf|dødsdømt]]. Den [[30. april]] [[1946]] blev han [[Henrettelse|henrettet]] ved [[Skydning (henrettelse)|skydning]] ved Sverresborg fæstning i Bergen.
 
=== Olieby ===
[[Fil:Stavanger gamle turnhall(jarvin).jpg|thumb|Stavanger gamle gymnastiksal, i dag bruges den som børneteater.]]
 
Linje 112:
Kommunen dækkes af de nedre og midterste lag af dele af [[den kaledonske bjergkædefoldning]], med nederst [[glimmerskifer]] og [[fyllit]] i øst, og øverst [[granit]] og [[gneis]] fra midte og yngre [[proterozoikum]] helt sydvest i Stavanger (og i Sola kommune).<ref>''Berggrunnskart over Norge'', NGU 2006. ([http://www.ngu.no/kart/bg250/ kart])</ref>
 
=== Topografi ===
[[Fil:Stvng-air.JPG|thumb|[[Vågen (Stavanger)|Vågen i Stavanger]] set fra luften. [[Mosvatnet]] i øverste billedkant.]]
[[Fil:Bilde 2.png|thumb|right|Byområdet [[Stavanger/Sandnes]] defineret af [[Statistisk sentralbyrå]].]]
Linje 148:
=== Klima ===
[[Fil:Breiavatnet2.jpg|thumb|[[Breiavatnet]].]]
Stavanger har et typisk [[Kystklima|atlanterhavsklima]]. Det er meget [[nedbør]], men under gennemsnitet for Vestlandet. Det siges, at det ikke er regn, men "våd luft", også kaldet "fløjlsregn". Stavanger er åben og meget udsat for storme fra [[Nordsøen]] i efteråret og i januar. Vinteren er mild og snefattig, og sommertemperaturen ligger over landsgennemsnitet. Vintertemperaturen er sjældent under –4 &nbsp;°C, og om sommeren er den sjældent over 24 &nbsp;°C.<ref>Stavanger kommune – [http://www.stavanger.kommune.no/publikum/Divsvg.nsf/SVGboiStavanger/BAD3DF5153D9EE40C12570060050CFD9?OpenDocument&referer=bo&sub=2 Klima og beliggenhet]</ref> [[Meteorologisk institutt]]s statistik er fra en vejstation i [[Stavanger Lufthavn|Stavanger lufthavn, Sola]], og kan afvige noget fra kommunens faktiske vejrforhold.
 
Kystklimaet ved Nord-Jæren er varmere end de geografiske forhold normalt skulle tillade på grund af [[Golfstrømmen]], og dette giver byen et varmt klima på trods af at Stavanger ligger lidt under samme breddegrad som sydspidsen af [[Grønland]]. På den længste dag på året går solen ned nogle minutter før 23.00, mens mørket falder på ved ettiden og det lysner ved tretiden. I vinterhalvåret er solen oppe fra 9.00 til 16.00 på den korteste dag. Beliggenheden ved havet og så langt nord giver Stavanger det "jærske lys" som er Norges modsvar til [[Skagen|lyset på Skagen]].
 
Gennemsnitstemperaturen på årlig basis for Stavanger er 7,4 &nbsp;°C, og den gennemsnitlige nedbørmængde er på 1180 mm. Gennemsnitstallene er fra målinger gjort over en 30-års perioden fra [[1961]] til [[1990]] i Sola.<ref>[[Meteorologisk institutt]] – [http://retro.met.no/observasjoner/rogaland/normaler_for_kommune_1124.html Temperaturnormaler og nedbørnormaler for Sola i perioden 1961–90]</ref>
 
{{-}}
Linje 203:
== Samfund ==
 
=== Byudvidelser og kommunesammenslægninger ===
Stavangers bydannelse startede med bebyggelsen langs [[Vågen (Stavanger)|Vågen]] og inderst med [[Stavanger domkirke|Domkirken]]. Frem til 1800-tallet groede byen langsomt og uorganiseret. Traditionelt regnede man området indenfor [[Skolebekken]], [[Breiavatnet]] og langs [[Løkkeveien (Stavanger)|Løkkeveien]] ned til Vågen og ud til Sandvigå som byen. Den første byudvidelse blev besluttet ved lov den [[12. juli]] [[1848]]. Med virkning fra [[1. januar]] [[1849]] blev de såkaldte "Forstæder" overført fra [[Hetland kommune]], det vil sige Konventgrunnene, Pedersgjeret, [[Blåsenborg]], Verket, Rosenkildehagen, Bergeland, [[Kannik (Stavanger)|Kannik]] og en mindre del af Bispeladegård (tilsvarer omtrent området fra Spilderhaug sydvestover til krydset Kongsteinsgata-Kikebakken og videre syd-sydvestover til [[Lagård gravlund]] og [[Kongsgata (Stavanger)|Kongsgata]]).<ref>Stavanger Byleksikon, 2008, side 127</ref> Næste udvidelse kom ved lov af [[25. januar]] [[1866]], da det blev bestemt at ''"Samtlige Stavanger By tilliggende Egenæsløkker og Øer"'' fra 1. januar 1867 skulle sortere under byens myndighed.<ref name="Byleksikon_2008_s128">Stavanger Byleksikon, 2008, side 128</ref> Dette svarer til [[Sølyst]] og [[Grasholmen]] og området fra Kalhammerviken mod sydvest til [[Byhaugen]], derefter sydpå til [[Mosvatnet]] i nærheden af [[Hjaltlandsgata (Stavanger)|Hjaltlandsgata]], langs Mosvatnet mod øst til omtrent på midten på søens østlige bred, derefter nordøst til [[Peder Klows gate]]/[[Erlands gate]], videre sydøst til Kong Carls gate, langs Kong Carls gate til [[Vålandsgata]] og til slut mod nord til Kongsgata.<ref name="Byleksikon_2008_s128"/>
 
Linje 214:
Befolkningstilvæksten siden kommunesammenslåingen med tidligere [[Hetland]] og [[Madla]] kommuner i [[1965]] er på 42.969, fra 78.356 i 1965.
 
I nyere tid har det været flere debatter om kommunesammenlægninger i Nord-Jæren. Flere har foreslået at Stavanger bør slås sammen med Sandnes, Sola og Randaberg, som alle udgør en del af byområdet [[Stavanger/Sandnes]].<ref>[http://www.rogalandsavis.no/nyheter/article3897083.ece Tving det gennem]. ''[[Rogalands Avis]]''. Hilde Urdal. 4. november 2008. Hentet 13. april 2009</ref> I november 2008 kom der flere forslag om at starte en proces for kommunesammenlægning, blandt andet foreslog [[Arbeiderpartiet|AP]] politiker [[Odd Kristian Reme]] i Stavanger at bygge [[rådhus]] i [[Forus]].<ref>[http://www.aftenbladet.no/lokalt/939161/Ap_moett_med_kald_skulder.html Ap møtt med kald skulder]. ''[[Stavanger Aftenblad]]''. Rune Nedrebø. 31. oktober 2008. Hentet 13. april 2009.</ref> Forslaget skabte stor debat og blev støttet af administrerende direktør [[Jostein Soland]] i Næringsforeningen,<ref>[http://www.aftenbladet.no/lokalt/938497/ndash_Her_kan_Stavangers_nye_raadhus_godt_bygges.html Her kan Stavangers nye rådhus godt bygges]. ''[[Stavanger Aftenblad]]''. Rune Nedrebø. 30. oktober 2008. Hentet 13. april 2009</ref> men ordfører Leif Johan Sevland ville beholde et eventuelt rådhus for en storkommune i Stavanger centrum.<ref>[http://www.aftenbladet.no/lokalt/938499/Sevland_Sentrum.html Sevland: Sentrum!] ''[[Stavanger Aftenblad]]''. 30. oktober 2008. Hentet 13. april 2009</ref> [[Rennesøy]]-ordfører [[Ommund Vareberg]] fremlagde ideen om at Rennesøy skulle gå ind for kommunesammenlægning med Stavanger.<ref>[http://www.aftenbladet.no/lokalt/ryfylke/945128/Sevland_positiv_til_Rennesoey-invitt.html Sevland positiv til Rennesøy-invitt]. ''[[Stavanger Aftenblad]]''. 11. november 2008. Hentet 13. april 2009</ref>
 
=== Kommuneadministration ===
Linje 297:
[[Kunstskolen i Rogaland]] blev etableret i 1978, med en forhistorie tilbage til [[1957]]. [[Scandinavian School of Management]] tilbyder [[højskole]]studier i markedsføring og ledelse. Skolen er 92,5 % ejet af [[John Bauergymnaset|John Bauer-konsernet]]. [[Solborg Folkehøgskole]] tager årligt imod ca. 140 elever og ejes af [[Normisjon]]. Andre private skoler er [[International School of Stavanger]], [[The British International School of Stavanger]] og [[Stavanger franske skole]] som er i samme lokaler som [[Kampen skole (Stavanger)|Kampen skole]].
 
Andre skoler i byen er Bedriftsfagskolen Stavanger, Noroff Instituttet Stavanger, Utdanningshuset Stavanger, Acta Bibelskole, [[BI Stavanger]], Fjelltun Bibelskole, Folkeuniversitetet Stavanger, Imente Fagskole Stavanger, Nor Offshore Stavanger, Norges Kreative Fagskole Stavanger, Næringsakademiet Stavanger Peteka – Stavanger, PNI Opplæringssenter og Stavanger Offshore Tekniske Skole.
 
De videregående skoler sorterer ind under Rogaland fylkeskommune, men i Stavanger kommune ligger skolerne [[St. Olav videregående skole (Stavanger)|St. Olav]], [[St. Svithun videregående skole|St. Svithun]], [[Stavanger katedralskole|Stavanger katedralskole, Kongsgård]], [[Hetland videregående skole|Hetland]], [[Jåttå videregående skole|Jåttå]], [[Godalen videregående skole|Godalen]] og [[Bergeland videregående skole|Bergeland]].
Linje 361:
[[Fil:Stavanger domkyrkje.jpg|thumb|[[Stavanger Domkirke]] fra 1125 er byens [[katedral]] og ligger midt i byen. Ved siden af domkirken ligger også [[Bispekapellet]] fra 1200-tallet og de rekonstruerede grundmure fra 1200-tallets [[Mariakirken i Stavanger|Mariakirken]].]]
 
Byen har været kendt som missionsbyen" på grund af sin missionvirksomhed i 1800-tallet. Fra slutningen af 1700-tallet havde der været øget interesse og engagement for religiøst arbejde i byen. Ikke mindst voksede interessen for [[Kristen mission|mission]], og ønske om at omvende mennesker i fremmede lande. Det at [[Det Norske Misjonsselskap]] blev stiftet i Stavanger og at det fik etableret [[Misjonshøgskolen|Misjonsskolen]] gjorde Stavanger til Norges fremmeste missionsby fra deres skole- og administrationscenter i [[Misjonsmarken]]. Byen er også blevet kendt for sit stærke [[bedehus]]miljø i 1800- og 1900-tallet. Den [[11. november]] [[1876]] blev ''Stavanger Indremisjon'' stiftet efter initiativ fra 40 kristne mænd (hovedsageligt [[haugianere]]) ledet af præsten [[Lars Oftedal]]. Dette er i dag [[IMI Kirken]] som i dag holder til i nabolaget til Stavanger forum på Tjensvoll. Dette var et af flere bedehusmiljøer som blev etableret i Stavanger, særlig i [[Bergelandsgata]] som efterhånden blev kendt som ''Bedehusgatå'' i folkemunde. Endnu den dag i dag lyser Norge ældste lysskiltreklame med teksten: "Jesus verdens lys" op Stavangers Skyline fra Bergelandsgata. Ved [[Asbjørn Kloster]]s arbejde blev byen også godt kendt som ''totalafholdsbyen'' noget som præget byen frem til midten af 1900-tallet.
 
==== Andre kirkesamfund ====
Linje 400:
 
=== Befolkningsudvikling ===
Stavanger havde en lav befolkningsvækst siden middelalderen og frem til slutningen af 1700-tallet. Siden 1800-tallet har det være en jævn befolkningsvækst. Siden 1950'erne er befolkningen fordoblet. Særlig efter at det blev fundet olie i slutningen af 1960'erne har der været en stor befolkningsvækst i kommunen. Dette er i høj grad som følge af stor tilflytning, blandt andet fra udlandet. Befolkningsutvikling i Stavanger siden 1769 per [[1. januar]]:
 
{| class="wikitable" border="1" cellspacing="0"
Linje 431:
 
==== Befolkningsudvikling; forskellige milepæle for kommunens tilvækst ====
Stavanger kommune rundet 125.000 indbyggere den 30. juni 2010 med svenskeren Bengt Wikell. Dette blev fejret den 4. juli 2010 i en officiel ceremoni. Ordfører [[Leif Johan Sevland]] sagde blandt andet "''Dette er en glædelig milepæl for os. Det genspejler den kraftige vækst vi har i antal indbyggere, og at Stavanger er en stærk region både i national og i europæisk sammenhæng.''"<ref>[[Stavanger]] – [http://www.stavanger.kommune.no/Arkiv-aktuelt/Stavanger-runder-125-000-innbyggere/ Stavanger runder {{formatnum:125000 innbyggere}}]</ref><ref>[[Rogalands Avis]] – [http://www.rogalandsavis.no/nyheter/article5180623.ece Stavanger runder 12.500 indbyggere – Svenske Bengt Wikell blev innbygger nr. 125000 i Stavanger kommune.]</ref>
 
=== Indvandringen ===
Linje 519:
'''Jernbanen''' mellem [[Egersund]] og Stavanger åbnet [[27. februar]] [[1878]]. [[Jærbanen]] fik dobbeltspor mellem Stavanger og Sandnes i [[2009]].
 
'''[[Stavanger Lufthavn, Sola]]''' ligger i Sola kommune ca. 14 km fra Stavanger centrum. Lyfthavnen Sola blev åbnet i [[1937]]. Lufthavnen har betydelig helikoptertrafik til og fra [[olieboreplatform]]er i [[Nordsøen]]. Lufthavnen har direkte indenrigsforbindelse til [[Bergen]], [[Kristiansand]], [[Kristiansund]], [[Oslo]], [[Sandefjord]], [[Skien]], [[Trondheim]] og [[Ålesund]]. Derudover til udenrigslufthavne i [[Aberdeen]], [[Alicante]], [[Amsterdam]], [[Berlin]] ([[Flughafen Berlin-Schönefeld|Schöenefeld]]), [[Billund]], [[Esbjerg]], [[Frankfurt am Main|Frankfurt]], [[Fuerteventura]], [[Graz]], [[Göteborg]], [[Hannover]], [[Innsbruck]], [[Krakow]], [[København]], [[Lanzarote]], [[Las Palmas]], [[London]] ([[London Gatwick Airport|Gatwick]] og [[London Heathrow Airport|Heathrow]]), [[Malaga]], [[Murcia]], [[Newcastle]], [[Paris]] ([[Paris-Orly Lufthavn|Orly]]), [[Prag]], [[Riga]], [[Rygge]], [[Salzburg]], [[Tenerife]] og [[Warszawa]]. Størsteparten af trafikken kommer fra ruten til Oslo, som har cirka 25 daglige afgange.
 
[[Fil:MF Stavanger.jpg|right|thumb|''MF Stavanger'' går mellem Stavanger og Tau i Ryfylke]]
 
'''Bilfærge''' går fra Stavanger til [[Tau (Norge)|Tau]] i [[Strand kommune]] og til befolkede øer i Boknafjorden. Det går også hurtigbåde fra Stavanger til [[Ryfylke]], i ruterne til [[Finnøy]], [[Strand]], [[Suldal]] og [[Sauda]]. [[Flaggruten]] sejler strækningen Stavanger - [[Kopervik]] - [[Haugesund]] - [[Stord]] - [[Bergen]]. Internationale færger gik tidligere fra utenriksterminalen ved Strandkaien i [[Vågen (Stavanger)|Vågen]]. Den sidste rute til [[DFDS|DFDS Seaways]] mellem Stavanger og [[Newcastle upon Tyne|Newcastle]] blev nedlagt [[1. september]] 2008. Den nye udenrigsterminal ved [[Risavika]] på Sola, som stod færdig [[1. oktober]] [[2008]], skal overtage udenlandstrafikken<ref>[http://www.solabladet.no/modules/module_123/proxy.asp?C=102&I=25944&D=2 Ingen ferger for ny utenriksterminal]. ''[[Solabladet]]''. Andreas Askildsen. 29. maj 2008. Hentet 14. april 2009.</ref>
 
== Erhverv ==
Linje 535:
Værkstedindustrien er vigtigste branche med 59 procent af industrien. Dette er stort set i tilknytning til offshore-industrien og produktion af olieboreplatformer alene udgør 40 procent. Andre vigtige industribrancher er grafisk-forlag og fødevare- og tobaksindustri. Inden fødevare- og tobaksindustrien er forædling af lokale landbrugsprodukter fra [[Jæren]], med blandt andet [[Gilde Vest]] med et af landets største [[slagteri]]er. af den grafiske industri mærkes særlig [[trykkeri]]er og de store [[dagblad]]e i byen, ''[[Stavanger Aftenblad]]'' og ''[[Rogalands Avis]]''.
 
Ansatte i kommunen, fordelt på erhverv i 2007 i provent er 0,6 i [[Primærerhverv|primær]], 27,4 i [[Sekundære erhverv|sekundær]] og 71,7 [[Tertiære erhverv|tertiærtertiærnæringer]]næringer. Ansatte i kommunen, fordelt på sektor i 2007 i procent er 24,4 i offentlig forvaltning og 75,6 i privat sektor og offentlige foretagene.<ref name=SSB />
 
Industrien er de senere år blebet stærkt decentraliseret. De vigtigste af de nyere industriområder er [[Forus]]-området ved grænsen til [[Sandnes]] og [[Sola]] i syd og [[Dusavik]] ved grænsen til [[Randaberg]] i nord, væsentlig olierelateret virksomhed. Betydelige ældre industriområder er Hillevåg, Buøy, de østlige bydele og stedvis ellers langs kysten. I Hundvåg ligger [[Rosenberg Verft]] fra [[1896]]. Skibsbyggeri og skibsfart har traditionelt været af stor betydning for byens økonomiske vækst. Også i dag er Stavanger blandt landets vigtigste søfartsbyer og er den fjerdestørste målt efter registreret flåde af landets byer efter [[Oslo]], [[Bergen]] og [[Ålesund]].<ref>[[Statistisk sentralbyrå]] – [http://www.ssb.no/handelsfl/tab-2008-06-06-05.html Handelsflåten. Norskregistrerte skip. 1 Antall skip og bruttotonnasje, etter hjemsted per 31. desember 2007]</ref>
Linje 610:
Byens ældste museum er [[Misjonsmusèet]] som blev etableret i [[1864]]. Museet er lokaliseret i underetagen af fakultetsbygningen på [[Misjonshøgskolen]]. Museet har omtrent 5000 genstande som består af flere genstande af etnografisk og missionshistorisk interesse fra de forskellige missinonsfelter
 
[[Stavanger Museum]] blev grunnlagt i 1877 og er dermed et af landets eldste museer. Stavanger Museum er en institusjon som omfatter flere historiske bygg og samlinger. Stavanger Museum består af tilsammen åtte anlegg: Stavanger Museum Muségata 16, [[Stavanger Sjøfartsmuseum]], [[Norsk Hermetikkmuseum]], [[Ledaal]], [[Breidablikk museum]], [[Den kombinerede Indretning]], [[Norsk Grafisk Museum]] og [[Norsk Barnemuseum]]. I hovedmuséet finnes nå en kulturhistorisk avdeling, en zoologisk samling, og et bibliotek.
 
[[Arkeologisk museum i Stavanger|Arkeologisk museum ved Universitetet i Stavanger]] er det største museum i Stavanger, målt efter antal ansatte. AmS er et statsligt museum med ansvar for fortidsminder i Rogaland som er en del af [[UiS]]. Museet driver også omfattende formidlingsvirksomhed, og har lokaler ganske nær Stavanger Museum.
Linje 656:
Tore Renbergs bog ''[[Mannen som elsket Yngve]]'' blev indspillet som film og havdepremiere [[15. februar]] [[2008]]. Filmen blev set af over 30.000 mennesker i løbet af premiereweekenden. I juni 2008 var den set af 171.435 personer på norske briografer.<ref>[[Filmweb]] – [http://www.filmweb.no/filmtoppen/ Filmtoppen], besøgt 17. juni 2008.</ref> Filmskaberen Stian Kristiansen fik i [[2008]] Stavanger kommunes manusstipendium<ref>[[Stavanger Aftenblad]] [http://web3.aftenbladet.no/kultur/article685514.ece – Kommunen rocker], hentet 20.05.09</ref>
 
Den [[30. september]] [[2010]] havde filmen ''[[Nokas (film)|Nokas]]'' premiere i Stavanger.<ref>[[Stavanger Aftenblad]] [http://www.aftenbladet.no/kultur/article1268597.ece – Nokas permieren], hentet 13.10.10</ref> Filmen handler om om [[NOKAS-ranet]] i Stavanger [[5. april]] [[2004]] og handlingen er lagt til Stavanger og særlig NOKAS tællecentral i Norgesbank-byggeriet i [[Kongsgata (Stavanger)|Kongsgata]] og på [[Domkirkepladsen (Stavanger)|Domkirkepladen]] ved [[Mariakirken i Stavanger|Mariakirkeruinen]]. Nokas blev instrueret af [[Erik Skjoldbjærg]]. Familien til politimanden som døde under ranet har ikke autoriseret filmen.<ref>[http://www.dagbladet.no/2008/12/05/kultur/nokas/film/3939290/ Familien vil ikke godkjenne Nokas-filmen] – artikel i ''[[Dagbladet]]'' 5. december 2008.</ref>
 
=== Festivaler ===
Linje 695:
[[Fil:Btd viking stadion lr.jpg|thumb|[[Viking stadion]], Viking FKs hjemmebane{{byline|J. Ådnanes}}]]
 
[[Fil:Forus travbane.jpg|thumb|[[Forus Travbane ]] er landets ældste travbane hvor det hovedsageligt køres travløb.{{byline|Jarle Vines}}]]
 
==== Idrætsanlæg ====
Linje 790:
* [[Erik Gundersen|Erik S Gundersen]]: Minneboken om Stavanger, 1958.
* [[Oluf Kolsrud]] med flere: Stavanger 1125–1425–1925, 1925.
* {{Kilde bok
| ref=Sandnes1976
| forfatter=[[Jørn Sandnes|Sandnes, Jørn]]; [[Ola Stemshaug|Stemshaug, Ola]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Stavanger"