Magt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m er der overhoved ingen der tjekker redigering mere...?
flertydigelinkfix
Linje 1:
'''Magt''' er et [[middelalder]]ord, der kan føres tilbage til [[Tysk (sprog)|tysk]] "macht". Den oprindelige betydning sigter til situationer, hvor en eller flere personer tvinger deres [[vilje]] igennem, f.eks. med [[regel|regler]], [[Lov (jura)|love]] eller [[vold (handling)|vold]]. De personer, der ikke får deres vilje kan betegnes som [[afmagt|afmægtige]]. I denne tolkning er magt undertrykkende. I hverdagssproget anvendes magt ofte synonymt med [[Dominans (mennesker)|dominans]] eller undertrykkelse.
 
I [[samfund]]sfilosofi er magt et mere komplekst begreb. [[Politologi|Politologen]] [[Robert A. Dahl]] er ophav til en hyppigt citeret definition af magtanvendelse:
Linje 14:
== Magtens metafysik ==
 
Forestillingen om magt kan spores tilbage til [[antikken]]; det er dog først ved bruddet med [[religion|det religiøse verdensbillede]], hvor [[Gud (monoteistisk)|Gud]] er almægtig, at magtens natur og oprindelse gøres til genstand for systematiske [[metafysik|metafysiske]] overvejelser. <ref>{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=12f.}}</ref> [[Machiavelli]] og [[Hobbes]] nævnes ofte som de første, der anvender magtbegrebet i et politisk perspektiv. Der er hos disse tale om en form for [[realisme]], hvor magt er forbundet med at udøve handlinger. <ref>{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=13}}</ref> I debatten om samfundets indretning var [[John Locke]] blandt de første, der anbefalede [[magtadskillelse|magtdeling]] som princip.<ref> ''Two Treatises of Civil Government'' fra 1690</ref> Lockes opdeling i tre magtudøvere: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt blev videreudviklet af Montesquieu i værket ''De l'esprit des lois fra 1748'', hvor han knyttede magtdelingsprincippet til en analyse af Statsforfatningen i [[Storbritannien]]. Tredeling af magten havde stor indflydelse på Den franske revolution og på [[USA]]'s forfatning, hvor ''checks and balances''<ref>dvs. at de tre magtformer udøver indbyrdes kontrol</ref> er bærende princip. Heraf fremgår, at magt er knyttet til [[suverænitet]] og at den kan misbruges. I et [[demokrati]] er den folkelige kontrol med magtudøvelsen derfor af afgørende betydning.<ref>{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=23f.}}</ref> [[Folkesuverænitetsprincippet]] stiller magtforskningen overfor et grundlæggende problem: Hvorledes kan magten kontrolleres, hvis den principielt tilhører hele folket? Problemstillingen diskuteres ofte med udgangspunkt i [[Hegel]]s afvisning af folket som suveræn; kritikere af Hegel karakteriserer hans definition af staten som garant for [[rationalitet]] og [[jura|retssikkerhed]] for at være [[konservativ]].<ref>{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=164f.}}</ref>
 
[[Karl Marx]] og [[Friedrich Engels]] hævdede i [[Det Kommunistiske Manifest]], at magten i et [[kapitalisme|kapitalistisk]] samfund er forbundet med [[ejendomsret]]ten til produktionsmidlerne. <ref>[http://marxister.dk/bog.php?id=17&forf=1 ''Marxisme online Det Kommunistiske Manifest]''</ref> [[Max Weber]] anskuede magt som et differentieret begreb, hvor den [[økonomi|økonomiske]] magt den [[organisation|organisatoriske magt]] og andre magtformer er koblinger, der giver ''herredømmet'' [[struktur]].<ref name="Weber">{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=186}}</ref> Magten er for Weber både "muligheden for at påtvinge andre ens vilje" og en relation, der ligger skjult i samfundets struktur.<ref name="Weber"/> Denne komplekse opfattelse af magt har inspireret senere forskere som fx [[Michel Foucault]], der fastlægger magt som en række "teknikker", der fungerer i komplekse [[strategi]]ske sammenhænge. Magten er så altomfattende, at den næppe kan fastlægges entydigt.<ref name="Fouc>{{Harvnb|Laustsen & Myrup|2006|p=370 f.}}</ref> Hans magtanalyse er bl.a. inspiration for en række [[casestudie]]r,hvor magten forstås [[diskurs]]ivt.<ref> [http://www.robinengelhardt.info/art/information/Flyvbjerg.html Genopfind ''socialvidenskaberne'' Information 3. september 2001, 1. sektion, side 3]</ref>
Linje 29:
 
=== Bevidsthedskontrollerende magt ===
Den engelske [[sociolog]] [[Steven Lukes]] formulerede en kritik af begreberne ''direkte og indirekte magt''. Hans indvending var, at disse begreber entydigt forholder sig til [[aktør]]ernes adfærd, og derfor ikke inddrager de skjulte magtforhold. <ref name="Chri1">{{Harvnb|Christensen & Daugaard-Jensen|2006|p=61}}</ref> Han fremhævede, at magtanalyse også må inddrage den ''bevidsthedskontrollerende magt'', som forekommer, hvor A kan påvirke B's præferencer, så B mener at følge egne interesser, men i virkeligheden følger A's. <ref name="Chri2">{{Harvnb|Christensen & Daugaard-Jensen|2006|p=62}}</ref> Lukes skelner i denne forbindelse mellem B's virkelige interesser, som er [[Objektivitet|objektiv]]e og B's oplevede interesser, som er [[subjektiv]]e. <ref name="Chri3">{{Harvnb|Christensen & Daugaard-Jensen|2006|p=67}}</ref>
 
=== Institutionel magt ===