Bartholomæusnatten: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 4:
Samtiden troede, at en blodig udryddelse af [[protestantisme|protestanterne]] i [[Frankrig]] flere år igennem havde været den hemmelige tanke, der lå bag ved [[Katharina af Medici]]s politik, og endnu i 1800-tallet har man søgt at bevise, at planen hertil allerede blev aftalt på mødet med [[Fernando Alvarez de Toledo Alba]] i [[Bayonne]] 1565<ref>Combes, ''L’entrevue de Bayonne et la question de la Saint-Barthélemy'', Paris 1882</ref>; dette er dog ikke så sikkert, og tanken om blodbadet er kun et døgn ældre end selve begivenheden.
Katharina havde ene villet rydde [[Gaspard de
Hun og hendes søn, [[Henrik 3. af Frankrig|Henrik af Anjou]], forstod så at indgyde den svage konge en sådan skræk, at han gik ind på at lade ikke blot Coligny, men alle huguenotterne dræbe, og i hast blev nu alle forberedelser trufne. De fanatiske pariserborgere kaldtes til våben; [[Guise (slægt)|Guiserne]] stillede sig i spidsen, og natten mellem 23. og 24. august blev først Coligny, siden en mængde huguenotter, sikkert over 2000, dræbt.
Til provinserne udgik ordre om at følge det givne eksempel, og vistnok over 20.000 huguenotter omkom i de følgende 4 uger. Denne rædselsdåd, der fejredes ved kirkefester i [[Rom]] og [[Madrid]], havde dog langtfra den formodede virkning; snart rejste huguenotterne sig alle vegne til energisk modstand.
== Henvisninger ==
| |||