Weimarrepublikken: Forskelle mellem versioner

Efter forsøg på at danne en ny stor regeringskoalition, der nåede fra folkepartiet til socialisterne, blev resultatet af den langvarige ministerkrise, at Luther den [[20. januar]] [[1926]] dannede en regering med støtte fra demokraterne, centrum, det tyske og det bayerske folkeparti, et "neutralt midtkabinet", der skulle være uafhængigt over for både det yderste højre og yderste venstre. Dets stilling var vanskelig, dets program ret vidtsvævende, men dog med et løfte om overholdelse af Locarno-traktaterne. I rigsdagen vedtoges et tillidsvotum med 160 stemmer mod 150, idet andre 150 undlod at stemme. Rigsdagens udenrigspolitiske udvalg vedtog den 3. februar med 18 stemmer mod 8 at give regeringen fuldmagt til at indmelde det tyske rige i [[Folkeforbundet]], og regeringen vedtog der efter enstemmigt at foretage denne indmeldelse. Efter forskellige vanskeligheder indstillede Folkeforbundsrådet enstemmigt at indrømme Tyskland en permanent plads i rådet, og den 8. september optoges da Tyskland enstemmigt som medlem af Folkeforbundet. Den tyske delegation indtog den 10. september sit sæde ved et Folkeforbundsmøde i Genève. Udenrigsminister Stresemann holdt en udpræget fredstale, og Frankrigs udenrigsminister [[Briand]] holdt en lige så fredsvenlig velkomsttale. I samme måned mødtes Stresemann og Briand til venskabelige forhandlinger i Thoiry.<ref name="Jensen 97"/>