Fæstebonde: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jeg har tilføjet et ord:-) Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
Nogle stave fejl |
||
Linje 8:
==Fæstebøndernes titler==
Afhængig af landbrugets størrelse havde fæstebønderne forskellige titler:
*
* [[Boelsmand|Fæsteboelsmænd]], hvis landbruget var under 3 tønder hartkorn.
* [[Husmand|Fæstehusmænd]] eller
==Fæstebondens ydelser==
Linje 17:
Ligesom selvejerbønderne skulle fæstebønderne også betale [[tiende]] og offer til kirken samt forskellige skatter til staten. Det var godsejeren, der havde ansvaret for, at skatterne til staten blev betalt. Hvis en bonde ikke kunne betale sin skat, måtte godsejeren lægge ud for ham og så få beløbet, når bonden fik råd til at betale. Dette betød, at fæstebønderne let kom i gæld til godsejeren.
==Fæstebondens personlige
I lande med [[livegen|livegenskab]] havde jordejeren en slags ejendomsret til bønderne. (Dette gjaldt for eksempel i [[Rusland]] frem til [[1861]].) Der var ikke livegenskab i det egentlige Danmark. Her havde bønderne i princippet personlig frihed. Friheden var dog indskrænket.
Fra [[1702]] blev [[vornedskab]]et afskaffet på den sjællandske øgruppe. Senere i [[1700-tallet]] indførtes der [[stavnsbånd]] over hele landet. Stavnsbåndet betød, at visse aldersgrupper af mænd og drenge ikke måtte flytte fra godset. Stavnsbåndet var officielt indført, for at godsejerne kunne skaffe fæstere til ledige gårde, og for at der kunne udskrives tilstrækkeligt med soldater til ''
Stavnsbåndet betød dog ikke meget for fæstebonden. Han havde jo ingen interesse i at forlade sin gård. Derimod gav stavnsbåndet godsejerne og ridefogederne en stor magt over de ugifte bondesønner. Godsejeren kunne lade bondesønnerne ''springe soldat'' eller presse dem til at overtage en forsømt fæstegård.
| |||