Buste (skulptur): Forskelle mellem versioner

[[Fil:Clytie by George Frederick Watts, Harris Museum.JPG|thumb| [[George Frederic Watts]], ''Clytie'', ca, 1867-68, Harris Museum, Preston]]

 

'''Buste''' eller '''byste''' (fra fransk buste 'brystparti, brystbillede, billedstøtte' fra italiensk busto 'brystbillede', af latin bustum 'gravmonument, skulptur som gravmindesmærke') er et [[Plastik (kunst)|plastisk]] brystbillede, der er fuldt udformet med hensyn til de rumlige dimensioner (der tales dog også til tider ved siden af fuldrunde buster om reliefbuster, således som de kan forekomme for eksempel i romerske skulptur). Buste fremstiller et menneskeligt hoved (portrætmæssigt eller idealt) med en del af bryset (deraf navnet buste); den kan være vandret afskåret gennem eller under brystet (altså også med byg og skuldre) eller formet således, at blot halsen og en del af brystet er fremstillet plastisk, det hele støttet forneden til en basis, der som regel er rund, men som i øvrigt foreligger i allerede fra [[Romertiden]] rigt afvekslende former (for eksempel blomsterkalken: ''Klytia-Buste''). Buste synes at have udviklet sig i den [[Hellenismen|hellenistiske tid]] af [[Herma]] og nåede, under [[etrurisk]] påvirkning, en høj blomstring i romersk kunst ([[Ny Carlsberg Glyptotek]] i [[København]] ejer en rig og fortrinlig samling af romerske portrætbuster). I [[Renæssancen]] genoptog man portræt-buster ([[Desiderio da Settignano]], [[Mino da Fiesole]], [[Benedétto da Maiano]] med flere) og fremstillede ofte overkroppen med ryg, skuldre og arme. Medens grækerne og romerne, overensstemmende med livets skik dengang, oftest havde fremstillet halsen og det stykke bryst, buste lod til syne, ubedækket, gengav man nu buste beklædt. Fra 17. Århundrede blev det atter for lange tider herskende skik at fremstille den portrætterede med blottet bryst og hals; i den senere tid hersker i så henseende vekslende praksis.

 

== Eksterne henvisninger og kilder ==

* {{runeberg.org|salmonsen|2|4|0323.html Byste}} bind 4, side 293, skrevet af [[kunsthistoriker]] [[Axel Holck]]