|
[[File:Billede af Møns Klint.jpg|thumb|upright|Møns Klint, 31 Juli 2013]]
[[File:Møns Klint 4 (Dronningestolen).jpg|thumb|upright|Møns Klint – Dronningestolen (april 2011)]]
'''Møns KlitKlint''' Møns KlitKlint på [[Møn]], der er 7 km lang og op til 128 m. høj, strækker sig fra [[Møns Fyr]] i syd til [[Liselund Slot]]spark i nord, er Danmarks højeste [[klint]], der samtidig er en enestående [[biotop]] eller måske rettere: samling af biotoper. Kombinationen af [[kalk (mineral)|kalksten]] i [[undergrund]]en med et tørt [[lokalklima]] og en landbrugsmæssig udnyttelse, der har bestået i kreaturgræsning, har skabt nogle af Danmarks rigeste [[overdrev]] med en [[biodiversitet]], der giver anelser om, hvordan landet kan have set ud, før industrialiseringen af [[landbrug]]et satte ind.
Møns KlitsKlints udseende ændres stadigt som følge af nedbrydning. Man kan normalt følge klitenklinten til fods i hele dens udstrækning langs kysten, selv om dens skedeskred lejlighedsvis skaber naturlige forhindringer. I 1994 omkom en fransk turist imidlertid under en større sammenstyrtning foran den 100 meter høje klint.<ref>[http://www.b.dk/viden/naar-verden-skrider-sammen Når verden skrider sammen. Berlingske Tidende]</ref>
På den nordlige side af Østmøn ligger en sti til foden af klinten ved ''LilleklitLilleklint'', længere mod syd en sti ved ''Jydeleje Fald'' og ''Store Taler'' (100m over havet), igen ved ''Sandskredsfald'' (p.t. (2006) dog lukket), ved ''Store Klint'' og den centrale parkeringsplads nær ''[[Dronningestolen]]'' (128m), ved ''Gråryg'' (108m) og også ved Møns Fyr på øens sydøstligste hjørne.
Natten til lørdag den 27. januar [[2007]] skred Store Taler ud for Jydelejet i havet, da fremspringet på klinten kollapsede; sandsynligvis på grund af de store regnmængder, der i de foregående måneder var faldet over Danmark. Kollapset skabte en ca. 300 meter lang halvø ud i havet foran klinten; ingen mennesker kom til skade ved sammenstyrtningen.
== Geologi ==
Møns KlitKlint består af op til hundrede meter høje kridtaflejringer, der blev dannet i slutningen af [[kridttiden]] for ca. 75 millioner år siden. Kridtet kaldes også [[skrivekridt]] pga. dets anvendelsesmuligheder, og det består af skallerne, de såkaldte kokkolitter fra [[kalkflagellat]]er, en mikroskopisk encellet gul[[alge]], [[Planteplankton|fytoplankton]] eller [[Plankton#Planktonnets maskestørrelser|nanoplankton]], der holdt til i [[kridttiden]]s [[tropisk]] varme havmasser. Kokkolitterne er kalkplader i størrelsen 2-25 mikrometer. Kridtet er altså skabt af biologiske organismer.
I løbet af de istider der har præget det danske landskab de sidste 100.000 år har gletsjere skubbet disse kridtlag op af havet, så de til sidst dannede de høje klinter ved Møn.
| 