Wikipedia

Løve: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 87.48.120.102 (diskussion | bidrag)
Linje 1:
{{taksoboks
[[Fil:Lions hunting Africa.jpg|thumb|En løveflok samarbejder om at nedlægge en bøffel i Okavango-deltaet i Botswana]][[Fil:Lions taking down cape buffalo.jpg|thumb|left|Fire løver nedlægger en bøffel i det centrale Serengeti i Tanzania]]
| navn = Løve
| farve = pink
| status = VU
| statussystem = IUCN3.1
| billede = Lion waiting in Namibia.jpg
| billedbredde = 250px
| billedtekst = Løve i Namibia
| rige = Animalia ([[Dyr]])
| række = Chordata ([[Chordater]])
| klasse = Mammalia ([[Pattedyr]])
| orden = Carnivora ([[Rovdyr]])
| familie = Felidae ([[Kattedyr]])
| slægt = [[Panthera]]
| art = P. leo
| binomialnavn = Panthera leo
| binomial_autoritet = [[Carl von Linné|Linnaeus]] [[1758]]
| udbredelseskort = Lion_distribution.svg
| udbredelseskort_bredde = 250px
| udbredelseskort_tekst = Løvens udbredelse
}}
{{harflertydig}}
{{Lyt|filnavn=Lion raring-sound1TamilNadu178.ogg|titel=Løve|beskrivelse=Brøl fra løve i fangenskab}}
'''Løven''' ([[latin]]: ''Panthera leo'') er en af de fire [[store katte]] i [[slægt (biologi)|slægten]] ''[[Panthera]]'', og et medlem af familien [[Felidae]]. Det er den næststørste nulevende katteart efter [[tiger]]en (fjerdestørste kat, hvis man medregner hybridarterne [[tigon]] og [[liger]]) – nogle hanner kan veje over 250&nbsp;kg.<ref name = "nowak"/> Der findes vilde løver i det [[Subsaharisk Afrika|subsahariske Afrika]] og i [[Asien]], hvor der lever en [[kritisk truet]] gruppering i [[Gir Forest National Park]] i [[Indien]]. Løverne forsvandt fra [[Nordafrika]] og [[Sydvestasien]] for mange år siden. Indtil slutningen af [[Pleistocæn]], for omkring 10.000&nbsp;år siden, var løven det mest udbredte landpattedyr efter mennesket. De kunne findes i størstedelen af Afrika, igennem hele [[Eurasien]] fra det vestlige Europa til Indien, og i Amerika fra [[Yukon]] til [[Peru]].<ref name=Harington69/>
 
Vilde løver lever i gennemsnit 10 til 14 år, mens de i fangenskab kan leve i mere end 20 år. I naturen lever hanner sjældent mere end ti år, da de skader de pådrager sig ved konstant at slås med andre hanner væsentligt reducerer deres levetid.<ref>{{Cite book|last=Smuts |first=G.L. |year=1982 |title=Lion|publisher=Macmillian South Africa (Publishers)(Pty.) Ltd.|location=Johannesburg |page=231|isbn= 0-86954-122-6}}</ref> De opholder sig typisk på [[savannen]] og på [[græsslette]]r, selvom de kan søge til bushen og [[skov]]e. Løver er usædvanligt [[sociale dyr]] sammenlignet med andre katte. En løveflok består af beslægtede hunner og unger, samt en mindre gruppe voksne hanner. Grupper af hunløver jager typisk sammen, og angriber normalt store [[hovdyr]]. Løver er øverst i fødekæden, og indgår som en vital del af økosystemet, selvom de også æder ådsler hvis muligheden byder sig. Løver jager normalt ikke mennesker, selvom der har været eksempler på at det er sket.
 
Løven er en sårbar art, og bestanden i Afrika har været uigenkaldeligt nedadgående på 30-50 % i løbet af de seneste to årtier.<ref name=IUCN>{{IUCN2006|assessors=Nowell & Bauer|year=2004|id=15951|title=Panthera leo|downloaded=11 May 2006}} Indeholder en længere beskrivelse af hvorfor arten er sårbar.</ref> Løvebestande er uholdbare udenfor angivne reservater og nationalparker. Selvom grunden til tilbagegangen ikke er fuldt forstået, så er tab af habitat og konflikter med mennesker i øjeblikket de to største kilder til bekymring. Løver er blevet holdt i [[menageri]]er siden [[romersk tid]], og har været meget søgte arter til fremvisning i [[zoologisk have|zoologiske haver]] over hele verden siden slutningen af det 18. århundrede. Flere zoologiske haver samarbejder globalt i avlsprogrammer for den truede [[Asiatisk løve|asiatiske underart]].
 
Visuelt kan hanløven let genkendes på sin [[manke]]. Løven, specielt hannens ansigt, er et af de mest letgenkendelige dyresymboler i menneskelig [[kultur]]. Der eksisterer afbildninger helt tilbage fra den [[palæolitikum|senpalæolitiske]] epoke, fra stenhug og malerier fra [[Lascaux-hulerne]] og [[Chauvetgrotten]] til stort set alle oldtids- og middelalderkulturer hvor de har fremgået. Løven er også blevet meget brugt i [[skulptur]]er, i [[maleri]]er, på nationalflag, og i moderne [[film]] og litteratur.
 
== Etymologi ==
Ordet ''løve'' kommer fra [[Nedertysk|middelnedertysk]] leu/lewe/louwe (ligesom det [[tysk (sprog)|tysk]]e ''Löwe''), og endnu tidligere fra [[oldhøjtysk]] leo/lewo/louwo. I sidste ende nedstammer ordet fra [[latin]] leo og [[oldgræsk]] λέων (léōn).
 
== Taksonomi og udvikling ==
Løven er en art i slægten ''[[Panthera]]'', og dens nærmeste slægtninge er de andre arter i denne slægt: [[tiger]]en, [[jaguar]]en og [[leopard]]en. ''P. leo'' udviklede sig i [[Afrika]] for mellem 1 million og 800.000 år siden, før den spredte sig gennem den [[holarktis]]ke region.<ref>{{Cite journal|last= Yamaguchi |first=Nobuyuki| coauthors=Alan Cooper, Lars Werdelin and David W. Macdonald|year=2004 |month=August |title= Evolution of the mane and group-living in the lion (Panthera leo): a review|journal=Journal of Zoology |volume=263 |issue=4 |pages=329–342 |doi=10.1017/S0952836904005242 }}</ref> Den kom for første gang til Europa for 700.000 år siden med underarten ''[[Panthera leo fossilis]]'' ved [[Isernia]] i [[Italien]]. Det var denne løveart, den senere [[grotteløve]] (''Panthera leo spelaea'') udviklede sig fra for omkring 300.000 år siden. I løbet af den sene [[Pleistocæn]] spredte løven sig til Nord- og Sydamerika og udviklede sig til ''Panthera leo atrox'', den [[Amerikansk løve|amerikanske løve]].<ref>{{Cite book|last=Turner |first=Allen |year=1997 |title=The big cats and their fossil relatives : an illustrated guide to their evolution and natural history |location=New York |publisher=Columbia University Press |isbn=0-231-10229-1 |pages=}}</ref> Løver uddøde i det nordlige [[Eurasien]] og Amerika i slutningen af den sidste [[istid]] for omkring 10.000 år siden;<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny"/> dette kan have skyldtes, at den [[Pleistocæn megafauna|pleistocæne megafauna]] uddøde.<ref>{{Cite web| last = Harington | first = CR | title = American Lion | work = Yukon Beringia Interpretive Centre website | publisher = Yukon Beringia Interpretive Centre | year = 1996 | url =http://www.beringia.com/research/lion.html | accessdate = 2010-03-08}}</ref>
 
=== Underarter ===
[[Fil:Asiatic african lions.jpg|thumb|Afrikansk (øverst) og asiatisk (nederst) løve som illustreret i ''Johnsons Book of Nature'']]
Traditionelt er der blevet anerkendt tolv nylige [[underart]]er af løven, hvoraf den største var [[Atlasløve]]n.<ref>[http://www.tigerhomes.org/animal/barbary-lion.cfm Barbary Lion – Panthera leo leo – Largest Lion Subspecies] Retrieved on 19 September 2007</ref> De store forskelle mellem dem var område, mankens udseende, størrelse og udbredelse. Da disse egenskaber er meget uvæsentligt og varierer kraftigt fra individ til individ, var de fleste af disse former muligvis slet ikke rigtige underarter – specielt da de ofte var baseret på materiale, hvis oprindelsessted ikke var kendt (ofte fra zoologiske haver), og som kunne have "påfaldende, men unormale" morfologiske egenskaber.<ref name="zoos_encyclopedia">{{cite encyclopedia |last=Grisham |first=Jack |editor=Catherine E. Bell |title=Lion |encyclopedia=Encyclopedia of the World's Zoos |volume=Volume 2: G–P |year=2001 |publisher=Fitzroy Dearborn |location=Chofago |id=ISBN 1-57958-174-9 |pages=733–739 }}</ref> I dag accepteres generelt kun otte underarter,<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny">{{Cite journal|author=Burger, Joachim ''et al.'' |month=March |year=2004 |title=Molecular phylogeny of the extinct cave lion ''Panthera leo spelaea'' |journal=[[Molecular Phylogenetics and Evolution]] |pmid=15012963 |volume=30 |issue=3 |pages=841–849 |doi=10.1016/j.ympev.2003.07.020| url= http://www.uni-mainz.de/FB/Biologie/Anthropologie/MolA/Download/Burger%202004.pdf| accessdate=2007-09-20 |format=PDF}}</ref><ref name="Conservation-Genetics:Preserving-Genetic-Diversity" /> men en af disse ([[kapløve]]n, tidligere beskrevet som ''Panthera leo melanochaita'') er muligvis også ugyldig.<ref name="Conservation-Genetics:Preserving-Genetic-Diversity" />
Selv de tilbageværende syv underarter kan være for mange; [[mitokondrie]]variation blandt nylige afrikanske løver er beskeden, hvilket kunne tyde på, at alle sub-sahariske løver kan betragtes som en enkelt underart eller muligvis deles i to centrale [[klade]]r: en vest for [[Great Rift Valley]] og en øst for. Løver fra [[Tsavo]] i det østlige Kenya er genetisk meget tættere på løver i [[Transvaal]] (Sydafrika) end på løver i [[Aberdarebjergene]] i det vestlige Kenya.<ref>{{Cite journal|last=Barnett |first=Ross |coauthors=Nobuyuki Yamaguchi, Ian Barnes and Alan Cooper |year=2006 |title=The origin, current diversity and future conservation of the modern lion (''Panthera leo'') |journal= Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences |pmid=16901830|volume=273 |issue=1598 |pmc=1635511 |pages=2119–2125 |doi=10.1098/rspb.2006.3555 |url= http://www.adelaide.edu.au/acad/publications/papers/Barnett%20PRS%20lions.pdf |format=PDF|accessdate=2007-09-04}}</ref><ref>{{Cite journal|last=Dubach |first=Jean| coauthors=et ''al'' |year=2005 |month=January |title=Molecular genetic variation across the southern and eastern geographic ranges of the African lion, ''Panthera leo'' |journal=Conservation Genetics |volume=6 |issue=1 |pages=15–24 |doi=10.1007/s10592-004-7729-6}}</ref>
 
==== Nylige ====
Der anerkendes i dag otte nylige ([[holocæn]]e) underarter:
* ''P. l. persica'', kendt som den [[asiatisk løve|asiatiske løve]] eller sydasiatiske, persiske eller indiske løve, var engang vidt udbredt fra [[Tyrkiet]], tværsover [[Sydvestasien]], til [[Pakistan]], [[Indien]] og selv [[Bangladesh]]. Store løveflokke og det faktum, at de var aktive om dagen, gjorde dem nemmere mål for krybskytter end tigre og leoparder; nu eksisterer der omkring 300 i og omkring [[Gir Forest National Park|Gir-skoven]] i Indien.<ref name="Asiaticweb">{{Cite web| author=Wildlife Conservation Trust of India | title=Asiatic Lion - History | work=Asiatic Lion Information Centre | publisher=Wildlife Conservation Trust of India | year=2006 | url=http://www.asiaticlion.org/asiatic-lion-history.htm | accessdate=2007-09-15}}</ref>
* ''P. l. leo'', kendt som [[atlasløve]]n, er uddød i naturen på grund af umådeholden jagt, selvom der muligvis stadig eksisterer eksemplarer i fangenskab. Dette var en af de største løveunderarter, hvis hanner angiveligt kunne blive 3–3,3 meter lange og veje mere end 200 kg. De strakte sig fra [[Marokko]] til [[Ægypten]]. Den sidste vildtlevende atlasløve blev dræbt i Marokko i 1922.<ref name=CAP>{{Cite book|author=Nowell K, Jackson P |title= Wild Cats: Status Survey and Conservation Action Plan|url=http://carnivoractionplans1.free.fr/wildcats.pdf |format=PDF |year=1996 |publisher=IUCN/SSC Cat Specialist Group |location= Gland, Switzerland |isbn=2-8317-0045-0 |pages= 17–21|chapter= Panthera Leo}}</ref>
* ''P. l. senegalensis'', kendt som [[vestafrikansk løve]], findes i [[Vestafrika|det vestlige Afrika]], fra [[Senegal]] til [[Nigeria]].
* ''P. l. azandica'', kendt som den nordøstcongolesiske løve, findes i de nordøstlige dele af [[DR Congo]].
* ''P. l. nubica'', kendt som den østafrikanske løve eller [[Massailøve]]n, findes i Østafrika, fra [[Etiopien]] og [[Kenya]] til [[Tanzania]] og [[Mozambique]].
* ''P. l. bleyenberghi'', kendt som [[katangaløve]] eller den sydvestafrikanske løve, findes i Sydvestafrika, [[Namibia]], [[Botswana]], [[Angola]], [[Katanga]] ([[DR Congo]]), [[Zambia]] og [[Zimbabwe]].
* ''P. l. krugeri'', kendt som den sydøstafrikanske løve eller [[Transvaalløve]]n, findes i [[Transvaal]]-regionen i det sydøstlige Afrika, herunder i [[Kruger National Park]].
* ''P. l. melanochaita'', kendt som [[kapløve]]n, uddøde i naturen omkring 1860. Resultater af [[mitokondrisk DNA]]-forskning understøtter ikke en status som unik underart. Det er muligt, at kapløven blot var den sydligste population af den stadig eksisterende ''P. l. krugeri''.<ref name="Conservation-Genetics:Preserving-Genetic-Diversity" />
* ''P. l. nubica'', kendt som den østafrikanske løve eller [[Tsavoløve]]n, findes i Østafrika, fra Kenya og [[Tsavo nationalpark]].
 
==== Pleistocæne ====
Der fandtes flere yderligere underarter af løver i forhistorisk tid:
* ''P. l. atrox'', kendt som den [[amerikansk løve|amerikanske løve]] eller amerikanske grotteløve, eksisterede i stort antal i Amerika fra [[Canada]] til [[Peru]] i den pleistocæne epoke ind til for omkring 10.000 år siden. Denne form, samt grotteløven, betragtes somme tider som separate arter, men nylige fylogenetiske studier antyder, at de begge er underarter af løven (''Panthera leo'').<ref>Barnett, Ross ''et al.'' (2009): [http://www.clas.ufl.edu/users/mbinford/GEOXXXX_Biogeography/Literature_reports_by_students/Sixth%20Report/Townsend_2009_BarnettEtAl_Pleistocene_Lion_Phylogeography.pdf Phylogeography of lions (Panthera leo ssp.) reveals three distinct taxa and a late Pleistocene reduction in genetic diversity] [[Molecular Ecology|Mol. Ecol.]] Vol.18, p.1668-1677.</ref><ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny" /> Dette var en af de største underarter af løver, der har eksisteret, og dens kropslængde bliver vurderet til at have været 1,6-2,5&nbsp;m.<ref name="Quaternary extinctions">{{Cite book|last=Martin |first=P.S. |title=Quaternary Extinctions |year=1984 |publisher= University of Arizona Press|location= Tucson, Arizona|url=http://books.google.com/?id=O8SgPwAACAAJ|isbn=0-8165-1100-4 }}</ref>
* ''[[Panthera leo fossilis|P. l. fossilis]]'' trivedes for omkring 500.000 år siden; der er blevet fundet fossiler i [[Tyskland]] og [[Italien]]. Underarten var større end nutidens afrikanske løver og kunne blive på størrelse med den amerikanske grotteløve.<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny" /><ref>Ernst Probst: Deutschland in der Urzeit. Orbis Verlag, 1999. ISBN 3-572-01057-8</ref> [[Fil:Lascaux-diverticule-félins.jpg|thumb|[[Grotteløve]]r, i [[Lascaux-hulerne]].]]
* ''P. l. spelaea'', known as the [[Cave Lion|European cave lion]], Eurasian cave lion, or Upper Pleistocene European cave lion, occurred in Eurasia 300,000 to 10,000 years ago.<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny" /> This species is known from [[Paleolithic]] [[cave painting]]s (such as the one displayed to the right), [[ivory]] carvings, and clay busts,<ref name="Packer00">{{Cite journal| last=Packer | first=Craig | coauthors=Jean Clottes | title=When Lions Ruled France | journal=Natural History | volume=| issue=| pages=52–57 | month=November | year=2000 | url=http://www.lionresearch.org/current_docs/m_pdf/36.pdf | format=PDF | accessdate=2007-08-27}}</ref> indicating it had protruding ears, tufted tails, perhaps faint tiger-like stripes, and that at least some males had a ruff or primitive mane around their necks.<ref name="Koenigswald02"/> This example is a hunting scene that probably depicts females hunting using the same strategy as modern lions, while males may not be part of the subject.
* ''P. l. vereshchagini'', known as the East Siberian- or [[Beringian cave lion]], was found in [[Sakha Republic|Yakutia]] ([[Russia]]), [[Alaska]] ([[United States|USA]]), and the [[Yukon|Yukon Territory]] ([[Canada]]). Analysis of skulls and mandibles of this lion demonstrate that it is distinctly larger than the European cave lion and smaller than the American cave lion with differing [[skull]] proportions.<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny" /><ref>{{Cite journal|last= Baryshnikov|first=G.F. |coauthors=G. Boeskorov |year=2001 |title=The Pleistocene cave lion, ''Panthera spelaea'' (Carnivora, Felidae) from Yakutia, Russia |journal=Cranium |volume=18 |issue=1 |pages=7–24 |doi=}}</ref>
 
==== Tvivlsomme ====
* ''P. l. sinhaleyus'', kendt som [[Sri Lanka-løve]]n, lader til at have uddøet for omtrent 39.000 år siden. Den kendes kun fra to tænder fundet i aflejringer ved [[Kuruwita]]. På grundlag af disse tænder konkluderede [[Paul E. P. Deraniyagala|P. Deraniyagala]] i 1939, at der fandtes endnu en underart.<ref>{{Cite journal|author=Kelum Manamendra-Arachchi, Rohan Pethiyagoda, Rajith Dissanayake, Madhava Meegaskumbura |year=2005 |title=A second extinct big cat from the late Quaternary of Sri Lanka. |journal=The Raffles Bulletin of Zoology Supplement |volume=12 |pages=423–434 |id= |url=http://rmbr.nus.edu.sg/rbz/biblio/s12/s12rbz423-434.pdf|publisher=National University of Singapore |accessdate= 2007-07-31|format=PDF}}</ref>
* ''P. l. europaea'', kendt som den [[Europæisk løve|europæiske løve]], var sandsynligvis identisk med ''Panthera leo persica'' eller ''Panthera leo spelea''; dens status som underart er ikke bekræftet. Den uddøde omkring 100 e. Kr. som følge af kraftig jagt fra romere og grækere. Den levede på [[Balkanhalvøen|Balkan]], den [[apenniniske halvø]], i det sydlige [[Frankrig]] og på den [[iberiske halvø]].
 
* ''P. l. youngi'' eller ''[[Panthera youngi]]'', trivedes for 350.000 år siden.<ref name=Harington69>{{Cite journal|last=Harington |first=CR |year=1969 |title=Pleistocene remains of the lion-like cat (''Panthera atrox'') from the Yukon Territory and northern Alaska |journal=Canadian Journal Earth Sciences |volume=6 |issue=5 |pages=1277–1288 }}</ref> Dens slægtskab til de uddøde løve-underarter er uklart, og det er muligt, at den er en særskilt art.
* ''P. l. maculatus'', kendt som [[Marozi]] eller den prikkede løve, menes somme tider at have været en særskilt underart, men kan være en voksen løve, som har bevaret sit plettede mønster fra da, den var unge. Hvis det var en særskilt underart, snarere end et lille antal anderledes farvede individer, har den været uddød siden 1931. En mindre sandsynlig identitet er en naturlig leopard-løve-[[Hybridkat|hybrid]] (ofte kaldt en "leopon".<ref name="shuker">{{Cite book| last=Shuker | first=Karl P.N. | authorlink=Karl Shuker | title=Mystery Cats of the World | publisher=Robert Hale | year=1989 | isbn=0-7090-3706-6}}</ref>)
 
=== Hybrider ===
{{Uddybende|Hybridkat|Liger|Tigon}}
Løver er kendt for at [[Formering|yngle]] med [[tiger]]e (oftest de [[Sibirisk tiger|sibiriske]] og [[Bengalsk tiger|belgalske]] underarter) og derved skabe hybrider kaldet [[liger]]e og [[tigon]]er.<ref>{{Cite book|last=Guggisberg |first=C. A. W. |title=Wild Cats of the World |year=1975 |publisher=Taplinger Publishing |location=New York |isbn=0-8008-8324-1 }}</ref> De er også blevet krydset med [[leopard]]er, hvilket har skabt [[leopon]]er,<ref>{{Cite book|author=Doi H, Reynolds B |title=The Story of Leopons |year=1967 |publisher=Putnam |location=New York |oclc=469041 <!--Too old for ISBN-->}}</ref> samt [[jaguar]]er, som har skabt [[Hybridkatn|jaglioner]]. [[Marozi]]en er angiveligt en plettet løve eller en naturligt forekomende leopon, mens den [[Congolesisk plettet løve|congolesiske plettede løve]] er en kompleks løve-jaguar-leopard-hybrid kaldet en lijagulep. Sådanne hybrider blev engang ofte fremavlet i zoologiske haver, men dette frarådes nu på grund af fokus på at bevare arter og underarter. Hybrider avles stadig i private menagerier og i zoologiske haver i [[Kina]].
 
Ligeren er en krydsning mellem en hanløve og en huntiger.<ref name="liger">{{Cite book| last=Markel |first=Scott| coauthors= Darryl León| year= 2003 |title=Sequence Analysis in a Nutshell: a guide to common tools and databases | publisher= O'Reily |location=Sebastopol, California |isbn=0-596-00494-X}}</ref> Da det væksthæmmende gen fra huntigeren mangler, bliver der i stedet overført et vækstfremmende gen fra hanløven, hvilket gør at ligeren vokser sig langt større end begge forældre. De har fysiske og adfærdsmæssige egenskaber fra begge forældrearter (prikker og striber på en sandfarvet baggrund). Hanligere er altid sterile, men hunligere er typisk frugtbare. Hanner har omkring 50 % change for at få en manke, men hvis de gror en, så vil den typisk være beskeden: omkring 50 % af en ren løvemanke. Ligere er typisk mellem 3,0 og 3,7&nbsp;m lange og kan veje mellem 360 og 450&nbsp;kg eller mere.<ref name="liger" /> Den mindre udbredte tigon er en krydsning mellem en løvinde og en hantiger.<ref>{{Cite web|url=http://www.britannica.com/eb/article-9001344/tigon|title= tigon - Encyclopædia Britannica Article|accessdate=12 September 2007}}</ref> <!--(commented out – not really necessary – can reinsert when ref arises) Because the male tiger does not pass on a growth-promoting gene and the lioness passes on a growth inhibiting gene, tigons are often relatively small, only weighing up to 150 kilograms (350 lb),{{Fact|date=August 2007}} which is about 20 percent smaller than lions. As with ligers, they have physical and behavioural traits from both parental species and males are sterile.-->
 
== Fysiske kendetegn ==
[[Fil:Panthera leo Kruger Skull.jpg|thumb|left|Kranie fra en moderne løve i [[Kruger National Park]]]]
Løven er den højeste (målt ved skulderen) af kattedyrene, og er også det næsttungeste kattedyr næstefter [[tiger]]en. Den er med sine kraftige ben, stærke [[kæbe]] og 8 cm lange tænder i stand til at nedlægge og dræbe store byttedyr.<ref name=Honolulu>{{Cite web|url=http://www.honoluluzoo.org/lion.htm |title=Lion |accessdate=2007-07-12 |publisher=Honolulu Zoo}}</ref> Løvens kranie er næsten identisk med tigerens, selvom frontområdet ofte er mere sammentrykket og fladfladt, med et lidt kortere postorbitalt område. Løvens kranie har bredere næseåbninger end tigeren. På grund af den store variation i kranier hos de to arter er det ofte kun strukturen af underkæben der kan bruges som effektiv indikator for hvilken art det tilhører.<ref name="USSR">{{Cite book| author = V.G Heptner & A.A. Sludskii | title = Mammals of the Soviet Union, Volume II, Part 2 | year = 1992| pages = | isbn = 9004088768 | publisher = Brill | location = Leiden u.a.}}</ref> Løvens farve varierer fra lyst gulbrun til gullig, rødlig eller mørk okkerbrun. Underdelene er generelt lysere og haledusken er sort. Løveunger bliver født med brune [[øjeplet]]ter på deres krop, som til forveksling kunne minde om leopardens. Selvom disse gradvist forsvinder efterhånden som løverne vokser op, vil der af og til stadig kunne ses svage aftegninger af prikker på deres ben og underdele, specielt hos løvinderne.
 
Løven er det eneste medlem af kattedyrsfamilien som udviser tydelig [[kønsdimorfisme]] — at hanner og hunner udseendesmæssigt er meget forskellige. De har også specialiserede roller som hvert køn spiller i flokken. For eksempel mangler løvinden, der der jager, hanløvens tykke, uhåndterlige manke. Manken lader til at hindre hannens evne til at være camoufleret hvis han skulle liste sig ind på et bytte, og overopheder ham i tilfælde af jagt. Farven på hannens manke varierer fra blond til sort, og bliver generelt mørkere efterhånden som løven bliver ældre.
 
[[Fil:HansomeLion 002.jpg|thumb|Under konfrontationer med andre får manken løven til at se større ud.]]
Vægten for fuldvoksne løver ligger mellem 150–250&nbsp;kg for hanner og 120–182&nbsp;kg for hunner.<ref name="nowak">{{Cite book|last=Nowak |first= Ronald M. |year=1999 |title=Walker's Mammals of the World |location=Baltimore |publisher=Johns Hopkins University Press |isbn=0-8018-5789-9}}</ref> Nowell og Jackson har rapporteret en gennemsnitsvægt på 181&nbsp;kg for hanner og 126&nbsp;kg for hunner.<ref name="CAP"/> Løver varierer ofte i størrelse alt afhængig af deres miljø og område, hvilket resulterer i en stor spredning af dokumenteret vægt. For eksempel er løver i det [[sydlige Afrika]] generelt 5 procent tungere end løver i [[Østafrika]].<ref>Scott, Jonathon; Scott, Angela. (2002) ''Big Cat Diary: Lion'', p. 80</ref>
 
Hoved og kropslængde er 170–250&nbsp;cm for hanner og 140–175&nbsp;cm for hunner; skulderhøjde er omkring 123&nbsp;cm hos hanner og 107&nbsp;cm hos hunner. Halelængden er 90–105&nbsp;cm hos hanner og 70–100&nbsp;cm hos hunner.<ref name="nowak"/> Den længste løve der kendes til var en sortmanket han skudt nær Mucsso i det sydlige [[Angola]] i oktober 1973; den tungeste løve man har kendt til i det fri var en menneskeæder skudt i 1936 udenfor Hectorspruit i det østlige [[Transvaal]] i [[Sydafrika]] – den vejede 313&nbsp;kg.<ref>Wood, The Guinness Book of Animal Facts and Feats. Sterling Pub Co Inc (1983), ISBN 0-85112-235-3</ref> Løver i fangenskab bliver ofte større end vilde løver – den tungeste løve der kendes til var en han i Colchester Zoo i England kaldt Simba i 1970, som vejede 375&nbsp;kg.<ref>[http://www.junglephotos.com/africa/afanimals/mammals/lionnathist.shtml Jungle Photos Africa Animals mammals – lion natural history] Wood, G. 1983. The Guinness book of animal facts and feats. Sterling Pub. Co. Inc. 3rd. edition. 256 pp.</ref>
 
Det tydeligste kendetegn som deles af både hanner og hunner er at halen ender i en behåret dusk. Hos nogle løver skjuler dusken en hård "pig" eller "spore", omtrent 5&nbsp;mm lang, dannet fra en sammenslutning af de yderste dele af halebenet. Løven er det eneste kattedyr som har en dusket hale — hvad dusken og piggens funktion er vides ikke. Dusken, som mangler ved fødslen, vokser frem når løveungen er omkring 5½&nbsp;måneder gammel, og kan tydeligt ses når den er 7&nbsp;måneder.<ref name="Schaller28">Schaller, p. 28</ref>
 
=== Manke ===
[[Fil:wiki lion.jpg|thumb|left|[[Termografi]]sk billede af en løve, der viser den isolerende manke]]
Den voksne hanløves manke er unik blandt kattedyrene og et af artens tydeligste kendetegn. Den får løven til at virke større, hvilket hjælper den med at virke skræmmende; dette bruger løven under konfrontationer med andre løver og med artens største rivaler i Afrika, de [[Plettet hyæne|plettede hyæner]].<ref>
{{Cite web| last=Trivedi | first=Bijal P. | title=Are Maneless Tsavo Lions Prone to Male Pattern Baldness? | publisher=National Geographic | year=2005 | url=http://news.nationalgeographic.com/news/2002/04/0412_020412_TVtsavolions.html | accessdate=2007-07-07}}</ref> Mankens tilstedeværelse, farve og størrelse forbindes med genetiske forudsætninger, kønsmodenhed, klima og [[testosteron]]produktion; tommelfingerreglen er, at jo mørkere og kraftigere manken er, desto sundere er løven. Løvinder, der søger mage foretrækker hanner med tykkest og mørkest manke.<ref name="Trivedi02">{{Cite web| last=Trivedi | first =Bijal P. | title=Female Lions Prefer Dark-Maned Males, Study Finds | work=National Geographic News | publisher=National Geographic | date=22 August 2002 | url=http://news.nationalgeographic.com/news/2002/08/0822_020822_TVlion.html| accessdate= 2007-09-01}}</ref> Forskning i [[Tanzania]] peger også på at længden på manken signalerer kampsucces i han-han-forhold. Mørkmankede individer kan have længere reproduktive liv og deres unger har større sandsynlighed for at overleve – til gengæld lider de, på grund af deres enorme manke, i årets varmeste måneder.<ref name=West>{{Cite journal|last=West |first=Peyton M. |coauthors=Packer, Craig |year=2002 |month=August |title=Sexual Selection, Temperature, and the Lion's Mane |journal=[[Science (journal)|Science]] |volume=297 |issue=5585 |pages= 1339–43 |doi=10.1126/science.1073257 |pmid=12193785}}</ref> I flokke der indeholder en sammenslutning af to eller tre hanner er det muligt at løvinder vil gå efter at parre sig mere aktivt med hanner som har tyk manke.<ref name="Trivedi02"/>
[[Fil:Maneless lion from Tsavo East National Park.png|thumb|En [[Tsavoløve|mankeløs hanløve]], som heller ikke har meget behåring på kroppen. Fra Tsavo East National Park i Kenya]]
[[Fil:Color Lion Plate East Africa comparison.jpg|thumb|left|En farvepalet, der viset mankevariationer blandt løver i Østafrika]]
 
Videnskabsfolk mente engang at nogle underarters status kunne bevises ved [[morfologi (biologi)|morfologi]], heriblandt mankens størrelse. Morfologi blev brugt til at identificere underarter såsom [[Atlasløve]]n og [[kapløve]]n. Forskning har dog indikeret at miljømæssige påvirkninger såsom [[Stuetemperatur|omgivelsernes temperatur]] kan have indflydelse på størrelsen og farven på en løves manke.<ref name=West/> Den koldere temperatur i europæiske og nordamerikanske [[zoologisk have|zoologiske haver]] kan for eksempel resultere i en tykkere manke. Dermed kan manken ikke bruges til at identificere underarter.<ref name="Conservation-Genetics:Preserving-Genetic-Diversity">{{Cite journal|last=Barnett |first=Ross |coauthors=Nobuyuki Yamaguchi, Ian Barnes and Alan Cooper |month=August |year=2006 |title=Lost populations and preserving genetic diversity in the lion ''Panthera leo'': Implications for its ''ex situ'' conservation |journal=Conservation Genetics |volume=7 |issue=4 |pages=507–514 |doi=10.1007/s10592-005-9062-0}} <!-- url not accessible at the moment http://abc.zoo.ox.ac.uk/Papers/consgen06_lion.pdf--></ref><ref name="yamaguchi-haddane">{{Cite journal|last=Yamaguchi |first=Nobuyuki |coauthors=B. Haddane |year=2002 |title=The North African Barbary lion and the Atlas Lion Project |journal=International Zoo News |volume=49 |pages=465–481}}</ref> Den asiatiske underarts hanner har dog generelt tyndere manke ind den gennemsnitlige afrikanske løves.<ref name="Menon">{{Cite book|last=Menon |first=Vivek |year=2003 |title=A Field Guide to Indian Mammals |location=Delhi |publisher=Dorling Kindersley India |isbn=0-14-302998-3| pages=}}</ref>
 
Der er fundet mankeløse løver i [[Senegal]] og [[Tsavo East nationalpark]] i Kenya, og den oprindelige hvide løvehan fra Timbavati havde heller ingen manke. Hormonet [[testosteron]] er blevet forbundet med mankens vækst, og derfor har [[Kastration|kastrerede]] løver ofte en meget lille – og nogle gange slet ingen – manke, da fjernelsen af gonaderne hæmmer produktionen af testosteron.<ref>{{Cite journal| first = Linda | last = Munson | date = March 3, 2006 | title = '''Contraception in felids''' | journal = Theriogenology| pmid = 16626799 | volume = 66 | issue = 1 | pages = 126–134 | doi = 10.1016/j.theriogenology.2006.03.06 }}</ref> Manglen på en manke kan somme tider også findes i indavlede løvebestande; indavl fører også til forringet frugtbarhed.<ref>{{Cite web| last=Trivedi | first =Bijal P. | title=To Boost Gene Pool, Lions Artificially Inseminated | work=National Geographic News | publisher=National Geographic | date=12 June 2002 | url=http://news.nationalgeographic.com/news/2002/06/0612_020612_TVlion.html| accessdate= 2007-09-20}}</ref>
 
[[Fil:Lightmatter lioness.jpg|thumb|En løvinde med den "krave" der nogle gange fører til en fejlagtig identifikation som han]]
Mange løvinder har en krave som kan ses i nogle positurer. Somme tider er den indikeret på skulpturer og tegninger, specielt i værker fra oldtiden, og er fejlagtigt blevet set som en hans manke. Den er dog anderledes end en manke, da den sidder ved kæbelinjen under ørerne, er meget tyndere og oftest slet ikke kan ses, hvorimod en manke strækker sig over hannens ører, og dækker nogle gange omridset af dem fuldstændigt.
 
[[Hulemaleri]]er af eksisterende europæiske [[grotteløve]]r viser udelukkende dyr uden manke, eller med blot et lille tegn på manke, hvilket kan indikere at de var mankeløse.<ref name="Koenigswald02">{{de icon}} {{Cite book|last=Koenigswald |first=Wighart von |year=2002 |title=Lebendige Eiszeit: Klima und Tierwelt im Wandel |location=Stuttgart |publisher=Theiss |isbn=3-8062-1734-3| pages=}}</ref>
 
=== Hvide løver ===
[[Fil:White Lion.jpg|thumb|right|[[Hvid løve|Hvide løvers]] farve skyldes et recessivt gen; de er en sjælden form af underarten ''Panthera leo krugeri'']]
Den [[hvide løve]] er ikke en enkeltstående underart, men en speciel [[polymorfisme|morf]] med en genetisk tilstand, [[leucisme]],<ref name="zoos_encyclopedia"/> som giver en blegere farvelægning meget som den [[hvid tiger|hvide tiger]]; tilstanden minder om [[melanisme]], som giver [[sort panter|sorte pantere]]. De er ikke albinoer, og har normal pigmentering i øjnene og huden. Hvide Transvaal-løver ''(Panthera leo krugeri)'' er nogle gange blevet fundet i og omkring [[Kruger National Park]] og det nærliggende [[Timbavati Private Game Reserve]] i det østlige Sydafrika, men de findes oftere i [[fangenskab]], hvor avlere specifikt udvælger dem. Deres pels' usædvanlige flødefarve skyldes et [[Dominansforhold|recessivt gen]].<ref>{{Cite book|last=McBride |first=Chris |title=The White Lions of Timbavati |year=1977 |publisher=E. Stanton |location=Johannesburg |isbn= 0-949997-32-3 }}</ref> Der foreligger rapporter om at de er blevet avlet i lejre i Sydafrika til brug som trofæer der dræbes under [[dåsejagt]]er.<ref>{{Cite book|last=Tucker|first=Linda |title=Mystery of the White Lions—Children of the Sun God|year=2003 |publisher=Npenvu Press|location=Mapumulanga |isbn= 0-620-31409-5}}</ref>
 
Det er først i slutningen af det 20. århundrede at eksistensen af hvide løver blev endeligt bekræftet. I flere hundrede år havde man ellers ment at den hvide løve var en del af en legende der cirkulerede i Sydafrika, hvor dyrets hvide [[pels]] siges at repræsentere godheden i alle dyr. De første rapporter om hvide løver var i de tidlige 1900'er, og sjældne rapporter fortsatte i næsten halvtreds år før der i 1975 blev fundet et kuld hvide løveunger i Timbavati Game Reserve.<ref name="whitelion">[http://www.lairweb.org.nz/tiger/lions.html The rare white lions] Retrieved on 20 September 2007.</ref>
 
== Biologi og adfærd ==
Løver bruger en stor del af deres tid på at hvile, og er inaktive i omkring 20&nbsp;timer om dagen.<ref name="Schaller122">Schaller, p. 122</ref> Selvom løver kan være aktiv når som helst, så stiger deres aktivitetsniveau generelt efter skumringen hvor de socialiserer, soignerer sig og har afføring. Efterfølgende har de flere periodiske eksposioner af aktivitet igennem nattetimerne frem til daggry, hvor jagten oftest finder sted. De bruger i gennemsnit to timer om dagen på at vandre og 50&nbsp;minutter på at spise.<ref name="Schaller120">Schaller, p. 120–121</ref>
 
=== Gruppeorganisering ===
[[Fil:7 lions.jpg|thumb|left|En flok set langs vejen i Masai Mara National Park i Kenya]]
Løver er et [[kødæder|kødædende]] [[rovdyr]], som udviser to former for social organisation. Nogle er ''fastboende'' og lever i flokke. Flokken består oftest af 5-6 beslægtede hunner, deres unger af begge køn, og en eller to hanner, som parrer sig med de voksne hunner (der er blevet observeret ekstremt store flokke på op til 30 individer). Hanunger bortvises fra deres mors flok når de er fuldt opvoksede.
 
Den anden organisatoriske adfærd kaldes ''nomader'', som strækker sig langt og rejser omkring sporadisk, enten alene eller i par.<ref>Schaller, p. 33</ref> Par ses oftere blandt beslægtede hanner, som er blevet bortvist fra den flok de blev født ind i. Bemærk at en løve kan skifte livsstil; nomader kan blive fastboende og omvendt. Hanner er tvunget til at gennemgå denne livsstil, og nogle kommer aldrig til at blive optaget i en anden flok. En hun som bliver nomade har langt sværere ved at blive optaget i en ny flok, da hunnerne i en flok er beslægtede, og de afviser de fleste forsøg fra en ubeslægtet hun på at komme med i familiegruppen.
[[Fil:Serengeti Lion Running saturated.jpg|thumb|left|Løvinde midt i en spurt under en jagt i Serengeti]]
 
Løvinder udfører størstedelen af jagten for deres flok, da de er mindre, hurtigere og mere adrætte end hannerne, og ikke tynges af den tunge og iøjefaldende manke, som bliver ekstremt varm ved overanstrengelse. De opfører sig som en koordineret gruppe for at kunne følge og nedlægge deres bytte. Hvis de er i nærheden af jagten har hanner dog en tendens til at dominere drabet når først løvinderne har fået nedlagt byttet. Der er større sandsynlighed for at de deler med ungerne end med løvinderne, men deler sjældent mad som de selv har dræbt. Mindre byttedyr spises på jagtstedet, og deles dermed blandt jægerne; når byttedyret er større trækkes det ofte tilbage til flokkens område. De store byttedyr deles nemmere,<ref name="Schaller133">Schaller, p. 133</ref> selvom flokkens medlemmer ofte opfører sig aggressivt mod hinanden mens de alle forsøger at få fat i så meget mad som muligt.
 
Både hanner og hunner forsvarer flokken mod ubudne gæster. Nogle individuelle løver leder altid forsvaret mod indtrængende, mens andre sakker bagud.<ref>{{Cite journal|last=Heinsohn|first= R. |coauthors= C. Packer|year=1995 |title=Complex cooperative strategies in group-territorial African lions |journal=Science |volume=269 |issue=5228 |pages=1260–1262 |doi=10.1126/science.7652573 |pmid=7652573}}</ref> Løver har en tendens til at indtage bestemte roller i deres flok. De som går bagved kan bidrage til gruppen med andre værdifulde tjenester.<ref>{{Cite journal|last=Morell|first= V. |year=1995 |title=Cowardly lions confound cooperation theory |journal=Science |volume=269 |issue=5228 |pages=1216–1217|doi=10.1126/science.7652566 |pmid=7652566}}</ref> En alternativ hypotese går på at der er en slags belønning forbundet med at være lederen som afværger de ubudne gæster, og løvindernes rang i flokken reflekteres i disse svar.<ref>{{Cite journal|last=Jahn|first= Gary C. |year=1996 |title=Lioness Leadership |journal=Science |volume=271 |issue=5253 |page=1215 |doi=10.1126/science.271.5253.1215a |pmid=17820922 }}</ref> Flokkens han eller hanner skal forsvare deres forhold til flokken fra udefrakommende hanner, som vil forsøge at overtage deres forhold til flokken. Hunner danner den stabile [[social enhed|sociale enhed]] i en flok, og tolererer ikke fremmede hunner;<ref name="Schaller37">Schaller, p. 37</ref> medlemskab ændres kun ved løvinders fødsel eller død,<ref name="Schaller39">Schaller, p. 39</ref> selvom nogle hunner forlader flokken og bliver nomader.<ref name="Schaller44">Schaller, p. 44</ref> Hanner skal derimod forlade flokken når de bliver omtrent 2-3 år gamle.<ref name="Schaller44"/>
 
=== Jagt og kost ===
[[Fil:Female Lion.JPG|thumb|upright|Selvom en løvinde typisk har meget skarpe tænder, dræbes byttedyr normalt ved kvælning]]
Løver er kraftfulde dyr som oftest jager i koordinerede grupper og sniger sig ind på deres valgte bytte. De er dog ikke specielt kendt for deres udholdenhed – for eksempel er en løvindes hjerte kun 0,57 % af hendes kropsvægt (en hans er omkring 0,45 % af hans kropsvægt), hvorimod en hyænes hjerte er tæt på 1 % af dens kropsvægt.<ref name="Schaller39">Schaller, p. 248</ref> Derfor skal løverne være tæt på deres byttedyr før de starter angrebet – selvom de kan nå hastigheder på 81 km/t<ref>{{Cite web|url=http://www.factmonster.com/ipka/A0004737.html| title=Speed of Animals| publisher=Fact Monster |accessdate=6 October 2009}}</ref> kan de kun gøre det over en kort spurt<ref name="Schaller2478">Schaller, p. 247–248</ref> De udnytter faktorer som reducerer deres synlighed; mange drab finder sted i nærheden af en form for dækning eller om natten.<ref name="Schaller237">Schaller, p. 237</ref> De sniger sig op på offeret indtil de når en afstand på omtrent 30&nbsp;meter eller mindre. Typisk vil flere løvinder arbejde sammen og omkredse byttedyrets flok fra flere sider. Når de har sneget sig ind på en flok, vælger de oftest det nærmeste dyr som mål. Angrebet er kort og kraftfuldt; de forsøger at fange offeret med en hurtig spurt og et endeligt spring. Byttet dræbest oftest med [[kvælning]].<ref>{{Cite web|title=About lions—Ecology and behaviour |author=Dr Gus Mills |publisher=African Lion Working Group |url=http://www.african-lion.org/lions_e.htm |accessdate=2007-07-20 }}</ref> Byttet kan også dræbes ved at løven lukker dyrets mund og næsebor inde i sin kæbe<ref name="nowak">Ronald M. Nowak: ''Walker's Mammals of the World''.</ref> (hvilket også vil resultere i kvælning). Mindre byttedyr kan dog blot dræbes ved et hårdt slag fra en løves pote.<ref name="nowak"/>
[[Fil:Lions hunting Africa.jpg|thumb|En løveflok samarbejder om at nedlægge en bøffel i Okavango-deltaet i Botswana]]
[[Fil:Lions taking down cape buffalo.jpg|thumb|left|Fire løver nedlægger en bøffel i det centrale Serengeti i Tanzania]]
[[Fil:Loewen elefanten.jpg|thumb|Løver ved Savuti-floden er kendt for relativt ofte at jage elefanter]]
[[Fil:Lion.ogv|thumb|300px|En video af en løve i vildnisset.]]
Løvernes byttedyr er hovedsageligt store pattedyr, specielt [[gnu]]er, [[impala]]er, [[zebra]]er, [[Afrikansk bøffel|bøfler]] og [[vortesvin]] i Afrika, og [[nilgau]], [[vildsvin]] og forskellige [[hjort]]earter i Indien. Mange andre arter jages, afhængigt af tilgængelighed. Disse omfatter normalt [[hovdyr]] som vejer mellem 50 og 300&nbsp;kg såsom [[kudu]], [[hartebeest]], [[gemsbuk]]ke og [[Taurotragus|elandantiloper]].<ref name="nowak"/> Til tider kan de tage relativt små arter såsom [[Thomsongazelle]]r eller [[springbuk]]ke. Løver som jager i grupper er i stand til at nedlægge de fleste dyr, selv sunde, voksne dyr, men de angriber generelt sjældent meget store byttedyr, såsom fuldvoksne [[giraf]]fer, på grund af faren for at komme til skade.
L''<nowiki/>''[[Kategori:Kattefamilien]]
 
Omfattende statistikker, indsamlet over flere studier, viser at løver normalt lever af pattedyr på mellem 190–550&nbsp;kg. I Afrika er gnuer det foretrukne byttedyr (de udgør næsten halvdelen af løvernes bytte i [[Serengeti]]), fulgt af zebraer.<ref>''The Art of Being a Lion'' pg 186, Christine and Michel Denis-Huot, Friedman/Fairfax, 2002</ref> Løver udlukker generelt de fleste voksne [[flodhest]]e, [[næsehorn]], [[elefant]]er og mindre [[gazelle]]r, [[impala]]er og andre adrætte antiloper. Giraffer og [[Afrikansk bøffel|bøfler]] tages dog i visse regioner. Giraffer jages eksempelvis ofte i Kruger National Park.<ref name="Pienaar69">{{Cite journal|author=Pienaar U de V |year=1969 |title=Predator-prey relationships amongst the larger mammals of the Kruger National Park |journal=Koedoe |volume=12 |pages=108–176 |id= }}</ref> I Manyara Park står bøfler for op til 62 % af løvernes kost,<ref>"Among the Elephants", Iain and Oria Douglas-Hamilton, 1975</ref> på grund af den store tæthed af bøfler. Af og til kan løver tage flodheste, men voksne næsehorn undgås generelt. Selv om de vejer mindre end 190&nbsp;kg, tages vortesvin ofte afhængig af tilgængelighed.<ref>{{Cite journal|last=Hayward |first= Matt W. |coauthors=Graham Kerley| year=2005| title=Prey preferences of the lion (''Panthera leo'') |journal=Journal of Zoology |volume=267 |issue=3 |pages=309–322 |doi=10.1017/S0952836905007508}}</ref> I nogle områder specialiserer de i at jage atypiske byttedyr; dette er tilfældet ved [[Chobe National Park|Savuti]]-floden river, hvor løverne jager elefanter.<ref>{{Cite web|last=Kemp| first=Leigh| url=http://www.go2africa.com/africa-travel-articles/elephant-eaters-of-the-savuti| title=The Elephant Eaters of the Savuti| publisher=go2africa |accessdate=8 March 2010}}</ref> Parkguider i området har rapporteret om at løverne, drevet af ekstrem sult, begyndte at nedlægge babyelefanter, og derefter gik videre til ungdyr og somme tider fuldvoksne dyr om natten hvor elefanternes syn er dårligt.<ref>{{Cite news|title=King of the jungle defies nature with new quarry |first=Damien |last=Whitworth |date=9 October 2006 |publisher=The Australian |url=http://www.news.com.au/story/0,23599,20547955-38195,00.html |accessdate=2007-07-20 |archiveurl=https://archive.is/ZONz|archivedate=2012-05-27}}</ref> Løver angriber også husdyr; i Indien udgør kvæg en betragtelig del af deres kost.<ref name=Menon>Vivek Menon: ''A Field Guide to Indian Mammals''.</ref> De er i stand til at dræbe andre rovdyr såsom [[leopard]]er, [[puma]]er, [[hyæne]]r og [[hyænehund]]e, selvom de (i modsætning til de fleste kattedyr) sjældent æder rivalerne efter at have dræbt dem. De spiser også ådsler fra dyr der enten er døde af naturlige årsager (sygdom) eller dræbt af andre rovdyr, og holder konstant øje med omkredsende [[grib (fugl)|gribbe]], da de er klar over at disse indikerer et dyr der enten er dødt eller har problemer.<ref name="Schaller213">Schaller, p. 213</ref> En løve kan proppe sig og æde op til 30&nbsp;kg på en gang;<ref name="simba">{{Cite book|last= Guggisberg|first=C. A. W. |title=Simba: the life of the lion. |year=1961 |publisher=Howard Timmins |location=Cape Town |isbn= }}</ref> hvis den er ude af stand til at æde hele byttedyret vil den hvile i et par timer hvorefter den vil fortsætte. På en varm dag kan flokken trække sig ind i skyggen og efterlade en han eller to til at stå vagt.<ref name="Schaller2706">Schaller, p. 270–276</ref> En voksen løvinde kræver i gennemsnit omkring 5&nbsp;kg kød hver dag, mens en han kræver omkring 7&nbsp;kg.<ref>{{Cite web|title=Lions |publisher=Honolulu Zoo |url=http://www.honoluluzoo.org/lion.htm |accessdate=2007-07-20 }}</ref>
 
[[Fil:Lions and a Zebra b.jpg|thumb|En floks jægere deler en zebra.]]
Fordi løvinder jager på åbne områder hvor de let kan ses af deres byttedyr, øger samarbejde om jagten muligheden for succes; dette gælder især ved jagt af større arter. Holdarbejde lader dem også nemmere forsvare deres måltid mod andre større rovdyr såsom hyæner, som kan blive tiltrukket af [[grib (fugl)|gribbe]] på flere kilometers afstand på den åbne savanne. Løvinder står for størstedelen af jagten; hanner knyttet til flokke deltager normalt ikke i jagt, bortset fra i tilfælde med større bytte såsom giraf eller bøffel. På en typisk jagt har hver løvinde en foretrukken position i gruppen, enten ved at snige sig ind på dyrets "vinge" og derefter angribe, eller ved at bevæge sig en mindre afstand i midten af gruppen og fange byttet når det flygter fra de andre løvinder.<ref>{{Cite journal|author=Stander, P. E.|title=Cooperative hunting in lions: the role of the individual|journal=Behavioral Ecology and Sociobiology|volume=29|issue=6|pages=445–454|year=1992|doi=10.1007/BF00170175}}</ref>
 
Unge løver viser snigeopførsel fra de er omkring tre måneder gamle, selvom de ikke deltager i jagt før de er næsten et år gamle. De begynder at kunne jage effektivt når de nærmer sig to år.<ref name="Schaller153">Schaller, p. 153</ref>
 
=== Reproduktion og livscyklus ===
De fleste løvinder vil have reproduceret i fireårsalderen.<ref name="Schaller29">Schaller, s. 29</ref> Løver [[parring|parrer]] sig ikke på noget specifikt tidspunkt af året, og hunnerne kan komme i [[brunst]] flere gange på et år.<ref name="Schaller174">Schaller, s. 174</ref> Ligesom det er tilfældet med andre katte har hanløvens [[penis]] pigge som peger bagud <!-- "spines which point backwards" -->. Ved udtræningen af penis river piggene i hunnens [[vagina]], hvilket kan give ægløsning.<ref>{{Cite book|last=Asdell |first=Sydney A. |title=Patterns of mammalian reproduction |year=1993|origyear= 1964 |publisher=Cornell University Press|location=Ithaca |isbn=978-0-8014-1753-5}}</ref> En løvinde kan parre sig med mere end en han når hun er i løbetid;<ref name="Schaller142">Schaller, s. 142</ref> i løbet af et parringsforløb, som kan vare flere dage, parrer de sig tyve til fyrre gange om dagen og spiser ofte ikke. Løver reproducerer sig fint i fangenskab.
 
[[Fil:Lions mating Denver Zoo.jpg|thumb|left|Under et parringsforløb kan et par parre sig 20 til 40 gange om dagen i flere dage]]
Den gennemsnitlige drægtighedsperiode er omkring 110&nbsp;dage,<ref name="Schaller174"/> hvorefter hunnen føder et kuld på en til fire unger i en afsidesliggende skjul (som kan være et krat, en hule eller et andet beskyttet område) ofte væk fra resten af flokken. Hun vil ofte jage på egen hånd mens ungerne stadig er hjælpeløse, og blive relativt tæt på stedet hvor ungerne holder til.<ref name="Scott">Scott, Jonathon; Scott, Angela. (2002), ''Big Cat Diary: Lion'', s. 45</ref> Ungerne selv er født blinde – deres øjne åbner sig ikke før omtrent en uge efter fødslen. De vejer 1,2 – 2,1&nbsp;kg ved fødsel og er næsten hjælpeløse – de begynder at kravle en dag eller to efter fødslen og har normalt lært at gå når de er omkring tre uger gamle.<ref name="Schaller143">Schaller, s. 143</ref> Løvinden flytter sine unger til et nyt skjul flere gange om måneden ved at bære dem i nakkeskindet en efter en, for at undgå at lugten af ungerne bygges op i et enkelt skjul, hvilket ville kunne tiltrække andre rovdyr.<ref name="Scott"/>
 
Normalt integrerer moderen ikke sig selv og sine unger i flokken igen indtil ungerne er seks til otte uger gamle.<ref>Scott, Jonathon; Scott, Angela. s. 45</ref> Somme tider sker denne introduktion til floklivet dog tidligere, specielt hvis andre løvinder har født omtrent samtidigt. Løvinder i en flok synkroniserer eksempelvis ofte deres reproduktionscyklusser så de kan samarbejde i opdragelsen og dieningen <!-- eller hvad det hedder --> af deres unger (når først ungerne er igennem den første tid isoleret med deres mor), som dier fra enhver hun i flokken, der giver mælk. Udover den større beskyttelse giver synkrone fødsler også den fordel at ungerne ender med at være omtrent samme størrelse, og har dermed en lige chance for overlevelse. Hvis en løvinde for eksempel føder et kuld unger nogle måneder efter en anden løvinde, vil de yngre unger, grundet deres mindre størrelse, normalt blive domineret af større unger ved måltider – og som følge deraf er der større sandsynlighed for at de yngre unger dør af sult.
[[Fil:PregnantLioness.jpg|thumb|En drægtig løvinde (th)]]
Udover sult er der også mange andre farer for løveunger, såsom jakaler, hyæner, leoparder, ørne og slanger. Selv bøfler kan, hvis de får færten af løveunger, ofte trampe frem mod det buskads eller den hule hvor de holder til, og gøre deres bedste for at trampe ungerne ihjel mens de forsøger at holde løvinden på afstand. Ydermere dræber nye hanner ofte alle eksisterende unger hvis det lykkes dem at afsætte den dominerende han i en flok,<ref name="Packpus83">{{Cite journal|author=Packer, C., Pusey, A. E. |year=1983 |month=May |title= Adaptations of female lions to infanticide by incoming males|journal= American Naturalist |volume=121 |issue=5 |pages=716–728 |url=http://www.lionresearch.org/current_docs/6.pdf |accessdate=2007-07-08 |doi= 10.1086/284097|format=PDF}}</ref> måske fordi hunner ikke bliver frugtbare og modtagelige før deres unger bliver voksne eller dør. Alt i alt dør op imod 80 % af ungerne før de bliver to år gamle.<ref>{{Cite book|last=Macdonald |first=David |year=1984 |title=The Encyclopedia of Mammals|publisher=Facts on File|location=New York |page=31|isbn= 0-87196-871-1}}</ref>
 
Når de bliver introduceret til resten af flokken for første gang mangler ungerne til at begynde med selvtillid når de bliver konfronteret med andre voksne løver end deres mor. De begynder dog snart efter at blande sig i flokkens liv, og leger sammen eller forsøger at ville lege med de voksne løver. Løvinder med deres egne unger har større sandsynlighed for at tolerere andre løvinders unger end løvinder, der ikke selv har unger. Hanløvernes tolerance overfor unger varierer — nogle gange vil en han tålmodigt lade ungerne lege med hans hale eller hans manke, mens en anden kan snerre eller baske ungerne væk.<ref>Scott, Jonathon; Scott, Angela; p. 46</ref>
 
[[Fil:Male Lion and Cub Chitwa South Africa Luca Galuzzi 2004.JPG|thumb|Hanløvers tolerance overfor unger varierer. Som hovedregel er de dog mere villige til at dele mad med ungerne end med løvinderne.]]
Fravænning sker efter seks-syv måneder. Hanløver bliver modne i treårsalderen, og når de bliver 4-5 år gamle er de i stand til at udfordre og afsætte voksne hanner i en anden flok. De begynder at ældes og svækkes mellem 10 og senest 15 år,<ref>{{Cite book|last=Crandall |first=Lee S. |title=The management of wild animals in captivity |year=1964 |publisher=University of Chicago Press |location=Chicago |oclc=557916 }}</ref> hvis de ikke allerede er blevet alvorligt sårede under forsvaret af deres flok (når først en han er blevet afsat af rivaliserende hanner lykkes det ham sjældent at overtage en ny flok). Dette efterlader et kort tidsrum hvor en hans afkom kan fødes og vokse op. Hvis han er i stand til at formere sig så snart han overtager en flok, kan han potentielt have flere unger der når at vokse op, inden han selv bliver afsat. En løvinde vil ofte forsvare sine unger voldsomt fra en overtagende han, men sådanne handlinger er sjældent vellykkede. Han dræber normalt alle eksisterende unger, der er mindre end to år gamle. En løvinde er svagere og meget lettere end en han; der er større sandsynlighed for succes når en gruppe på tre eller fire mødre i en flok slår sig sammen imod en han.<ref name="Packpus83"/>
 
I modsætning til hvad mange tror er det ikke kun hanner som bortvises fra deres flok og bliver omstrejfende, selvom størstedelen af hunnerne ganske vist bliver sammen med den flok de blev født ind i. Men når flokken bliver for stor, kan den næste generation af hununger blive tvunget til at forlade den og finde deres eget territorie. Derudover han halvvoksne unger, både hanner og hunner, blive bortvist når en ny hanløve overtager flokken.<ref>Scott, Jonathon; Scott, Angela. p. 68''</ref> Livet som omstrejfende løvinde er hårdt. Omstrejfende løvinder får sjældent opfostret deres unger uden beskyttelse fra resten af flokken. En videnskabelig undersøgelse har vist at både hanner og hunner kan interagere [[Seksualitet blandt dyr|homoseksuelt]].<ref>{{Cite book|last=Bagemihl |first=Bruce |year=1999 |title=Biological Exuberance: Animal Homosexuality and Natural Diversity |location=New York |publisher=St. Martin's Press |isbn=0-312-19239-8| pages=302–305}}</ref><ref>
{{Cite web| last =Srivastav | first =Suvira | title =Lion, Without Lioness | work =TerraGreen: News to Save the Earth | publisher=Terragreen | date=15–31 December 2001 | url=http://www.teri.res.in/teriin/terragreen/issue3/feature.htm | archiveurl=http://web.archive.org/web/20080514155635/http://www.teri.res.in/teriin/terragreen/issue3/feature.htm | archivedate=2008-05-14 | accessdate =2010-07-21}}</ref>
 
=== Helbred ===
Selvom fuldvoksne løver ikke trues af nogle naturlige rovdyr peger beviser i retning af at størstedelen dør en voldsom død, dræbt af mennesker eller andre løver.<ref name="Schaller183">Schaller, s. 183</ref> Dette er især tilfældet for hanløver, der som flokkens centrale beskyttere har en større sandsynlighed for at komme i aggressiv kontakt med rivaler. Selvom en hanløve kan blive 15 eller 16 år gammel (hvis han undgår at blive afsat af andre hanner), bliver de fleste voksne hanner ikke mere end 10 år gamle. Dette er grunden til at hanløvens gennemsnitlige levealder er betragteligt mindre end løvindens i naturen. Løver af begge køn kan dog såres eller ligefrem dræbes af andre løver når to flokke med overlappende territorium kommer i konflikt med hinanden.
[[Fil:Lion female in tree, Serengeti.jpg|thumb|En af de træklatrende løver i Serengeti, Tanzania]]
Diverse arter af [[flåt]]er sætter sig ofte i løvers øre-, nakke- og [[lyske]]regioner.<ref name="Schaller184">Schaller, s. 184</ref><ref>{{Cite book|last=Yeoman |first=G.|coauthors= Jane B. Walker |title=The ixodid ticks of Tanzania|year=1967 |publisher=Commonwealth Institute of Entomology |location=London |oclc=955970}}</ref> Voksne udgaver af forskellige arter fra bændelormfamilien ''[[Taenia (bændelorm)|Taenia]]'' er blevet isoleret fra tarmen efter løverne har indtaget larveformer fra antilopekød.<ref>{{de icon}}{{Cite journal|last=Sachs |first=R |year=1969|title=Untersuchungen zur Artbestimmung und Differenzierung der Muskelfinnen ostafrikanischer Wildtiere [Differentiation and species determination of muscle-cysticerci in East African game animals] |journal=Zeitschrift für tropenmedizin und Parasitologie |volume=20 |issue=1 |pages=39–50 |pmid=5393325}}</ref> Løver i [[Ngorongoro Conservation Area|Ngorongoro-krateret]] blev ramt af et udbrud af stikfluer (''[[stikflue|Stomoxys calcitrans]]'') i 1962; dette resulterede i udmagrede løver, som blev dækket i blodige bare pletter. Løver forsøgt uden held at undgå de bidende fluer ved at klatre op i træer eller kravle ned i hyænegrave; mange omkom eller udvandrede og bestanden sank fra 70 til 15 individder.<ref>{{Cite journal|last=Fosbrooke |first=Henry |year=1963 |title=The stomoxys plague in Ngorongoro |url=http://jstor.org/stable/1781718 |journal=East African Wildlife Journal |volume=1 |issue=6|pages=124–126 |doi=10.2307/1781718}}</ref> Et nyere udbrud i 2001 dræbte seks løver.<ref name="Nkwame06">{{Cite news| last=Nkwame|first= Valentine M | title=King of the jungle in jeopardy | publisher=The Arusha Times | date=9 September 2006 | url=http://www.arushatimes.co.tz/2006/36/features_10.htm | accessdate=2007-09-04}}</ref> Løver er, særligt i fangenskab, sårbare overfor [[hundesyge]]-virus (CDV), [[FIV]] og [[Felin Infektiøs Peritonitis|FIP]].<ref name="zoos_encyclopedia"/> CDV spredes gennem tamhunde og andre [[rovdyr (orden)|rovdyr]]; et udbrud i 1994 i [[Serengeti nationalpark]] førte til at mange løver udviklede neurologiske symptomer såsom slagtilfælde <!-- NOTE: oversat fra "seizure" -->. Under udbruddet døde flere løver af lungebetændelse og [[encephalitis]].<ref>{{Cite journal|author=M.E. Roelke-Parker ''et al.'' |year=1996 |month=February |title=A canine distemper epidemic in Serengeti lions (''Panthera leo'') |journal= Nature|volume=379 |issue= 6564|pages=441–445 |url=http://www.lionresearch.org/current_docs/17.pdf |format=PDF|accessdate=2007-07-08 |doi=10.1038/379441a0|pmid=8559247}}</ref> FIV, som minder om [[HIV]] uden at have kendt negativ påvirkning af løver, har en så foruroligende effekt på huskatte at [[Species Survival Plan|SSP]]-programmet anbefaler systematisk test af løver i fangenskab. Den findes med høj til endemisk frekvens i flere vilde løvebestande, men er stort set fraværende hos asiatiske og namibiske løver.<ref name="zoos_encyclopedia"/>''
 
=== Kommunikation ===
[[Fil:Lion cub with mother.jpg|thumb|right|Hovedgnidning og slikken er almindelig social adfærd i en løveflok]]
Når de hviler foregår løvers socialisering gennem en række adfærdsmønstre, og dyrets udtryksfulde bevægelser er højt udviklede. De mest almindelige fredfyldte taktile gestus er hovedgnidning og social slikken,<ref name="Schaller85">Schaller, p. 85</ref> som er blevet sammenlignet med primaters systematiske rengøring af hinanden.<ref>{{Cite book|editor=Desmond Morris|last=Sparks |first=J |title=Primate Ethology |chapter=Allogrooming in primates:a review |year=1967 |publisher=Aldine |location=Chicago |isbn=0-297-74828-9}} (2007 edition: 0-202-30826-X)</ref> Hovedgnidning — at gnubbe sin pande, ansigt og nakke mod en anden løve — lader til at være en form for hilsen,<ref>{{de icon}}{{Cite book|last=Leyhausen |first=Paul |title=Verhaltensstudien an Katzen|edition= 2nd |year=1960 |publisher=Paul Parey |location=Berlin |isbn=3-489-71836-4 }}</ref> da det ofte ses efter et dyr har været væk fra de andre, eller efter en kamp eller konfrontation. Hanner har en tendens til at gnide sig op ad andre hanner, mens unger og hunner gnider sig op ad hunner.<ref name="Schaller858">Schaller, p. 85–88</ref> Social slikken sker ofte samtidig med hovedgnidning; det er generelt gensidigt og den modtagende part lader til at udtrykke nydelse. Hoved og nakke er de oftest slikkede kropsdele, hvilket kan være opstået af praktiske grunde, da en løve ikke selv kan slikke disse områder individuelt.<ref name="Schaller8891">Schaller, p. 88–91</ref>
 
Løver har en række ansigtsudtryk og kropsholdninger, der fungerer som visuelle gestus.<ref name="Schaller92102">Schaller, p. 92–102</ref> Deres repertoire af vokalisering er også stort; variationer i intensitet og stemmeleje lader til at være centrale for kommunikation, snarere end blot diskrete signaler. Løvelyde omfatter knurren, spinden, hvæsen, hosten, miaven, vuffen og brølen. Løver har tendens til at brøle på en meget karakteristisk måde, der begynder med nogle få dybe, lange brøl som dør hen i en række mindre brøl. De brøler oftest om natten; lyden, som kan høres på 8 kilometers afstand, bruges til at gøre opmærksom på dyrets tilstedeværelse.<ref name="Schaller10313">Schaller, p. 103–113</ref> Løver har det højeste brøl blandt de store katte.
 
=== Forhold til andre rovdyr ===
I områder hvor løver og [[plettet hyæne|plettede hyæner]] er [[sympatrisk]]e udfylder begge arter den samme økologiske niche, og er på den måde i direkte konkurrence med hinanden. Løver ignorerer normalt plettede hyæner, medmindre de har et måltid eller bliver generet af dem. Plettede hyæner har omvendt en tendens til tydeligt at reagere på tilstedeværelsen af løver, uanset om der er mad eller ej. Løver overtager gerne byttedyr som de plettede hyæner har dræbt: i Ngorongoro-krateret er det meget normalt for mange løver at have en kost der i høj grad består af bytte stjålet fra hyæner, hvilket får hyænerne til at øge antallet af byttedyr de nedlægger. Løver er hurtige til at følge kald fra hyæner der æder..<ref name="Kruuk21">''Interactions between Hyenas and other Carnivorous Animals'' from Hans Kruuk’s ''The Spotted Hyena: A Study of Predation and Social Behaviour'' The University of Chicago Press, Chicago 60637, 1972</ref> Når de konfronteres på et bytte af løver vil plettede hyæner enten forlade området eller vente tålmodigt i en afstand af 30-100 meter indtil løverne er færdige.<ref name="schaller">''Interactions with hyenas, jackals and vultures'' from ''The Serengeti lion: a study of predator-prey relations'' by George B. Schaller, University of Chicago Press, 1976</ref> I nogle tilfælde er plettede hyæner modige nok til at æde side om side med løverne, og kan til tider ligefrem tvinge løverne væk fra byttet. De to arter kan fremvise aggressiv adfærd overfor hinanden, selv når der ikke er mad involveret. Løver kan angribe hyæner og mishandle dem uden nogen åbenlys grund: en mandlig løve er eksempelvis blevet filmet dræbe to matriarkhyæner ved separate anledninger uden at æde dem,<ref name="enemies">{{cite video|people=Dereck and Beverley Joubert |title= Eternal Enemies: Lions and Hyenas |medium=[[DVD]]|publisher=[[National Geographic]]|date=1992}}</ref> og løver kan stå for op til 71% af alle hyænedødsfald i [[Etosha nationalpark]]. Plettede hyæner har tilpasset sig dette pres ved ofte at flokkes om og overfalde løver, som kommer ind i deres territorier.<ref>''Competitive interactions between spotted hyenas and lions in the Etosha National Park, Namibia'' by Trinkel, Martina; Kastberger, Gerald. ''African Journal of Ecology'', Volume 43, Number 3, September 2005 , pp. 220-224(5), Blackwell Publishing</ref> Eksperimenter på plettede hyæner i fangenskab har vist at individer, som ikke har nogen tidligere erfaring med løver, vil være ligeglade med synet af en løve, men blive bange for lugten af en.<ref name="Kruuk21"/>
 
Løver dominerer ofte mindre kattedyr såsom [[gepard]]er og [[leopard]]er i områder hvor de er sympatriske. De vil stjæle deres bytte og vil dræbe deres unger og selv fuldvoksne dyr når de får muligheden. Geparden har 50% risiko for at miste sit bytte til løver eller andre rovdyr.<ref>O'Brien, S., D. Wildt, M. Bush (1986). "The Cheetah in Genetic Peril". Scientific American 254: 68–76.</ref> Løver er store dræbere af gepardunger - op til 90% af disse omkommer i de første uger efter fødslen på grund af angreb fra andre rovdyr. Geparder undgår konkurrence ved at jage på andre tidspunkter af døgnet og ved at skjule deres unger i tykt buskads. Leoparder bruger også sådanne taktikker, men har den fordel at de har nemmere end løver eller geparder ved at overleve på mindre byttedyr. Derudover kan leoparder, i modsætning til geparder, klatre i træer og bruge dem til at holde deres unger og bytte væk fra løver. Løver vil dog en gang imellem med held klatre op efter leoparders bytte.<ref name="Schaller293">Schaller, p. 293</ref> På samme måde dominerer løver [[hyænehund]]e, og stjæler ikke kun deres bytte, men jager også både unge og fuldvoksne hunde som bytte (selvom det sjældent lykkes dem at fange fuldvoksne individer).<ref>[http://www.animalinfo.org/species/carnivor/lycapict.htm Animal Info - African Wild Dog<!-- Bot generated title -->]</ref>
 
[[Nilkrokodille]]n er det eneste sympatriske rovdyr (bortset fra mennesket) som på egen hånd kan true løven. Afhængig af krokodillens og løvens størrelse kan de hver især miste deres bytte til den anden. Der er blevet observeret løver dræbe krokodiller som gik i land,<ref>[http://www.pbs.org/wgbh/nova/transcripts/2509crocs.html Crocodiles! - PBS Nova transcript<!-- Bot generated title -->]</ref> ligesom det modsatte har været tilfældet for løver, som har bevæget sig ned i floder indeholdende krokodiller.<ref name="Guggisberg">{{Cite book| author = Guggisberg, C.A.W. |url = | title = Crocodiles: Their Natural History, Folklore, and Conservation| year = 1972 | page = 195 | isbn = 0715352725 | publisher = David & Charles | location = Newton Abbot}}</ref>
 
== Udbredelse og levested ==
[[Fil:India Animals.jpg|thumb|To [[Asiatisk løve|asiatiske hanløver]] i [[Sanjay Gandhi National Park]], Mumbai, Indien. Den vilde bestand af den truede asiatiske løve er begrænset til [[Gir Forest National Park]] i det vestlige Indien.<ref>{{Cite book
|last = Miller
|first = Brian
|title = Endangered animals: a reference guide to conflicting issues
|publisher = Greenwood Publishing Group, 2000
|isbn = 0313308160}}</ref>]]
I Afrika kan løver findes på savanner med spredte ''[[Acacia]]''-træer, som bruges til skygge;<ref>{{Cite book|last=Rudnai|first= Judith A. |title=The social life of the lion |year=1973 |publisher=s.n. |location=Wallingford |isbn=0-85200-053-7 }}</ref> deres levesteder i Indien er en blanding af tør savanneskov og meget tør løvfældende kratskov.<ref>{{Cite web| title=The Gir - Floristic | work=Asiatic Lion Information Centre | publisher=Wildlife Conservation Trust of India | year=2006 | url=http://www.asiaticlion.org/gir-floristic.htm | accessdate=2007-09-14}}</ref> I tidligere tider levede der løver over store dele af det sydlige [[Eurasien]], fra [[Grækenland]] til Indien og det meste af Afrika med undtagelse af den centrale [[regnskov]] og [[Sahara]]-ørkenen. Således skrev [[Herodotus]] eksempelvis om at løver var almindelige i Grækenland omkring 480 f. Kr.; de angreb pakkameler tilhørende den persiske konge [[Xerxes 1. af Persien|Xerxes]] under hans march igennem landet. [[Aristoteles]] betragtede dem som sjældne i 300 f. Kr., og ved 100 e. Kr. var de udryddet.<ref name="Schaller5">Schaller, p. 5</ref> En bestand af den asiatiske løve overlevede i [[Kaukasus]] frem til det tyvende århundrede.<ref>{{Cite book| last=Heptner| first= V.G.| coauthors=A. A. Sludskii| year=1989| title=Mammals of the Soviet Union: Volume 1, Part 2: Carnivora (Hyaenas and Cats)|publisher=Amerind| location=New York| isbn=9004088768}}</ref>
 
Arten blev udryddet i [[Palæstina]] i [[Middelalderen]], og i det meste af resten af Asien efter skydevåben blev lettilgængelige i det [[18. århundrede]]. Mellem det sene 19. og tidlige 20. århundrede blev de ligeledes udryddet i [[Nordafrika]] og [[Sydvestasien]]. Ved slutningen af det 19. århundrede var løven forsvundet fra [[Tyrkiet]] og det meste af Indien,<ref name=zoos_encyclopedia /><ref>{{Cite web|title=Past and present distribution of the lion in North Africa and Southwest Asia. |year=2001 |publisher=Asiatic Lion Information Centre |url=http://www.asiatic-lion.org/distrib.html |accessdate=2006-06-01 }}{{Dead link|date=September 2010}}</ref> mens der sidst blev set levende asiatiske løver i [[Iran]] i 1941 (mellem [[Shiraz]] og Jahrom i [[Fars (provins)|Fars]]), selvom der dog blev fundet ådsler fra en løvinde ved [[Karun]]flodens banker i [[Khūzestān (provins)|Khūzestān]] i 1944. Efterfølgende har der ikke været nogle pålidelige rapporter fra landet.<ref name="simba"/> Underarten overlever nu kun i og omkring [[Gir Forest National Park|Gir-skoven]] i det nordvestlige Indien.<ref name="Asiaticweb"/> Der lever omkring 300 løver i et 1.412&nbsp;km² reservat i [[Gujarat]], som dækker det meste af skoven. Deres antal er langsomt stigende.<ref>{{Cite web| author=Wildlife Conservation Trust of India | title=Asiatic Lion - Population | work=Asiatic Lion Information Centre | publisher=Wildlife Conservation Trust of India | year=2006 | url=http://www.asiaticlion.org/population-gir-forests.htm | accessdate=2007-09-15}}</ref>
 
== Bestand og bevaringsstatus ==
[[Fil:Lion Gir.jpg|thumb|Deb asiatiske løve, hvis levesteder engang rakte fra Middelhavet og til det nordvestlige indiske subkontinent, findes i dag kun i [[Gir-skoven]] i [[Gujarat]], Indien. Der findes kun omkring 320 asiatiske løver i naturen.<ref>[http://www.outlookindia.com/article.aspx?220509 The Mane Don't Fit]</ref>]]
De fleste løver lever nu i det østlige og sydlige Afrika, og deres antal der falder drastigt, med et fald på omkring 30-50 procent i de seneste to årtier.<ref name=IUCN/> Det vurderes at den afrikanske løvebestand er på mellem 16.500 og 47.000 i naturen i 2002–2004,<ref>{{Cite journal|author=Bauer H, Van Der Merwe S |year= 2002|title=The African lion database |journal=Cat news |volume=36 |issue= |pages=41–53}}</ref><ref>{{Cite book|author=Chardonnet P |year=2002|title=Conservation of African lion|publisher =International Foundation for the Conservation of Wildlife|location=Paris, France}}</ref> hvilket er en reduktion fra vurderinger på helt op til 100.000 eller måske ligefrem 400.000 i 1950. Grunden til faldet er ikke ligetil, og det kan muligvis ikke vendes.<ref name=IUCN/> Tab af levesteder, og konflikter med mennesker betragtes som de mest alvorlige trusler mod arten.<ref name="awf">{{Cite web|title=AWF Wildlife: Lion|url=http://www.awf.org/content/wildlife/detail/lion|publisher=African Wildlife Foundation|accessdate=2007-08-29}}</ref><ref>{{Cite web|title=NATURE. The Vanishing Lions |publisher=PBS |url=http://www.pbs.org/wnet/nature/vanishinglions/index.html |accessdate=2007-07-20 }}</ref> De tilbageværende bestande er ofte isoleret geografisk fra hinanden, hvilket kan medføre [[indavl]] og dermed en mangel på [[genetisk mangfoldighed]]. Derfor betragtes løven som værende en [[truet art]] af [[International Union for Conservation of Nature|International Union for Conservation of Nature and Natural Resources]], mens den asiatiske underart er [[kritisk truet art|kritisk truet]].{{kilde mangler|dato=(sandkasse eller diskussionsside)}} Løvebestanden i Vestafrika er isoleret fra løvebestande i det centrale Afrika, med lidt eller ingen udveksling af avlende individer. Antallet af voksne individer i Vestafrika vurderes af to nylige undersøgelser at være på ca. 850–1.160 (2002/2004). Der er uenighed omkring størrelsen af den største individuelle bestand i Vestafrika: vurderingerne rækker fra 100 til 400 løver i [[Burkina Faso]]'s [[Arly-Singou]]-økosystem.<ref name=IUCN/>
 
Bevarelse af både afrikanske og asiatiske løver har ført til oprettelsen af nationalparker og reservater; blandt de bedst kendte er [[Etosha National Park]] i [[Namibia]], [[Serengeti National Park]] i Tanzania og [[Kruger National Park]] i det østlige [[Sydafrika]]. Uden for disse områder resulterer problemer med løvers møde med husdyr og mennesker ofte i at løverne elimineres.<ref>{{Cite web| last=Roach | first=John | title=Lions Vs. Farmers: Peace Possible? | work=National Geographic News | publisher=National Geographic | date=16 July 2003 | url=http://news.nationalgeographic.com/news/2003/07/0716_030716_lions.html | accessdate=2007-09-01}}</ref> I Indien er den 1.412&nbsp;km² [[Gir Forest National Park]] i den vestlige del af landet det sidste tilbageværende areal for den asiatiske løve. Nationalparken var hjemsted for omkring 359&nbsp;løver (pr. april 2006). Som i Afrika har de mange menneskebosættelser tæt på ført til sammenstød mellem løver, husdyr, lokale beboere og ansatte hos nationalparken.<ref>
{{Cite journal|last= Saberwal|first=Vasant K|coauthors= James P. Gibbs, Ravi Chellam and A. J. T. Johnsingh |year=1994 |month=June |title= Lion-Human Conflict in the Gir Forest, India|journal=Conservation Biology |volume=8 |issue=2 |pages=501–507 |doi=10.1046/j.1523-1739.1994.08020501.x}}</ref>
 
[[Fil:Cub chewing on a piece of bark with mother in 2009.jpg|thumb|En løveunge leger med et stykke bark]]
Atlasløvens tidligere popularitet som dyr i zoologisk have har betydet at spredte løver i fangenskab sandsynligvis nedstammer fra Atlasløvebesætningen. Dette omfatter tolv løver i [[Port Lympne Zoo|Port Lympne Wild Animal Park]] i [[Kent]] i [[England]], som nedstammer fra dyr ejet af [[Konge af Marokko|kongen af Marokko]].<ref>{{Cite web|url=http://www.bigcatrescue.org/barbary_lion_news.htm |archiveurl=http://web.archive.org/web/20051217091555/http://www.bigcatrescue.org/barbary_lion_news.htm |archivedate=2005-12-17 |title=Barbary Lion News |accessdate=2007-09-24}}</ref> Yderligere elleve dyr, der menes at være Atlasløver, blev fundet i den zoologiske have i [[Addis Ababa]], og nedstammede fra dyr ejet af [[Haile Selassie|kejser Haile Selassie]]. WildLink International har, i samarbejde med [[Oxford University]], igangsat et ambitiøst projekt med navnet International Barbary Lion Project, hvis mål er at identificere og avle Atlasløver i fangenskab med henblik på en senere genindførsel i en nationalpark i [[Atlasbjergene]] i [[Marokko]].<ref name="yamaguchi-haddane">{{Cite journal|author=Yamaguchi N, Haddane B|year=2002 |title=The North African Barbary lion and the Atlas Lion Project |journal=International Zoo News |volume=49 |issue= |pages=465–481}}</ref>
 
=== I fangenskab ===
[[Fil:Lion in captivity.JPG|thumb|Løve i fangenskab]]
Løver er en del af en gruppe af eksotiske dyr, som har været centrale i [[zoologisk have|zoologiske haver]] siden slutningen af det 18. århundrede; medlemmer af denne gruppe er alle større [[hvirveldyr]] og omfatter elefanter, næsehorn, flodheste, store primater og andre store kattedyr; zoologiske haver søgte ofte at indfange så mange af disse arter som muligt.<ref name="dc81">de Courcy, s. 81</ref> Selvom mange moderne zoologiske haver er mere selektive i deres udvælgelse af dyrearter,<ref>de Courcy, s. 82</ref> er der over 1.000 afrikanske og 100 asiatiske løver i zoologiske haver og dyreparker på verdensplan. De betragtes som en "ambassadørart" og beholdes ofte til brug ved turisme, undervisning og bevaring.{{Failed verification|date=March 2010}}<ref name="WAZA">{{Cite web|author=Dollinger P, Geser S|title= Animals: WAZA'S virtual zoo - lion|work=WAZA'S virtual zoo|publisher=WAZA (World Association of Zoos and Aquariums)|url= http://www.waza.org/virtualzoo/factsheet.php?id=112-007-002-001&view=Cats|accessdate=2007-09-07}}</ref> Løver kan blive mere end 20 år i fangenskab; Apollo, en løve i [[Honolulu Zoo]] i [[Honolulu]], [[Hawaii]], døde 22 år gammel i august 2007. Hans to søstre, født i 1986, er stadig i live (pr. august 2007).<ref>{{Cite journal|last=Aguiar|first=Eloise|year=2007|month=August|title=Honolulu zoo's old lion roars no more|journal=Honolulu Advertiser|url=http://the.honoluluadvertiser.com/article/2007/Aug/08/ln/hawaii708080394.html|accessdate=2007-09-04}}</ref> Avlsprogrammer programs need to note origins to avoid breeding different subspecies and thus reducing conservation value.<ref>{{cite book|url=http://books.google.com/?id=vLZKnsCk89wC&pg=PA437&dq=conservation+lion+breeding+captivity+subspecies+separate&q|accessdate=2010-09-12|author=Frankham, Richard; Ballou, Jonathan; Briscoe, David |title=Introduction to Conservation Genetics |page=437|publisher=Cambridge University Press|date=2009|isbn=0521702712|unused_data=Cambridge, England}}</ref>
 
Løver blev holdt og avlet af assyriske konger så tidligt som 850 f.Kr.,<ref name="Schaller5"/> og [[Alexander den store]] siges at have fået foræret tamme løver af [[malhi]]erne i det nordlige Indien.<ref>{{Cite book|author=Smith, Vincent Arthur|authorlink=|title= The Early History of India|year=1924|page=97|publisher=Clarendon Press|location=Oxford|isbn=}}</ref> Senere i [[Romerriget|romertiden]] holdt kejseren løver til at tage del i gladiatorkampe. Kendte romere, såsom [[Lucius Cornelius Sulla|Sulla]], [[Pompejus]] og [[Julius Cæsar]], beordrede often masseslagtning af flere hundrede løver af gangen.<ref>Thomas Wiedemann, ''Emperors and Gladiators'', Routledge, 1995, s. 60. ISBN 0-415-12164-7.</ref> I Østen blev løver tæmmet af de indiske prinser, og [[Marko Polo]] beskrev at [[Kublai Khan]] holdt løver indendørs.<ref>Baratay & Hardouin-Fugier, s. 17.</ref> De første europæiske "zoologiske haver" var spredt ud blandt adelige og kongelige familier i det 13. århundrede, og kaldtes helt frem til det 17. århundrede for [[seraglio]]er; herefter blev de kaldt [[menageri]]er, en udvidelse af [[rædselskabinet]]ter. De spredte sig fra Frankrig og Italien til resten af Europa i [[Renæssancen]].<ref>Baratay & Hardouin-Fugier, s. 19–21, 42.</ref>
 
Seraglioer repræsenterede adelighedens magt og rigdom. Dyr såsom store kattedyr og elefanter symboliserede magt, og blev ofte sat i kampe mod hinanden eller mod husdyr. Herudover blev menagerier og seraglioer også demonstrationer af menneskets dominans over naturen. Som følge heraf skabte det stor forbløffelse, da sådanne naturlige "herrer" blev besejret af en ko i 1682, og en elefants flugt fra et næsehorn blev udsat for mange negative tilråb. Sådanne kampe ville langsomt glide ud i glemslen i det 17. århundrede, da menageriet spredte sig blandt almindelige mennesker. Traditionen med at holde store kattedyr som kæledyr varede helt ind i det 19. århundrede, hvor det blev anset for højst excentrisk.<ref>Baratay & Hardouin-Fugier, s. 24–28.</ref>
 
Handelen med vilde dyr blomstrede som en del af den store kolonihandel i det 19. århundrede. Løver blev betragtet som meget udbredte og billige. Selvom de var dyrere end tigere, kostede de alligevel mindre end større, eller mere transportbesværlige, dyr såsom giraffer og flodheste, og og meget mindre end [[panda]]er.<ref>Baratay & Hardouin-Fugier, s. 122.</ref> Ligesom andre dyr, blev løver anset som naturlige, uendelige handelsvarer og blev nådesløst udnyttet, med enorme tab ved tilfangetagelse og transport til følge.<ref>Baratay & Hardouin-Fugier, s. 114, 117.</ref> Det meget reproducerede billede af den heltemodige jæger, der jager løver, ville komme til at dominere størstedelen af århundredet.<ref>Baratay & Hardouin-Fugier, s. 113.</ref> Opdagelsesrejsende og jægere udnyttede en udbredt [[Manikæisme|manikæisk]] opdeling af dyr i "gode" og "onde" til at tilføre deres eventyr mere spænding, og portrætterede sig selv som heroiske figurer. Dette resulterede i at store kattedyr, der altid var mistænkt for at være menneskeædere, repræsenterede "både frygten for naturen og tilfredsstillelsen ved at have overvundet den."<ref>Baratay & Hardouin-Fugier, pp. 173, 180–183.</ref>
 
Løver blev ofte opbevaret i små bure indtil [[Carl Hagenbeck]] tidligt i det 20. århundrede designede områder, der i højere grad skulle ligne naturlige levesteder.
 
Der har også været set eksempler på at en løve er blevet holdt af et privat individ, såsom [[løvinden Elsa]], som blev opdrættet af George Adamson og hans kone Joy, og udviklede et stærkt bånd til dem, særligt til sidstnævnte. Løvinden opnåede senere berømmelse, og hendes liv blev dokumenteret i en række bøger og film.
 
=== Løvetæmning ===
[[Fil:Lion tamer (LOC pga.03749).jpg|left|thumb|En [[radering]] af en løvetæmmer i et bur med løver og tigere fra det 19. århundrede.]]
En [[løvetæmmer]] er en person, der tæmmer løver til underholdning for et publikum, enten som del af et etableret [[cirkus]] eller som en individuel handling, såsom hos [[Siegfried & Roy]]. Bebgrebet bruges også ofte om tæmning og fremvisning af andre store jattedyr såsom tigere, [[leopard]]er og [[puma]]er. Blandt pionererne indenfor løvetæmning var i den første halvdel af det 19. århundrede den franske Henri Martin og amerikanske Isaac Van Amburgh, som begge turnerede vidt og bredt, og hvis teknikker blev kopieret af en række efterfølgere.<ref name = "baratay187"/> Van Amburgh optrådte for [[Victoria af Storbritannien|dronning Victoria]] i 1838, da han turnerede [[Storbritannien]]. Martin komponerede en [[pantomime]] med titlen ''Les Lions de Mysore'', en idé som Amburgh hurtigt lånte. Disse optrædener kom til at overskygge [[ridning|rideoptrædener]] som den centrale del af cirkusforestillinger, men nåede for alvor den offentlige bevidsthed med biografkunsten i begyndelsen af det 20. århundrede. Ved at demonstrere menneskets overlegenhed ift. dyret kom løvetæmmeren til at repræsentere nogenlunde det samme som dyrekampe havde i de foregående århundreder.<ref name="baratay187">Baratay & Hardouin-Fugier, s. 187.</ref> Det ultimative bevis på en tæmmers dominans og kontrol over en løve er demonstreret ved at han placerer sit hoved i løvens mund. Den nu ikoniske løvetæmmers stol blev første gang brugt af amerikaneren [[Clyde Beatty]] (1903–1965).<ref>{{Cite book| first=David | last=Feldman | authorlink=David Feldman (author) | year=1993 | title=How Does Aspirin Find a Headache? | edition= | publisher=HarperCollins | location= | isbn= 0-06-016923-0 }}</ref>
 
== Kulturelle fremstillinger ==
[[Fil:Lion Darius Palace Louvre Sb3298.jpg|thumb|upright|En løve på en dekoration fra [[Dareios 1.|Dareios den stores]] palads i [[Achæmenidiske dynasti|det persiske rige]] (550-330 f.Kr.).]]
Løven har været et ikon for menneskeheden i flere tusinde år, og er blevet fremstillet i kulturer i Europa, Asien og Afrika. På trods af eksempler på angreb på mennesker, er løver generelt blevet positivt afbilledet som stærke, men noble. En typisk afbildning er som "junglens konge", eller "dyrenes konge"; af samme grund har løven længe været et populært symbol på kongelighed og statslighed,<ref name="Garai73">{{Cite book|last=Garai |first=Jana |title=The Book of Symbols |year=1973 |publisher=Simon & Schuster |location=New York |isbn=0-671-21773-9}}</ref> såvel som et symbol på mod; løven medvirker i flere af [[Æsop]]s fabler fra det 6. århundrede f. Kr.<ref>{{Cite book| author=Aesop|coauthors= Gibbs L |title=Aesop's Fables |series=Oxford World's Classics |year=2002 |publisher=Oxford University Press |location=Oxford |isbn=0192840509}}</ref>
 
Repræsentationer af løver går 32.000&nbsp;år tilbage; elfenbenhugget af [[løvemennesket]] fra Hohlenstein-Stadel-hulen i [[Schwäbische Alb]] i det sydvestlige [[Tyskland]] er blevet vurderet til at være omkring 32.000&nbsp;år gammelt og fra [[Aurignacienkultur]]en.<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny"/> I [[Lascaux]]-hulerne fremgår to løver, der parrer sig, på et 15.000-år-gammelt [[Palæolitisk]] [[hulemaleri]]. Huleløver portrætteres også i [[Chauvetgrotten]], der blev fundet i 1994; disse vurderes at være 32.000&nbsp;år gamle,<ref name="Packer00"/> omend de muligvis er på alder med Lascaux eller yngre.<ref>{{cite conference| first=Christian | last=Züchner | title=Grotte Chauvet Archaeologically Dated | date=September 1998 | location=International Rock Art Congress IRAC ´98 - Vila Real – Portugal | url=http://www.uf.uni-erlangen.de/chauvet/chauvet.html | accessdate =2007-08-27}}{{Dead link|date=September 2010}}</ref>
 
I det [[Oldtidens Ægypten|gamle Ægypten]] blev løvinder (den stærke jæger) tilbedt som krigsguder og blandt guderne i det [[egyptiske panteon]] er [[Bastet|Bast]], [[Mafdet]], [[Menhit]], [[Pakhet]], [[Sekhmet]], [[Tefnut]] og [[Sfinx]]en;<ref name="Garai73"/> [[Løven fra Nemea]] var symbolsk i Oldtidens Grækenland og Rom, repræsenteret som stjernetegnet [[Løven (stjernetegn)|Løven]], og beskrevet i mytologi, hvor dens skind bæres af helten [[Herakles]].<ref>{{Cite book|last=Graves |first=R |authorlink=Robert Graves |title=Greek Myths |year=1955|publisher=Penguin |location=London |isbn=0-14-001026-2|pages=465–469 |chapter=The First Labour:The Nemean Lion}}</ref>
 
Løven var et fremtrædende symbol i det gamle [[Mesopotamien]] (fra [[Sumer]] op til [[Assyrien|assyriske]] og [[Babylonien|babylonske]] tider), hvor den var stærkt associeret med kongelighed.<ref>{{Cite journal |last=Cassin |first=Elena |year=1981 |title= Le roi et le lion |journal=Revue de l'histoire des religions | trans_title = The king & the lion | volume=298 |issue=198–4 |pages=355–401 | url = http://www.persee.fr/web/revues/home/prescript/article/rhr_0035-1423_1981_num_198_4_4828 |format=PDF | accessdate = 3 December 2009|language=French|doi=10.3406/rhr.1981.4828}}</ref> Det er i Babylon at den bibelske [[Daniel]] siges at være blevet frelst fra løvens hule.<ref>[[Daniels bog|Daniel]] 6</ref>
 
== Fodnoter ==
{{Reflist|3}}
 
=== Citerede tekster ===
* {{Cite book|last=Baratay |first=Eric |coauthors=Elisabeth Hardouin-Fugier |title=Zoo : a history of zoological gardens in the West |year=2002 |publisher=Reaktion Books |location=London |isbn=1861891113}}
* {{Cite book|last=Blunt |first=Wilfred |title=The Ark in the Park: The Zoo in the Nineteenth Century |year=1975 |publisher=Hamish Hamilton |location=London |isbn=0241893313}}
* {{Cite book|last=de Courcy |first=Catherine |title=The Zoo Story |year=1995 |publisher=Penguin Books |location=Ringwood, Victoria |isbn=0140239197}}
* {{Cite book|last=Schaller |first=George B. |authorlink=George Schaller|year=1972 |title= The Serengeti lion: A study of predator-prey relations|publisher= University of Chicago Press|location=Chicago |isbn=0226736393}}
 
== Se også ==
{{commons_left|Panthera leo}}
 
{{lovende}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Kattefamilien]]
[[Kategori:Dyr i København Zoo]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Løve"