Versionen fra 7. sep. 2014, 18:10 redigér Dipsacus fullonum bot (diskussion \| bidrag) Botter 12.818 edits m Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 31. mar. 2015, 12:46 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits Om briller i folketroen. Gå til næste forskel →
Linje 2: [[Fil:Briller2.JPG\|thumb\|Moderne briller]] '''Briller''' er betegnelsen for et synskorrigerende redskab. Et par briller består generelt af to [[optisk linse\|linser]], der holdes på plads foran øjnene af et stel. Brilleglas blev i det tidlige 12. århundrede udført i Cyclosilikater – f.eks. beryl, hvoraf betegnelsen "brille" er afledet.▼ Linsernes slibning retter sig efter brillebærerens behov: Samlelinser anvendes til korrektion af [[langsynethed]], spredelinser til korrektion af [[nærsynethed]]. Korrektionens styrke angives i [[dioptri]]er. Linsernes slibning kan endvidere tage højde for visse typer bygningsfejl. Line 10 ⟶ 8: Ser man uklart, oplever hyppig hovedpine eller bemærker ændringer i synet, kan dette være symptomer på at man bør opsøge en [[optiker]], som vurderer behovet for briller og eventuel linsestyrke. == Etymologi ==▼ Ordet ''"brille"'' har sin oprindelse i det [[Oldindien\|oldindiske]] [[stednavn]] ~~''"~~Vidura~~"''~~ (nutidens [[Belur]]). Ordet havde betydningen ''"fjerntliggende"'', ''"fjern"'' eller ''"som ligger oppe i bjergene"''. I nærheden af Belur var der ædelstensminer med bl.a. [[beryl]]. Af ''"Vidura"'' afledtes ''"vaidurya"'', der i forskellige mellemindiske sprog som [[prakit]] og [[pali]] blev til ''"verulia"'' og ''"veluriya"''. Derigennem blev ordet til det [[Græsk (sprog)\|græske]] ''"beryllos"'', der betyder ''"beryl"'' eller ''"søgrøn ædelsten"''. På [[latin]] og [[middelalderlatin]] blev det til ''"berillus"'' og ''"beryllus"''. Kejser [[Nero]] benyttede en [[monokel]] af sleben [[smaragd]] eller beryl for at kunne se [[~~gladiatorkamp~~gladiator]]ekampe, og i [[middelalder]]ens [[Katolicisme\|katolske]] [[kirke]]r, fik beryl en lignende funktion, da det, sammen med gennemsigtig [[bjergkrystal]], blev brugt til ~~[[kiggevindue]]r~~kiggevinduer i [[monstrans]]er, dvs. [[~~helgenskrin~~helgen]]skrin. Kiggevinduerne udviklede sig til at tjene som hjælp til svagtseende, og selvom man begyndte at bruge [[glas]] i stedet, da man fandt ud af at fjerne lufthullerne fra glasset, forblev brugen af beryl i sproget. Således kom brillerne til at hedde ''"barill"'' og ''"berill"'' og i pluralis ''"barille"'', ''"berill"'' og ''"brille"'' på [[middelhøjtysk]]. Over [[nedertysk]] ''"Brille"'' kom ordet så endelig til at lyde ''"brille"'' på [[Dansk (sprog)\|dansk]].<ref name="Etymologisk">Katlev, Jan. "Ordbogen A-Å", ''Politikens Etymologisk Ordbog'' (1. udgave), Aalborg: Politikkens Forlag A/S 2000, side 146. ISBN 87-567-6200-3.</ref>▼ == Historie == ▲Brilleglas blev i det tidlige 12. århundrede udført i ~~Cyclosilikater~~cyclosilikater ~~– f.eks.~~som [[beryl]], hvoraf betegnelsen "brille" er afledet. I [[folketro]]en blev briller mistænkt for at kunne forårsage [[blindhed]]. I Strandebarm i [[Hardanger]] fik fem ældre mennesker i 1804 opgivet briller som en mulig årsag til, at de havde tabt synet: "''Alderdom, maaskee dertil kommende Uforsigtighed med Øjnenes for megen Brug med Briller ved Lys og i Soelskin, i sær Lysstraalernes Reflexion fra Snee og hvide Objecter, synes hos foranstaaende at have havt Synets Svækkelse og tilsidst fuldkommen Blindhed til følge.''" <ref>Citeret fra: http://www.arkivverket.no/arkivverket/Arkivverket/Bergen/Nettartikler/Doeve-blinde-og-doevstumme</ref> == Brillestel == Brillestel kan i dag være lavet af mange forskellige materialer og derfor kan pris og kvalitet sving meget.<br /> Stelmaterialerne kan i store træk deles op i 3 grupper: '''1.''' [[Plastic]]: Man kan få plastbriller, der er skåret ud af støbte plastmaterialer, men de fleste ~~plastic stel~~plasticstel er lavet i optyl eller [[acetat]]. Acetat er oftest en blanding af træ eller [[bomuld]] og [[cellulose]], som bliver blandet med eddikesyre og anhydrider. Optyl er 20 % lettere end acetat og indeholder ikke plastic, som nogle multiallergikere kan være ~~allergisk~~allergiske overfor. Dette materiale er kendt for sine meget klare farver, som ikke bliver matte med tiden. Plasticstel er oftest mere markante i ansigtet end metalstel, pga. stellets tykkelse. Plastmaterialet giver mulighed for nogle meget flotte farvekombinationer, som ikke er muligt i metalstel. ~~metalstel.~~ '''2.''' Metalstel: Kan være lavet af alverdens blandinger af materialer som [[jern]], [[stål]], [[chrom]] o.l. Fælles for dem alle, er at de indeholder [[nikkel]]. Står der nikkelfri på stellet, betyder det, at der er en belægning, der indkapsler nikkelet. Er man nikkelallergiker, kan man vælge et stel af plastic eller titanium. '''3.''' [[Titanium]]: Er det eneste stel, hvor man er 100% fri for nikkel. Det reneste titanium består af 99,7% titanium, 0,3% jern, [[nitrogen]], [[carbon]], [[ilt]] og [[hydrogen]]. Andre fordele ved titaniumstellene er, at de er meget stærke og lette.<ref>http://www.2eyes.dk/0300-000.htm</ref> ▲== Etymologi == ▲Ordet ''"brille"'' har oprindelse i det [[Oldindien\|oldindiske]] [[stednavn]] ''"Vidura"'' (nutidens [[Belur]]). Ordet havde betydningen ''"fjerntliggende"'', ''"fjern"'' eller ''"som ligger oppe i bjergene"''. I nærheden af Belur var der ædelstensminer med bl.a. [[beryl]]. Af ''"Vidura"'' afledtes ''"vaidurya"'', der i forskellige mellemindiske sprog som [[prakit]] og [[pali]] blev til ''"verulia"'' og ''"veluriya"''. Derigennem blev ordet til det [[Græsk (sprog)\|græske]] ''"beryllos"'', der betyder ''"beryl"'' eller ''"søgrøn ædelsten"''. På [[latin]] og [[middelalderlatin]] blev det til ''"berillus"'' og ''"beryllus"''. Kejser [[Nero]] benyttede en [[monokel]] af sleben [[smaragd]] eller beryl for at kunne se [[gladiatorkamp]]e, og i [[middelalder]]ens [[Katolicisme\|katolske]] [[kirke]]r, fik beryl en lignende funktion, da det, sammen med gennemsigtig [[bjergkrystal]], blev brugt til [[kiggevindue]]r i [[monstrans]]er, dvs. [[helgenskrin]]. Kiggevinduerne udviklede sig til at tjene som hjælp til svagtseende, og selvom man begyndte at bruge [[glas]] i stedet, da man fandt ud af at fjerne lufthullerne fra glasset, forblev brugen af beryl i sproget. Således kom brillerne til at hedde ''"barill"'' og ''"berill"'' og i pluralis ''"barille"'', ''"berill"'' og ''"brille"'' på [[middelhøjtysk]]. Over [[nedertysk]] ''"Brille"'' kom ordet så endelig til at lyde ''"brille"'' på [[Dansk (sprog)\|dansk]].<ref name="Etymologisk">Katlev, Jan. "Ordbogen A-Å", ''Politikens Etymologisk Ordbog'' (1. udgave), Aalborg: Politikkens Forlag A/S 2000, side 146. ISBN 87-567-6200-3.</ref> == Fodnoter == {{Reflist}}

Briller: Forskelle mellem versioner