Forskel mellem versioner af "Søren Kam"

159 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m
m (→‎Biografi: småret)
Kam blev født i [[København]] den 2. november 1921 som det andet af seks børn af repræsentant Rasmus Hansen Kam (f. 1891 i Aunslev, [[Fyn]]<ref>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= [[Kirkebog]] Avnslev| series= 1891-1891 |chapter= Fødte Mandkøn|page=2 |year= 1891}}</ref>) og hustru Inger f. Hermansen (f. 1897 i København<ref>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= Politiets Registerblade |publisher= [[Københavns Stadsarkiv]] |url= http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2196458 |at= Station 7 (Østerbro). Filmrulle 0014. Registerblad 2981 |date= 15. juni 1892 |id= ID 2196458 }}</ref>).<ref name=ft1930>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title=[[Folketælling]] | year= 1930 |at= Hans Bruunsvej 20, [[Gentofte]]}}</ref> Begge forældre tilhørte [[Den danske Folkekirke|folkekirken]]<ref name=ft1921>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title=Folketælling | year= 1921 |at= Sundholmsvej 57-III, København}}</ref> og den fjerde søndag i advent samme år blev han døbt i [[Sankt Pauls Kirke (København)|Sankt Pauls Kirke]].<ref>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= Kirkebog [[Sankt Pauls Sogn (København)|Sankt Pauls Sogn]] | series= 1921-1934 |chapter= Fødte Mandkøn|page= 16 |year= 1921}}</ref><ref>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= Kirkebog [[Helligånds Sogn (Københavns Kommune)|Helligånds Sogn]] | series= 1920-1923 |chapter= Fødte Mandkøn|page= 62 |year= 1921}}</ref>
 
Efter forældrenes vielse i 1919<ref name=ft1930/><ref>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= Kirkebog Sankt Pauls Sogn | series= 1918-1937 |chapter= Ægteviede|page= 30 |year= 1919}}</ref> boede familien i en tredjesalslejlighed på Sundholmsvej 57 på [[Amager]].<ref name=ft1921/><ref>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= Politiets Registerblade |publisher= Københavns Stadsarkiv |url= http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=28403 |at= Station 4 (Amager). Filmrulle 0012. Registerblad 3799 |date= 1. maj 1920 |id= ID 28403 }}</ref> Selvom forældrene ved hans storebrors fødsel havde kontakt med Frederiksberg fattigvæsen,<ref>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= Kirkebog [[Frederiksberg Sogn]] | series= 1915-1924 |chapter= Fødte Mandkøn|page= 163 |year= 1919 |quote= Indført ifølge skr. af d. 10/3 20 fra Frederiksberg fattigv., da Forældrene ved Barnets Fødsel havde Bopæl og Domicil Frbg. 7-4 Haveh.}}</ref> så havde familien allerede i 1921, da Kam blev født, telefon.<ref name=ktas1921>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= KTAS telefonbog | year=1921|publisher=[[Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab]]| url= http://wiki.ptt-museum.dk/telefonboeger/KTAS/KTAS_1921-22_fortegnelse/KTAS_1921-22_NAVN_jarn-kris.pdf |format=PDF| at= col. 645 |quote= Kam Rasmus Repræs. Sundholmsvej 57 ... Sundby 29 24 x}}</ref> I 1925 flyttede familien til en lejlighed i Skt. Kjeldsgade 4-I på [[Østerbro]], mens faren arbejdede som grosserer.<ref name=ft1925>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title=Folketælling | year= 1925 |at= Skt. Kjeldsgade 4-I, København}}</ref><ref name=ktas1925>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= KTAS telefonbog | year=1925 |publisher= Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab | url= http://wiki.ptt-museum.dk/telefonboeger/KTAS/KTAS_1925_fortegnelse/KTAS_1925_NAVN_jens-krog.pdf |format=PDF| at= col. 861 |quote=
 
I 1925 flyttede familien til en lejlighed i Skt. Kjeldsgade 4-I på [[Østerbro]], mens faren arbejdede som grosserer.<ref name=ft1925>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title=Folketælling | year= 1925 |at= Skt. Kjeldsgade 4-I, København}}</ref><ref name=ktas1925>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= KTAS telefonbog | year=1925 |publisher= Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab | url= http://wiki.ptt-museum.dk/telefonboeger/KTAS/KTAS_1925_fortegnelse/KTAS_1925_NAVN_jens-krog.pdf |format=PDF| at= col. 861 |quote=
Kam Rasmus Gross. Løvstr. 5 ... Byen 60 53.
- - Bolig Sundholmsv. 57 ... Amager 29 24 x
- - - Bolig Skt. Kjeldsg. 4 ... Strand 11 93 y
}}</ref>
 
IFamilien 1929Kam flyttede familieni 1929 ind i en nybygget villla på Hans Bruunsvej 20 i [[Charlottenlund]].<ref name=ft1930/><ref name=ktas1929>{{cite book |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title= KTAS telefonbog | year=1929 |publisher= Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab | url= http://wiki.ptt-museum.dk/telefonboeger/KTAS/KTAS_1929_fortegnelse/KTAS_1929_NAVN_joerg-lars.pdf |format=PDF| at= col. 936 |quote=Kam Rasmus Gross. Gl. Mønt 4 ... Byen 60 53
- - - Bolig Skt. Kjeldsg. 4 ... Ryvang 11 93 y
}}</ref><ref name=lr21g>[[Tingbog]] 21g, 21le, Gentofte</ref> Året efter havde familien en husassistent boende hos sig på samme adresse. På det tidspunkt var een af Kams søskende død, således at han havde 4 brødre tilbage, een ældre og tre yngre.<ref name=ft1930/>
 
Året efter havde familien en husassistent boende hos sig på samme adresse. På det tidspunkt var een af Kams søskende død, således at han havde 4 brødre tilbage, een ældre og tre yngre.<ref name=ft1930/>
 
Som ung var Kam medlem af [[Danmarks Nationalsocialistiske Ungdom]], hvor han var en af [[Christian Frederik von Schalburg]]'s yndede "bloddrenge".<ref name=hse2013>{{cite book|last= Høgh-Sørensen |first= Erik | title= Drabet på Clemmensen og historien om Søren Kam |publisher= People's Press |year= 2013 |isbn= 978-87-7137-540-4 |pages= 223 sider |nopp=yes |edition=2. reviderede (efter ''Dansk Dødspatrulje'') |url= http://books.google.de/books?id=JWeIAAAAQBAJ&lpg=PT29&ots=QYhXOHgIiu&pg=PA1895#v=onepage&q&f=false}}</ref>
 
=== Anden Verdenskrig ===
Kam meldte sig i juni 1940 som frivillig til SS og deltog senere i [[5. SS-Panzer-Division Wiking]]s kampe på [[østfronten]].<ref name=politiken>{{cite news |title= Ridderkorset til SS-Obersturmführer Søren Kam |newspaper= [[Politiken]] |date= 15. februar 1945}}</ref> Han kom på officersskole på SS-Junkerskolen i [[Bad Tölz]] og blev udnævnt til SS-Untersturmführer.<ref name=politiken/>
 
Da Kam var på orlov hjemme i Danmark i sommeren [[1943]] fik han til opgave at grundlægge [[Schalburgkorpset]] til "modterror" mod den danske modstandsbevægelse og dens støtter. Den [[30. august]] [[1943]] deltog han sammen med to kammerater fra [[Waffen-SS]], Jørgen Valdemar Bitsch og [[Knud Flemming Helweg-Larsen]], ved [[Lundtofte]] i mordet på den populære redaktør [[Carl Henrik Clemmensen]]. Det efterfølgende septembernummer af [[De frie Danske]] udråbte netop [[Flemming Helweg-Larsen]] og Søren Kam som Carl Henrik Clemmensens mordere, og dertil som Schalburg-banditter.<ref>{{cite news |title= Fra DE FRIE DANSKEs Løbesedler gentager vi |url= http://www.illegalpresse.dk/papers#/paper?paper=63&page=534 |newspaper=[[De frie Danske]] |date= 23. september 1943 |page= 2 |quote= Redaktør C.H. Clemmensen blev myrdet af Schalburg-Banditterne Flemming Helweg-Larsen og Søren Kam | accessdate=21. november 2014}}</ref> Året efter udråbte juninummeret en navngiven kvinde som nazist med nazivenner såsom Carl Henrik Clemmensens mordere, nemlig Flemming Helweg-Larsen and Søren Kam.<ref>{{cite news |title= Fra den BLAA BOG |url= http://www.illegalpresse.dk/papers#/paper?paper=73&page=856|newspaper= De frie Danske |date= 11. Juni 1944 |page= 12 |quote= Blandt hendes Nazi-Venner er Carl Henrik Clemmensens Mordere, nemlig Flemming Helweg-Larsen og Søren Kam | accessdate=21 November 2014}}</ref>
Kam meldte sig i juni 1940 som frivillig til SS og deltog i [[5. SS-Panzer-Division Wiking]]s kampe på [[østfronten]].<ref name=politiken>{{cite news |title= Ridderkorset til SS-Obersturmführer Søren Kam |newspaper= [[Politiken]] |date= 15. februar 1945}}</ref>
 
Den 15. februar [[1945]] bragte dagbladet [[Politiken]] en officiel meddelsemeddelelse fra [[Berlin]] via [[Reuters Bureau]], at [[Adolf Hitler]] havde den 7. februar havde tildelt SS-Obersturmführer Søren Kam, kompagnichef ved SS-pansergrenaderregimentet ''Germania'', [[Jernkorset|Jernkorsets Ridderkors]] for "''særlig afgørende Indsats i Kampen mod Fjenden''", som derved blev den tredje dansker der opnåede denne udmærkelse.<ref name=politiken/> Udnævnelsen til SS-Obersturmführer skete ved samme lejlighed. Artiklen i Politiken berettede videre at Kam var blevet såret flere gange og på grund af udvist tapperhed dekoreret med Jernkorset af 2. og 1. klasse, ''Infanteristurmabzeichen'', Nærkampsspændet og Emblemet for sårede i sølv, samt at han har deltaget i slagene ved [[Dnipropetrovsk]], [[Kharkiv]], Tjerkassy, Kowel og [[Warszawa]].<ref name=politiken/>
Han kom på officersskole på SS-Junkerskolen i [[Bad Tölz]] og blev udnævnt til SS-Untersturmführer.<ref name=politiken/>
 
På orlov hjemme i Danmark i sommeren [[1943]] fik Kam til opgave at grundlægge [[Schalburgkorpset]] til "modterror" mod den danske modstandsbevægelse og dens støtter. Den [[30. august]] [[1943]] deltog han sammen med to kammerater fra [[Waffen-SS]], Jørgen Valdemar Bitsch og [[Knud Flemming Helweg-Larsen]], ved [[Lundtofte]] i mordet på den populære redaktør [[Carl Henrik Clemmensen]].
 
Det efterfølgende septembernummer af [[De frie Danske]] udråbte netop [[Flemming Helweg-Larsen]] og Søren Kam som Carl Henrik Clemmensens mordere, og dertil som Schalburg-banditter.<ref>{{cite news |title= Fra DE FRIE DANSKEs Løbesedler gentager vi |url= http://www.illegalpresse.dk/papers#/paper?paper=63&page=534 |newspaper=[[De frie Danske]] |date= 23. september 1943 |page= 2 |quote= Redaktør C.H. Clemmensen blev myrdet af Schalburg-Banditterne Flemming Helweg-Larsen og Søren Kam | accessdate=21. november 2014}}</ref> Året efter udråbte juninummeret en navngiven kvinde som nazist med nazivenner såsom Carl Henrik Clemmensens mordere, nemlig Flemming Helweg-Larsen and Søren Kam.<ref>{{cite news |title= Fra den BLAA BOG |url= http://www.illegalpresse.dk/papers#/paper?paper=73&page=856|newspaper= De frie Danske |date= 11. Juni 1944 |page= 12 |quote= Blandt hendes Nazi-Venner er Carl Henrik Clemmensens Mordere, nemlig Flemming Helweg-Larsen og Søren Kam | accessdate=21 November 2014}}</ref>
 
Den 15. februar [[1945]] bragte dagbladet [[Politiken]] en officiel meddelse fra [[Berlin]] via [[Reuters Bureau]], at [[Adolf Hitler]] den 7. februar havde tildelt SS-Obersturmführer Søren Kam, kompagnichef ved SS-pansergrenaderregimentet ''Germania'', [[Jernkorset|Jernkorsets Ridderkors]] for "særlig afgørende Indsats i Kampen mod Fjenden", som derved blev den tredje dansker der opnåede denne udmærkelse.<ref name=politiken/> Udnævnelsen til SS-Obersturmführer skete ved samme lejlighed. Artiklen i Politiken berettede videre at Kam var blevet såret flere gange og på grund af udvist tapperhed dekoreret med Jernkorset af 2. og 1. klasse, ''Infanteristurmabzeichen'', Nærkampsspændet og Emblemet for sårede i sølv, samt at han har deltaget i slagene ved [[Dnipropetrovsk]], [[Kharkiv]], Tjerkassy, Kowel og [[Warszawa]].<ref name=politiken/>
 
=== Efter krigen ===
Søren Kam var ved krigens slutning i Tyskland hvor han forblev. De danske myndigheder formodede ham i [[1946]] at han var død.<ref name=hse2013/> Omvendt blev Flemming Helweg-Larsen efter krigen dømt til døden og henrettet, alene for sin rolle i drabet på Carl Henrik Clemmensen, mens Jørgen Valdemar Bitsch forsvandt sporløst.
Søren Kam var ved krigens slutning i Tyskland hvor han forblev.
 
I 1956 opholdtmens Kam opholdt sig i det daværende Vesttyskland som [[statsløs]] og under navnet ''Peter Müller'' og handerfor risikerede derfor udlevering til Danmark. Samme år fik han efter ansøgning [[Tyskland|tysk]] [[statsborgerskab]].<ref name=hse2013/>
De danske myndigheder formodede ham i [[1946]] død.<ref name=hse2013/> Omvendt blev Flemming Helweg-Larsen efter krigen dømt til døden og henrettet, alene for sin rolle i drabet på Carl Henrik Clemmensen, mens Jørgen Valdemar Bitsch forsvandt sporløst.
 
I [[1968]] undersøgte den offentlige anklager i [[München]] mordsagen. Søren Kam medgav, at han havde skudt på Carl Henrik Clemmensen, men kun som en "solidarisk handling" efter at [[Flemming Helweg-Larsen]] havde dræbt Clemmensen, som lå død på jorden. Sagen blev henlagt i [[1971]], da den tyske anklagemyndighed ikke mente at have beviser nok til at vinde en retssag.<ref name=hse2013/> Sagen mod Kam lå stille hen i mange år, men blev gentagende gange genoplevet. I [[1985]] bekræftede Danmarks justitsminister [[Erik Ninn-Hansen]] at Kam stadig var eftersøgt.<ref name=hse2013/> Udtalelsen var et svar på spørgsmål fra folketingsmedlem [[Jørgen Lenger]], der af Kam selv telefonisk havde fået oplyst at Kam flere gange havde været på familiebesøg i Danmark.<ref name=hse2013/>
I 1956 opholdt Kam sig i Vesttyskland som [[statsløs]] og under navnet ''Peter Müller'' og han risikerede derfor udlevering til Danmark. Samme år fik han efter ansøgning [[Tyskland|tysk]] [[statsborgerskab]].<ref name=hse2013/>
 
I [[19951986]] gavlod Kam sig med de to andre danske bærere af Jernkorsets Ridderkors fotografere sammen med Christian Frederik von Schalburgs enke [[Helga Schalburg]] i byen [[Ulrichsberg]] i den [[Østrig|østrigske]] delstat [[Kärnten]].<ref name=hse2013/> Det gav i [[1995]] anledning til ny medieomtale, da hanKam Ulrichsberg deltog i et Waffen-SS stævne for krigsveteraner. Ved træffet – hvor også [[Jörg Haider]] og [[Gudrun Burwitz]] ([[Heinrich Himmler]]s datter) deltog – blev Søren Kam videofilmet af tyske [[Antifascisme|antifascister]]. Optagelsen blev vist på tysk fjernsyn, og han blev genkendt af danske seere.<ref name=hse2013/>
I [[1968]] undersøgte den offentlige anklager i [[München]] mordsagen. Søren Kam medgav, at han havde skudt på Carl Henrik Clemmensen, men kun som en "solidarisk handling" efter at [[Flemming Helweg-Larsen]] havde dræbt Clemmensen, som lå død på jorden. Sagen blev henlagt i [[1971]], da den tyske anklagemyndighed ikke mente at have beviser nok til at vinde en retssag.<ref name=hse2013/>
 
IObduktionsrapport [[1997]] blevom den 50myrdede årCarl gamleHenrik obduktionsrapportClemmensen omblev deni myrdede[[1997]] fundetbagt frem for offentligheden i medierne. Af den fremgår, at Carl Henrik Clemmensen døde, ved at otte pistolkugler ramte ham, mens han stod op. Søren Kam ændrede den [[3. august]] [[1998]] afgivne forklaring og sagde nu, at han og de to andre skød mod den ubevæbnede redaktør i "nødværge".
I [[1985]] bekræftede Danmarks justitsminister [[Erik Ninn-Hansen]] at Kam stadig var eftersøgt.<ref name=hse2013/> Udtalelsen var et svar på spørgsmål fra folketingsmedlem [[Jørgen Lenger]], der af Kam selv telefonisk havde fået oplyst at Kam flere gange havde været på familiebesøg i Danmark.<ref name=hse2013/>
 
I [[1986]] lod Kam sig med de to andre danske bærere af Jernkorsets Ridderkors fotografere sammen med Christian Frederik von Schalburgs enke [[Helga Schalburg]] i byen [[Ulrichsberg]] i den [[Østrig|østrigske]] delstat [[Kärnten]].<ref name=hse2013/>
 
I [[1995]] gav Kam anledning til medieomtale, da han Ulrichsberg deltog i et Waffen-SS stævne for krigsveteraner. Ved træffet – hvor også [[Jörg Haider]] og [[Gudrun Burwitz]] ([[Heinrich Himmler]]s datter) deltog – blev Søren Kam videofilmet af tyske antifascister. Optagelsen blev vist på tysk fjernsyn, og han blev genkendt af danske seere.<ref name=hse2013/>
 
I [[1997]] blev den 50 år gamle obduktionsrapport om den myrdede fundet frem. Af den fremgår, at Carl Henrik Clemmensen døde, ved at otte pistolkugler ramte ham, mens han stod op. Søren Kam ændrede den [[3. august]] [[1998]] afgivne forklaring og sagde nu, at han og de to andre skød mod den ubevæbnede redaktør i "nødværge".
 
I [[2004]] medvirkede Søren Kam i dokumentarfilmen ''[[Min morfars morder]]'', om mordet på Carl Henrik Clemmensen.<ref>{{imdb titel| id= 0439705 |titel= Min morfars morder}}</ref>
Søren Kam blev den [[10. december]] [[2004]] af [[Retten i Lyngby]] [[varetægtsfængsling|varetægtsfængslet]] ''[[in absentia]]'' for mordet på redaktør Carl Henrik Clemmensen. Kendelsen blev stadfæstet i [[Østre Landsret]]. Kam sagde selv, at han var uskyldig, men ønskede ikke at deltage i en retssag i Danmark. Tyskland havde hidtil nægtet at udlevere ham, men den [[7. juli]] [[2006]] ratificerede det tyske parlament konventionen om den europæiske arrestordre, som åbnede retlig mulighed for, at han kunne blive udleveret.
 
Den [[16. august]] [[2006]] anmodede [[Justitsministeriet]] officielt om en udlevering af Søren Kam efter de nye tyske regler. Den [[21. september]] [[2006]] blev Søren Kam arresteret af det tyske politi og fængslet i München. Den [[12. oktober]] [[2006]] blev han løsladt igen, fordi han ifølge de tyske myndigheder næppe ville flygte, mens hans sag blev behandlet. En afgørelse faldt i starten af februar [[2007]], hvor landsretten i München afviste en udlevering. Retten fandt, at der ikke var tale om overlagt mord, men i stedet drab, hvorfor sagen var forældet.
 
Den [[21. september]] [[2006]] blev Søren Kam arresteret af det tyske politi og fængslet i München. Den [[12. oktober]] [[2006]] blev han løsladt igen, fordi han ifølge de tyske myndigheder næppe ville flygte, mens hans sag blev behandlet. En afgørelse faldt i starten af februar [[2007]], hvor landsretten i München afviste en udlevering. Retten fandt, at der ikke var tale om overlagt mord, men i stedet drab, hvorfor sagen var forældet.
 
Den [[1. april]] [[2007]] rangerede Søren Kam som nummer otte på listen over efterlyste krigsforbrydere på [[Simon Wiesenthal Centret]]s liste, der omfatter nulevende personer. Wiesenthal Centret mistænker Søren Kam for under besættelsen at have stjålet infomation om navne og adresser på jøder i Danmark, hvilket muliggjorde nazisternes deportation af jøder til Tyskland.
14.623

redigeringer