Forskel mellem versioner af "Aarhus Rådhus"

47 bytes fjernet ,  for 5 år siden
småret
(småret)
Opførelsen af det nuværende '''Aarhus Rådhus''' blev påbegyndt i 1938 og afsluttet tre år efter i 1941. Den officielle indvielse fandt sted den 2. juli 1941 - året for byens 500 års jubilæum som købstad.
 
Det er byens tredje rådhus. Det første rådhus blev bygget i 1400-tallet og lå på [[Store Torv]] ved [[ÅrhusAarhus Domkirke|Domkirkens tårnindgang]]. Det [[Kvindemuseet i Danmark|andet rådhus]] blev opført i årene 1856-1857, og lå på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Domkirkepladsen]] - denne bygning rummer i dag [[Kvindemuseet]].
 
== Historien ==
 
=== En konkurrence for arkitekter ===
Det første skridt til det nuværende og tredje rådhus, blev taget 28. april 1937 i Aarhus byråd. Baggrund var, at man på det gamle rådhus på Domkirkepladsen led af en udpræget pladsmangel for den kommunale administration. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence og de ønsker man havde til det nye rådhus, og som de deltagende arkitekter skulle forsøge at indfri var, at det skulle ”''udformes som en udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren'' ”''rådhusstil''””. Da fristen for indlevering af forslag til byggeriet udløb d. 2. august, var der indkommet ikke færre end 53 projekter, som konkurrencens dommerkomité skulle tage stilling til.
 
=== Et vinderprojekt i stormvejr ===
Afgørelsen kom ikke til at tage lang tid, idet dommerne allerede den 14. august kunne annoncere, at de enstemmigt havde vedtaget at udnævne det projekt, der var indsendt af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller som vinder af konkurrencen. Som begrundelse for valget angav dommerpanelet, at ”''Forslaget er en særdeles talentfuldt udformet og en indtagende og værdig Løsning af den stillede Opgave, som Fagdommerne anser for egnet til Opførelse…''”. Det var dog langt fra alle, der var enige i dommernes afgørelse og bedømmelsen af projektet, og de efterfølgende reaktioner afstedkom en langvarig offentlig debat i den lokale presse – en debat, der endda skulle komme til at forplante sig helt over til Københavnerpressen. Under debatten blev planerne for den arkitektoniske udformning af det nye rådhus af modstanderne blandt andet karakteriseret ved følgende beskrivelse: ”''Tidens ordinære Stil, der her ytrer sig som en lidt afsvækket og traurig Funktionalisme med de kendte og halvt opslidte Virkemidler''”. Der var, med andre ord temmelig langt mellem den opfattelse arkitektkonkurrencens dommerpanel havde af planerne for byggeriet og det syn, den stadigt voksende skare af modstandere havde på projektet. Samtidig var der ikke udsigt til, at man umiddelbart kunne nå til enighed.
 
=== Tilbage på tegnebordet ===
I et forsøg på at ende polemikken og finde en løsning på uenighederne blev de to arkitekter bag vinderprojektet 28. oktober indkaldt til et møde. På mødet blev de bedt om at ændre deres projekt, så bygningen ville få en mere monumental karakter – en formulering, der nok kunne virke noget svævende. Der fulgte ikke nogen nærmere beskrivelse af, hvad der skulle til for at opnå dette, men kun at ændringerne efterfølgende skulle godkendes af [[Aarhus Byråd|byrådet]], for at de fortsat ville være forpligtet på udførelse af byggeriet.
 
=== En andenudgave med tårn ===
Den 15. november kunne arkitekterne sende en ny og revideret udgave af rådhusprojektet til godkendelse i byrådet. I den reviderede udgave af planen for rådhusbygningen var der to ændringer, der umiddelbart faldt i øjnene. For det første havde man i det nye projektudkast valgt at beklæde hele bygningen med 6000 m² [[marmor]]plader fra [[Porsgrunn]] i [[Norge]] der ellers var helstøbt jernbeton.<ref name="aarhus raadhus side35" /> For det andet, og nok mere væsentligt, var der nu tilføjet et 60 meter højt tårn til bygningen. Et tårn, hvis tidligere mangel sandsynligvis havde været en af hovedårsagerne til den store modstand mod opførelsen af det nye rådhus. De to ændringer af rådhusbyggeriet kunne foretages, uden at man ellers ville være nødt til at forandre noget af betydning ved det oprindelige projekt. De forandringer de to arkitekter havde foreslået var med andre ord, alene af kosmetisk betydning og ændrede dermed ikke ved bygningens oprindelige funktionalitet. På denne måde var det dermed lykkeslykkedes arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller at tilføre deres bygning den monumentale karakter, den ifølge nogle havde savnet. Det betød, at byrådet allerede 18. november 1937, kun tre dage efter afleveringen af det reviderede projekt vedtog, at man ville påbegynde opførelsen af det ny rådhus.
 
=== Det færdige rådhus ===
Den samlede pris for opførelsen af Århus’Aarhus’ nye rådhus endte på 8 millioner kroner. Dertil kom desuden en udgift på 1,5 millioner kroner til interiør og møbler, som alt sammen blev designet af møbelarkitekten [[Hans J. Wegner]] i samarbejde med de to arkitekter bag byggeriet.<ref>''Aarhus Raadhus'', side 79</ref>
 
=== Rådhuset under 2. Verdenskrig ===
 
<!-- ==== Sekundære elementer ==== -->
Dertil kommer tre sekundære elementer: byrådssalen, der springer frem over hovedindgangen, rampen under hovedindgangen, samt hvad der tidligere var turistkontor, der springer frem i hjørnet ved tårnet og den høje fløj. Det hele er opbygget over et net med moduler på 315 cm, som i den lave fløj er udvidet til 349,5 cm. Alle tværskillerum kan flyttes uden konstruktive ændringer, i hovedskillerummet findes for hvert fag en niche som kan bruges som dør fra gangen eller skab fra kontoret.<ref>Aarhus nye Raadhus, af Arkitekterne M.A.A. Arne Jacobsen og Erik Møller, Særtryk af ARKITEKTEN, 1945, side 8</ref>
 
=== Detaljer ===
Arkitekterne har gennemtegnet rådhuset helt ned til de små detaljer, selv dørhåndtag og nøglehuller, da der ikke fandtes udbud af acceptabelt isenkram.<ref name="aarhus raadhus s44">''Aarhus Raadhus'', side 44</ref> Arne Jacobsen designede ure til ÅrhusAarhus Rådhus både til tårnet og til indvendigt brug, designet er senere blevet sat i produktion til privat brug.<ref>[http://www.rosendahl.dk/shop/til-boligen/bord-og-vaegure/p-690/aj-roman-vaegur-oe-29-cm#.U2ILUFcRdZk Arne Jacobsen Roman Vægur, 29 cm – rosendahl.dk]</ref> Lamper indvendig og udvendig til rådhuset blev udbudt i licitation efter arkitekternes tegninger. De indvendige lamper var i mat poleret messing med specielt formede glasskærme. Skriften på skilte i rådhuset er gennemført med et nydesignet alfabet med skrifttypen [[Grotesk (typografi)|Grotesk]] som forlæg.<ref name="aarhus raadhus s44" /> Talerstolen i rådhushallen er udformet med et skjold bag taleren, som danner baggrund for taleren mod de store vinduer i rådhushallen. En lignende skærm er bag borgmesterens plads i byrådssalen. Møblerne, interiører og andre detaljer var [[Hans J. Wegner]]s første større opgave, som blev tegnet i samarbejde med Erik Møller og Arne Jacobsen.<ref name="aarhus raadhus s44" /> Tæpper blev nydesignet til borgmesterkontor, et motiv af grundris af rådhuset, [[rådhusparken]]<ref>''Aarhus Raadhus'', side 49</ref> og byrådssalens tæppe viser en kortskitse af Aarhus by.<ref>''Aarhus Raadhus'', side 65</ref> og bryllupssalen er specielt vævet til rummet med motiver fra den danske natur.<ref>''Aarhus Raadhus'', side 66</ref> Gelænder og rækværker på balkoner og langs trapper er med messing håndlister fremstillet af Nordisk Kabelfabrik.<ref>''Aarhus Raadhus'', side 52</ref> Gulvene er alle steder udført som [[Eg (materiale)|ege]]parket, i hallen er der brugt [[moseeg]] til parkettet.<ref>''Aarhus Raadhus'', side 56</ref>
 
=== Udsmykning ===
 
Ved byjubilæet fik Aarhus by en del gaver der skulle bruges til udsmykning af det nye rådhus. tilTil løsning af nogle af disse opgaver blev der afholdt konkurrencer blandt malere og billedhuggere.
 
[[Thorvald Hagedorn-Olsen]] udførte det store vægmaleri ''Menneskesamfundet''. [[Albert Nauer]] udsmykkede væggene i vielsesrummet med blomster. Maleren [[Eiler Krag]] fik til opgave at dekorere et udvalgsværelse, en figurfrise fra Aarhus by. [[Kræsten Iversen]] udsmykkede to udvalgsværelser ved byrådssalen. [[Anker Hoffmann]] skabte to relieffer i forhallen.<ref>Aarhus nye Raadhus, af Arkitekterne M.A.A. Arne Jacobsen og Erik Møller, Særtryk af ARKITEKTEN, 1945, side 22</ref> Billedhuggeren [[Mogens Bøggild]] med hjælp fra [[Agnete Varming]]<ref>[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=633&wsektion=biografi Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon]</ref> skulle udføre mosaikken i gulvet i forhallen, der dog ikke blev til noget, det måtte flyttes til en væg i foyeren i biografen, Aarhus Scala, da det ikke kunne tåle sliddet som gulv, mosaikken blev nedtaget i 1982 og anbragt på depot i [[ARoS Aarhus Kunstmuseum]].<ref name="aarhus raadhus side35">Aarhus Raadhus, ISBN 87-7407-102-5, side 35</ref><ref>[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=25&wsektion=vaerker Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon]</ref>
 
=== Udformning og udsmykning af rådhusets omgivelser ===
 
Rådhuset omgivelser blev udført i samarbejde mellem arkitekterne og kommunens embedsmænd. En del træer fra den tidligere kirkegård er bevaret.<ref>Aarhus Raadhus, ISBN 87-7407-102-5, side 36</ref>
 
På Rådhuspladsen er ''Ceresbrønden'' af Mogens Bøgild, ''Agnete og Havmanden'' af Johannes Bjerg står i Park Allé ved sydfacaden af rådhuset og i Rådhusparken er opstillet Svend Rathsacks ''Pigen af 1940''.
Senere er tilføjet flere skulpturer:
 
[[Kai Nielsen]]s ''Vaagnende kvinde'' eller ''ÅrhuspigenAarhuspigen'' fra 1920 er udført hos kgl. hofbronzestøber Lauritz Rasmussen og en gave til ÅrhusAarhus by fra Frede Skaarup, der var direktør på Scala Teatret i København. Oprindeligt stod skulpturen foran Stadion, der brændte i 1943, skulpturen blev reddet og i 1948 opstillet i Rådhusparken. [[Johannes C. Bjerg]]s ''Den Svangre'' udført i 1914 -18 blev opstillet i linde-rotunden i Rådhusparken 26. maj 1955 efter i en årrække at have været i privateje og stået i en have i Risskov. Minderelief af [[Ole Rømer]] udført af [[Olaf Stæhr-Nielsen]] blev afsløret 25. september 1965, det er opsat ved tårnindgangen til Rådhuset. I Rådhusparken står også ''Atlante'' af [[Einar Utzon-Frank]], udført i 1919.<ref>[http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/gadebeskrivelser/gade_banegaardsplads.htm Untitled Document]</ref>
 
=== Klokketårnet ===
Rådhusets klokker blev indviet ved klokkespil den [[7. august]] [[1948]] kl. 4 om eftermiddagen. Ved indvielsen blev den gamle majvise fra [[1491]] – forfattet og komponeret af [[Morten Børup]] – ''[[In vernalis temporis|"In vernalis temporis"]]'' sunget af [[ÅrhusAarhus Studentersangere]]. Denne melodi har senere været byens kendingsmelodi som spilles fra rådhusklokkerne hver dag klokken 12.<ref>[http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus/QRRaadhuset.aspx Rådhuset: Aarhus Kommune]</ref>
 
=== Fredning ===
Rådhusparken i forbindelse med Rådhuset er beliggende på det tidligere Aarhus Søndre Kirkegårds areal, som fungerede i årene 1818-1926. <ref>[http://www.aarhuskommune.dk/portal/borger/kultur_fritid/brug_naturen/parker_groenne_omr/raadhusparken Aarhus Kommune: Rådhusparken]</ref> En del af gravstenene derfra er samlet i et [[lapidarium]] langs den sydlige kant af Rådhusparken og en anden del af Aarhus Søndre Kirkegård er bevaret som den jødiske kirkegård mellem Rådhuset og [[Musikhuset Aarhus|Musikhuset]].
 
Som et af de få danske rådhuse, blev ÅrhusAarhus Rådhus og omgivelser, på baggrund af bygningens enestående arkitektur, fredet i marts 1995<ref>[https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097118 FBB - sag]</ref> og efterfølgende i januar 2006 blev det medtaget i [[Kulturkanonen]] under området arkitektur.<ref>[http://www.kulturkanon.dk/arkitekturkanon/ Arkitekturkanon - en del af Kulturkanon.dk]</ref>
 
==Litteratur og kilder==
* Morten Børup, ''Gæst på rådhuset.''' Århus : Århus Kommune, 1950
* Henning Spure Nielsen, ''Århus på tegnebrættet 1850-2000''. 2003
* [http://kum.dk/Documents/Temaer/Kulturkanon/KUM_kulturkanonen_OK2.pdf Kulturministeriets Kulturkanon 2006]. ÅrhusAarhus Rådhus Side 23. Pdf-fil. (læst 2012)
 
== Eksterne henvisninger og kilder ==
 
{{Commonscat|Aarhus City Hall}}
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=1825 ÅrhusAarhus Rådhus]
 
{{Højhuse i Århus}}
12.096

redigeringer