Kvælstoffiksering: Forskelle mellem versioner

I naturen udføres kvælstoffiksering af et antal forskellige [[mikroorganismer]], som f.eks. [[actinomycet]]er og [[cyanobakterier]]. Planter kan ikke udføre kvælstoffiksering selv, men mange højere planter har skabt [[symbiose]]r med kvælstoffikserende mikroorganismer. De bedst kendte er bælgplanter såsom [[Kløver|Kløver]] (''Trifolium'')]], der danner knolde på rødderne, hvor de huser bakterier, der danner brugbare kvælstofforbindelser. På den måde bliver bælgplanterne selvforsynende med kvælstof, men da de taber en hel del via utætheder i rodsystemet, gøder de også deres nærmiljø. Der er dog også planter i andre familier, der har tilsvarende symbioser (se nedenfor). Endelig har visse [[lav (symbiotisk organisme)|laver]] dannet symbiose med kvælstoffikserende cyanobakterier.

Siden [[Justus von Liebig]]s opfindelse af kunstgødning (se [[urea]]) har man kendt til kunstig kvælstoffiksering. Fremstilling af kvælstof[[gødning]] er i dag så omfattende, at den udgør den væsentligste kilde til kvælstoffiksering i hele [[biosfære]]n{{kilde<ref>Peter mangler|dato=UgeM. 15Vitousek, 2014Chair, John Aber, Robert W. Howarth, Gene E. Likens, Pamela A. Matson, David W. Schindler, William H. Schlesinger og G. David Tilman: ''Human Alteration of the Global Nitrogen Cycle: Causes and Consequences'' i ''Issues in Ecology'', 1997, 1 side 2-16 {{en sprog}}</ref>.