|
[[Fil:Bundesarchiv Bild 102-14439, Rede Adolf Hitlers zum Ermächtigungsgesetz.jpg|thumb|Adolf Hitler taler i Rigsdagen ved vedtagelsen af ''Ermächtigungsgesetz'' den 23. marts 1933]]
Den 30. januar 1933 blev Hitler [[Machtergreifung|udnævnt]] til kansler for Weimarrepublikken. Straks efter gik han i gang med at sætte loyale folk på vigtige poster, og ved hjælp af nødforordninger satte han praktisk talt parlamentet ud af funktion. [[Rigsdagsbranden]] i februar benyttede han til at forbyde kommunistpartiet, hvis medlemmer nu blev anholdt over hele landet. Ved rigsdagsvalget i marts 1933 opnåede NSDAP sit hidtil bedste resultat med 43,9 % af stemmerne. Med støtte fra det ligesindede bayerske tyske folkepartis otte procent kunne Adolf Hitler opløse parlamentet med den berygtede ''[[Bemyndigelsesloven|Ermächtigungsgesetz]]''. Weimarrepublikken havde fået dødsstødet.
== Grunde til Republikkens fald ==
Der kan ikke nævnes en enkelt årsag til Weimarrepublikkens fald. Weimarrepublikken stod over for en lang række faktorer, der gjorde dens overlevelse særdeles vanskelige. Historikerne lægger vægt på forskellige faktorer. Weimarrepublikken stod over for følgende problemer:
* Mangel på legitimation i den brede befolkning. Af mange blev Weimarrepublikken anset for at være noget, som var blevet presset ned over hovedet på tyskerne af de sejrende magter. Den amerikanske præsident Wilson ville som bekendt kun slutte fred med en demokratisk valgt regering, og tyskerne var derfor tvunget til at afsætte kejseren.
* Store økonomiske problemer. Startende med inflationen i 1923, men især børskrakket i 1929 forøgede utilfredsheden med Weimarrepublikken. [[Versaillestraktaten]]s bestemmelser var heller ikke uden skyld i den dårlige økonomiske udvikling.
* Stor skepsis over for den demokratiske tanke. Tyskland havde en lang tradition for autoritært styre, og den brede befolkning opfattede demokratiet som noget fremmed for den tyske folkesjæl. Det hang også sammen med ideologiske strømninger i Tyskland, der anså den dekadente demokratiske borgerlighed for svag. Mange især unge tyskere var besatte af ideen om det stærke og det mægtige, og de afskyede småborgerligheden og passiviteten.
* En voldsom højreekstremistisk drejning i brede dele af især den yngre del af samfundet.
* Ekstremt dygtige politikere i NSDAP. Især den litteratur- og filosofiuddannede Joseph Goebbels forstod at udnytte de nye muligheder for folkeforførelse. De forstod at udnytte afstanden mellem det jordbundne München og det depraverede Berlin.
Det var ikke Weimarrepublikkens skæbne at gå under, og det må have set ud som om det ville lykkes at skabe et velfungerende demokrati i Tyskland. Men med de enorme udfordringer den skrøbelige republik blev stillet for, må en tysk historiker konkludere, at det ikke var så bemærkelsesværdigt at den gik under, men at den holdt så længe.
== Tysk kulturs storhedstid og stigende antisemitisme ==
| 