Runealfabet: Forskelle mellem versioner

Nogle runer er skrevet i flere forskellige former for runekoder - fx jötunvillurkoden, lønrunekoden og Cæsarchifferet.<ref>[http://videnskab.dk/kultur-samfund/vikingernes-runekoder-er-blevet-knaekket 26. februar 2014, videnskab.dk: Vikingernes runekoder er blevet knækket. Runekoderne 'jötunvillur' er knækket for første gang. Det kan bidrage til at løse mysteriet om vikingernes hemmelige koder.] Citat: "...Alle runer har et navn, og jötunvillurkoden går ud på, at man bytter runetegnet ud med den sidste lyd i runenavnet...Runekoderne blev ikke bare brugt til oplæring. Brugen af koder vidner om en legende og fantasifuld brug af runer i Vikingetiden og Middelalderen, mener runeeksperten...Ni af de omkring 80 kodede runeindskrifter, som Jonas Nordby har gennemgået, er skrevet med jötunvillurkoden...lønrunekoden er et system, der inddeler runealfabetet i tre dele...Cæsarchifferet er opkaldt efter den romerske kejser Julius Cæsar. Det går ud på at bytte et runetegn ud med et andet i runealfabetet...Der findes sandsynligvis flere typer af runekoder end dem, forskerne har løst, og der er mange beskeder, som endnu ikke er tydet...»Runekoder var middelalderens svar på [[soduko]],« siger han..."</ref>

 

Ordet ''rune'' kan også betyde "hemmelighed"<ref>Meulengracht-Sørensen (2006) s. 44</ref> (således i [[Wulfila]]s [[Gotisk (sprog)|gotiske]] bibeloversættelse; jf. tysk ''raunen'' "hviske"). Dette navn skal ses i forbindelse med runernes magiske funktion. Desuden er skrift omgærdet af en vis mystik i kulturer, hvor størstedelen af befolkningen er [[analfabet]]er, og det derfor er en særlig kunst at tyde skriften ("at råde runer" hedder det på nordisk).{{kilde mangler|dato=Uge 41, 2009}}