Storfyrstendømmet Finland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: fix links |
|||
Linje 690:
Kystområderne var centrum for udviklingen, herfra blev der eksporteret træ også til Vesteuropa. Både [[Verla træsliberi og papfabrik]] i Verla i [[Jaala]] kommune og Gutzeits papirfabrik i [[Kotka]] blev grundlagte under jernbaneboomet i [[1872]], den sidste af den norske værkejer [[Hans Gutzeit]] fra [[Fredrikstad]]. Sådanne etableringer var eksempler på virksomheder, som kom på grund af tilgangen på [[trævirke]] og bøndernes tømmerpriser var væsentligt lavere i Finland end i Norge. Fra 1880-erne, og særlig efter århundredeskiftet, voksede også papirfremstillingen i betydning.<ref>Virrankoski II, s. 535–539</ref> Produktionen af [[træmasse]] og [[Papirmasse|pulp]] startede beskedent fra [[1860-tallet]], og i [[1880'erne]] blev kemisk træmasseproduktion introduceret.<ref name=autogeneret6 />
Andre industrigrene rettede sig hovedsagelig mod Finlands indre marked og startede væksten i 1880-erne, delvis først senere. Omkring århundredeskiftet udviklede [[Tammerfors]] sig til Finlands ubestridte industricentrum. Byen, som lå ved "Damfossen", var begunstiget med vandkraft og direkte jernbaneforbindelse med Helsingfors og Sankt Petersborg og
I tiden omkring 1. verdenskrig skete der i Finland en betydelig, statslig overtagelse eller opkøb af industri. Hovedtrenden var at nationalisere virksomheder, som var vigtige inden for kemisk produktion, energiforsyning og kommunikationer. Blandt selskaberne, som staten overtog, var de senere [[Kemira Oyj]], [[Enso-Gutzeit Oy]] og [[Outokumpu Oy]]. Nogen gange var det behovet for investeringskapital, som gav anledning til hel eller delvis statlig overtagelse.<ref>Hjerppe, side 134.</ref>
| |||