Sønderjylland: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
historen bag Sønderjylland
m Gendannelse til seneste version ved Steenth, fjerner ændringer fra 62.61.159.249 (diskussion | bidrag)
Linje 1:
[[Fil:Sønderjylland.png|thumb|Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt)]]
[[Fil:Johs. Mejer 1650.JPG|thumb|350px|Det historiske Sønderjylland, dvs. hertugdømmet Slesvig (eksklusive Ærø og Femern) samt de kongerigske enklaver<ref group="fn">Enklaverne er ikke vist på kortet, men dermed heller ikke "trukket fra" hertugdømmet. Så kortets titel er forkert: det viser Sønderjylland og ikke kun hertugdømmet.</ref>]]
Ved '''Sønderjylland''' forstås i dag de landsdele, der ved [[genforeningen]] i [[1920]] igen blev danske.<ref name="pr">[https://www.personregistrering.dk/index.php?id=52 Personregistrering.dk: Sønderjylland]</ref> Det [[tyske mindretal i Sønderjylland]] kalder landsdelen '''Nordslesvig''' (tysk: ''Nordschleswig''). Sønderjylland har godt 250.000 indbyggere, hvoraf ca. 15.000 tilhører det tyske mindretal.<ref name="bdn">[http://www.bdn.dk/dansk.6104.aspx Bund Deutscher Nordschleswiger: Det tyske mindretal i Nordslesvig]</ref>
 
Tidligere i historien var Sønderjylland et større område end det blev i 1920. Fra slutningen af det [[11. århundrede]] til [[1375]] var der [[Jarl (titel)|jarl]]er eller [[hertuger af Sønderjylland]] - eller ''Slesvig'', som dengang var det samme. De styrede et område på [[Jylland#Den jyske halvø|Den Jyske Halvø]] fra [[Kongeåen]] og [[Kolding Fjord]] i nord (altså inklusive [[Ribe]]) til [[Ejderen]] og [[Levenså]] i syd samt de [[Nordfrisiske Øer]] - fra slutningen af det [[12. århundrede]] også [[Als]]. [[Hertugdømmet Slesvig]] holdt op med at være identisk med Sønderjylland, da [[Ærø]] og [[Femern]], der ikke hører til Sønderjylland, kom under hertugdømmet og [[dronning]] [[Margrete 1.]] ([[1353]]-[[1412]]) opkøbte ejendomme i Slesvig og lagde dem under [[Kronen]], så Sønderjylland kom til at bestå af to dele: hertugdømmet og de [[kongerigske enklaver]].
 
Den tyske del af det historiske Sønderjylland hedder nu [[Sydslesvig]] (tysk: ''Südschleswig'' eller bare ''Schleswig'' eller ''Landesteil Schleswig'' som del af "landet" (delstaten) [[Slesvig-Holsten]]).
 
Efter genforeningen kom landsdelen ikke til at hedde Sønderjylland officielt, men '''De Sønderjyske Landsdele'''. Denne betegnelse afspejler, at det ikke var hele det historiske Sønderjylland, der kom tilbage til Danmark, og efter nogles opfattelse heller ikke hele den ''danske'' del af det. Håbet om at få mere af Sønderjylland tilbage blev slukket definitivt efter [[2. Verdenskrig]], men betegnelsen De Sønderjyske Landsdele begyndte først at glide ud af officiel brug med [[Kommunalreformen (1970)|kommunalreformen i 1970]], hvor [[Sønderjyllands Amt]] blev dannet. [[Landsarkivet for Sønderjylland]] skiftede først navn i [[1993]] efter at have heddet "Landsarkivet for de sønderjydske landsdele" siden oprettelsen i [[1931]].
 
== Administration ==
Sønderjyllands Amt (1970-2007) var ikke helt identisk med det Sønderjylland, der blev dansk ved genforeningen. Kommunalreformen skulle skabe storkommuner, der havde mindst 5.000 indbyggere og kunne levere en effektiv service, så det var ikke altid hensigtsmæssigt at lade de nye kommunegrænser følge Sønderjyllands nordgrænse. [[Rødding Kommune]] blev rent sønderjysk med Kongeåen som nordgrænse. Men [[Ribe Kommune]] i [[Ribe Amt]] fik 3 sønderjyske sogne med: [[Hviding Sogn|Hviding]], [[Roager Sogn|Roager]] og [[Spandet Sogn|Spandet]]. Og [[Christiansfeld Kommune]] i Sønderjyllands Amt fik 3 sydjyske sogne med: [[Taps Sogn|Taps]], [[Vejstrup Sogn|Vejstrup]] og [[Hejls Sogn|Hejls]].
Line 4 ⟶ 14:
[[Kommunalreformen (2007)|Kommunalreformen i 2007]] medførte endnu større kommuner. Ribe Kommune indgik i [[Esbjerg Kommune]], der for det meste ligger i [[Sydvestjylland]], men altså også indeholder 3 sønderjyske sogne. Rødding Kommune indgik i [[Vejen Kommune]], som for det meste ligger i [[Sydjylland]], men nu også indeholder 8 sønderjyske sogne: [[Hjerting Sogn (Vejen Kommune)|Hjerting]], [[Jels Sogn|Jels]], [[Lintrup Sogn|Lintrup]], [[Rødding Sogn (Vejen Kommune)|Rødding]], [[Skodborg Sogn|Skodborg]], [[Skrave Sogn|Skrave]], [[Sønder Hygum Sogn|Sønder Hygum]] og [[Øster Lindet Sogn|Øster Lindet]]. Christiansfeld Kommune blev delt mellem [[Kolding Kommune]] og [[Haderslev Kommune]], så Kolding Kommune, der for det meste ligger i Sydjylland, nu også indeholder 4 sønderjyske sogne: [[Aller Sogn|Aller]], [[Frørup Sogn (Kolding Kommune)|Frørup]], [[Stepping Sogn|Stepping]] og [[Tyrstrup Sogn|Tyrstrup]].
 
Det er vigtigt, at kommunerne holder styr på hvilke sogne der hører til Sønderjylland, da der stadig kan være regler, der er specielle for Sønderjylland, fx vedrørende [[kirkebog|personregisterføringen]], dvs. registrering af fødsler og navngivning. Det sker i Sønderjylland hos kommunens personregisterfører, mens det i resten af Danmark foregår hos sognepræsten.<ref name="pr">[https://www.personregistrering.dk/index.php?id=52 Personregistrering.dk: Sønderjylland]</ref>
 
Foruden ovennævnte dele af Esbjerg, Vejen og Kolding kommuner består Sønderjylland af [[Haderslev Kommune]], [[Sønderborg Kommune]], [[Aabenraa Kommune]] og [[Tønder Kommune]]. I 2007 indgik Sønderjyllands amt i [[Region Syddanmark]].
Line 48 ⟶ 58:
I zone 2 skulle der stemmes kommunevis, så man kunne se, om der var enkelte kommuner, der grænsede op til zone 1 og skulle høre til Danmark. Det var der ikke, kun 3 små kommuner på Før havde dansk flertal. Selv Flensborg havde tysk flertal, selvom den økonomisk var mest knyttet til de nordslesvigske egne. Den havde historisk været overvejende dansksindet og havde endnu i [[1867]] haft dansk flertal ved valget til den preussiske Rigsdag. Der var stærke krav om, at Flensborg skulle indlemmes i Danmark uanset resultatet af folkeafstemningen. Det blev afvist af regeringen [[Carl Theodor Zahle|Zahle]] med et snævert flertal i Rigsdagen. Regeringen havde optaget sønderjydernes repræsentant i den tyske Rigsdag, [[H.P. Hanssen]], som minister, og hans standpunkt var, at Danmark kun skulle have den del af Slesvig tilbage, der ved en fri afstemning tilkendegav sit danske tilhørsforhold. Kong [[Christian 10.]] krævede, at Zahle udskrev nyvalg, der kunne give et flertal for at kræve Flensborg indlemmet. Da Zahle nægtede det, afskedigede kongen ham. Det førte til [[Påskekrisen]], hvor kongen måtte opgive sin aktion under trussel om [[generalstrejke]].
 
Også på tysk side var der utilfredshed med grænsedragningen, og mange af mindretallets medlemmer støttede [[nazisme]]n i håb om at få grænsen flyttet. Men selv [[Hitler]] flyttede ikke den dansk-tyske grænse tilbage, som det ellers skete de andre steder, hvor Tyskland havde måttet afstå territorier efter 1. Verdenskrig. Efter [[Besættelsen]] har det tyske mindretal anerkendt grænsen fra 1920, og specielt efter [[København-Bonn-erklæringerne]] i [[1955]], der sikrede mindretallenes rettigheder, er det tyske mindretal i Danmark sammen med det danske og det [[Frisere|frisiske]] mindretal syd for grænsen et godt eksempel på fredelig sameksistens af mindretal og flertal i Europa.<ref name="bdn">[http://www.bdn.dk/dansk.6104.aspx Bund Deutscher Nordschleswiger: Det tyske mindretal i Nordslesvig]</ref>
 
== Noter ==