Forskel mellem versioner af "Sambandsflokkurin"

30 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
m
sprog
m (mellemstykke)
m (sprog)
 
=== Sprogkampen ===
Fra begyndelsen var Sambandsflokkurin imod færøsk som officielt spog og arbeidede for at [[dansk]] fortsat skulle bruges i skole, kirke og offentlig administration. Partiet tiltrak sig derfor en del lærere, geistlige og embedsmæd, som havde en naturlig interesse i at forsvare dansks stilling., Menmens Sjálvstýrisflokkurin tilrrakfik megetstøtte af det meste af den kulturelle elitenelite. Sprogsagen fortsatte med at være den vigtigste politiske sag helt frem til færøyk ble officielt sprog i 1938. Siden har Sambandsflokkurin støttet færøsk som hovedsprog, men ønsker samtidig at fortsætte danskundervisningen i [[folkeskole]]n og gymnasiet.
 
=== Folkeafstemning og hjemmestyre ===
Ved [[folkeavstemningen om selvstyre i 1946 fik ja-siden et knapt flertal, hvilket sendte chokbølger gennem Sambandsflokkurin. Imidlertid blev resultatet ikke godkendt af den danske regering, men Færøerne fik udvidet selvstyre med [[Hjemmestyre]]loven af 1948. Formanden for Sambandsflokkurin siden 1924, [[Andrass Samuelsen]], dannede derefter regjeringregering og blev FærøyenesFærøernes første lagmand. Samuelsen gik samtidig af som partiformand og bleblev efterfulgt af [[Johan Poulsen]]. Andrass Samuelsens regering blev siddende til 1950, da partifællen [[Kristian Djurhuus]] tog over. Djurhuus måtte gå af i 1958, men blev igen statsministerlagmand fra 1968 til 1970. I 1970-erne[[1970erne]] blev færøsk politik domineret af socialdemokraten [[Atli Dam]], men i 1981 blev Sambandsflokkurins [[Pauli Ellefsen]] regeringleder. Ellefsen havde da ledet partiet siden 1974, og sad frem til 1990, da [[Edmund Joensen]] tog over. Joensen og Sambandsflokkurin fik gode valgresultater efter [[finanskrisen på Færøerne 1989–1995]] (største parti ved [[lagtingsvalget i 1994]]), og Joensen kunne derfor danne regering i 1994. Ved [[lagtingsvalget i 1998]] fik partiet derimod en tilbagegang på to mandater, og blev reduceret til fjerde største parti,. ogSambandsfolkene måtte derfor forlade regeringskontorerne til fordel for de tre selvstyrepartier: [[Fólkaflokkurin]], [[Tjóðveldi]] og [[Sjálvstýrisflokkurin]].
 
=== Moderne tid ===
Selv om partiet blev størst ved [[lagtingsvalget i 2002|valget i 2002]] under ledelse af [[Lisbeth L. Petersen]], kom partiet ikke i regering. Den 31 januar 2004 gik partiet i landsstyresamarbejde ("Samgonga") med [[Fólkaflokkurin]] og [[Javnaðarflokkurin]], med [[Jóannes Eidesgaard]] fra Javnaðarflokkurin som lagmand. [[Kaj Leo Johannesen]] blev formand for Sambandsflokkurin samme år. Samarbejdet mellem partierne brød sammen i 2008. Senere samme år måtte Javnaðarflokkurin alligevel erstatte [[Miðflokkurin]] og [[Tjóðveldi]] med sine to tidligere samarbejdspartnere, og Kaj Leo Johannesen blev lagmand. Johannesen fortsatte som leder af en mindretallsregjering mellem Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin, efter at [[Fólkaflokkurin]] brød ud som følge af uoverensbestemmelser om den økonomiske politik.
 
Ved [[Lagtingsvalget 2011|valget i 2011]] fik partiet 24,7% af stemmerne og 8 af de 33 pladser i Lagtinget.
9.263

redigeringer