Fólkaflokkurin: Forskelle mellem versioner

'''Hin Føroyski Fólkaflokkurin''' (''radikalt sjálvstýri'') i daglig tale '''Fólkaflokkurin''' (dansk: trad. '''Folkeflokken''', nu også '''Folkepartiet''') er et [[liberalkonservatisme|liberalkonservativt]], [[politisk parti]]<ref>[http://folkaflokkurin.fo/xa.asp?fnk=grn&bnr=2&unr=5 folkaflokkurin.fo - stevnuskrá]</ref> ipå [[Færøerne]], som ønsker løsrivelse fra [[Danmark]], og at Færøerne skal være en selvstændig stat. Partiets valgbogstavbogstav på valglister er '''A'''. Fólkaflokkurin betyder ordret ''Folkepartiet''. I det politiske spektrum kan partiet sammenlignes med det [[Danmark|danske]] [[Konservative Folkeparti]], og partiet plejer også at samarbejde med Det Konservative Folkeparti, når de får valgt et ataf Færøernes to folketingsmedlemmer, således var [[Anfinn Kallsberg]] og [[Óli Breckmann]] medlemmer af Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe, da de var folketingsmedlemmer i fra 2005-07 (Kallsberg) og 1984-2001 (Breckmann).<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/F%C3%A6r%C3%B8erne/%C3%93li_Breckmann denstoredanske.dk - Óli Breckmann]</ref> NuværendePartiets nuværende formand er fra [[2. august]] [[2007]] [[Jørgen Niclasen]].

[[Fil:Joannes Patursson 2.jpg|thumb|upright|Jóannes Patursson, foregangsmandinitiativtager fortil partistiftelsen og første formand 1940–1946.]]

[[Fil:Anfinn kallsberg.jpg|thumb|upright|Anfinn Kallsberg var formandpartiformand og statsministerlagmand i en årrække. {{byline|skanephoto.com/ norden.org}}]]

PartietFólkaflokkurin blev grundlagt ved årsskiftet [[1939]]-[[1940|40]] ved en samling af [[Vinnuflokkurin]] (Erhvervspartiet) med udbrydere fra [[Sjálvstýrisflokkurin]]s (Selvstyrepartiet) højrefløj. Den ledende kraft bag partistiftelsen var [[Sjálvstýrisflokkurin]]s tidligere formand og medstifter [[Jóannes Patursson]]. Den 3. december 1939 blev det bekendtgjort, at [[Jóannes Patursson]], - Færøernes fremmeste parlamentariker - stod bag partiet. I løbet af december gik flere vælgerforeninger i Sjálvstýrisflokkurin over til Fólkaflokkurin, og den 16. december blev Patursson valgt til formand for et udvalg, som skulle fremlægge vedtægter for partiet. Det stiftende møde fandt sted den 2. januar 1940, og Jóannes Patursson og [[Thorstein Petersen]] blev valgt til henholdsvis formand og næstformand. I lighed med Vinnuflokkurin, hentede Fólkaflokkurin hovedparten avaf sin tilslutning fra fiskeindustrien og privatdet private erhvervsliv. Fólkaflokkurin overtog op mod halvdelen af Sjálvstýrisflokkurins medlemmer. Fólkaflokkurin brugte etableringen af den vellykkede [[Sjóvinnubankin]] som eksempel på vigtigheden af en stærk økonomi for at opnå mere selvstyre.

Partiet opstillede til valg for første gang ved [[lagtingsvalget på Færøerne 1940|lagtingsvalget 1940]], og fik 24,7&nbsp;% avaf stemmenestemmerne (6 avaf 24 mandater), og blev det næststørste parti efter [[Sambandsflokkurin]]. Ved [[Lagtingsvalget på Færøerne 1943|lagtingsvalget 1943]] vantvandt Fólkaflokkurin i et valgskredjordskred med 41,5&nbsp;% avaf stemmenestemmerne (12 avaf 25 mandater). Ved folketingsvalget 1943 blev Thorstein Petersen den suveræne vinder under slagordet "Fyri Føroyum skulu Føroyingar ráða" (Over Færøerne skal færingerne råde). Efter verdenskrigens afslutning fik partiet i [[lagtingsvalget 1945|1945]] 43,4&nbsp;% af stemmene (11 af 23 mandater). Thorstein Petersen var lagtingsformand 1943–1945 og 1945–1946, og tog over som partiformand efter Paturssons død i 1946. Ved [[folkeafstemningen på Færøerne 1946]] om selvstændighed, stemte flertallet i befolkningen for løsrivelse fra Danmark, men afgørelsen blev omstødt af [[Folketinget]], fordi under halvdelen af vælgerne stemte for løsrivelsen. Dette førte alligevel til [[Hjemmestyre]]loven af 1948, som mange indenindenfor Fólkaflokkurin godt nok var imod, fordi den ikke betød fuld selvstændighed. Ved nyvalget til Lagtinget i [[lagtingsvalget 1946|1946]] forblev Fólkaflokkurin det største parti, men samhørighedspartierne fik et knaptlille flertal. Fólkaflokkurin var øernes største parti frem til valget i [[lagtingsvalget 1954|1954]], da der skete en vedvarende udjævning af tilslutningen til partierne i Lagtinget. Partiets tilslutning har ligget stabilt på omkring 20&nbsp;% af stemmene de sidste 40 år.