Saratogafelttoget: Forskelle mellem versioner

 

=== Angreb fra to sider ===

 

Dette sidste punkt viste sig at være den mest kontroversielle del af kampagnen: Germain godkendte Burgoynes plan efter at have fået Howes brev, hvor denne skrev at han ikke kunne klare at støtte den nordlige hær før sent på året efter at Philadelphia var blevet erobret. Om Germain fortalte Burgoyne om Howes reviderede planer er uklart, antagelig gjorde han det <ref>Ketchum, s. 84.</ref>. Om Germain, Howe og Burgoyne havde de samme forventninger om i hvilken grad Howe skulle støtte invasionen fra Canada er også uklart. Nogen har hævdet, at Howe ikke fulgte instruktionerne og ganske enkelt opgav Burgoynes hær, andre hævder, at Burgoyne led nederlag på egen hånd og så forsøgte at skyde skylden på Howe og Clinton <ref>Mark M. Boatner, "Encyclopedia of the American Revolution", s. 134–35.</ref> Det som er sikkert, er, at Germain enten gav sine generaler for meget spillerum eller lod være med at fastlægge en klart defineret strategi <ref>Black, s. 126.</ref>.

 

 

== Felttoget ==

=== Burgoynes ekspedition starter (juni 1777) ===

[[Fil:Benedict arnold illustration.jpg|thumb|right|General Benedict Arnold]]

 

Han forventede ikke en gentagelse af forrige års forsinkelse ved [[Valcour Island]], da han rådede over en overlegen marinestyrke. Udover de fem sejlskibe fra året før, var et sjette blevet bygget og tre var blevet erobret fra [[Benedict Arnold]] efter [[slaget ved Valcour Island]]. Ud over disse skibe havde han 28 bevæbnede [[barkasse]]r eller kanonbåde og en stor flåde af [[kano]]er og [[bateaux]]er (både med flad bund) til transport.

{{Uddybende|Slaget ved Ticonderoga (1777)}}

 

 

Burgoyne og Schuyler forventede begge at erobringen af Ticonderoga ville blive en større operation; men britene fandt en måde at få artilleriet op på en bakke, som blev kaldt ''Sugar Loaf'' som havde udsigt udover fortet. St. Clair nåede at trække sig tilbage om natten, og Burgoynes mænd besatte hovedfæstningen og Mount Independence–fæstningerne den [[6. juli]]. Selv om en senere undersøgelse frikendte både Schuyler og St. Clair for at have gjort noget forkert ved denne overgivelse, førte den til, at [[den kontinentale kongres]] erstattede Schuyler med general [[Horatio Gates]] som kommandant for den nordlige del af [[den kontinentale armé]].

{{Uddybende|Slaget ved Hubbardton|slaget ved Fort Ann}}

 

 

Felttoget havde indtil videre stort set været en britisk succes, men nu begyndte tingene at gå galt. Burgoyne havde mistet nogle mænd, og selv om de 220 soldater, som blev dræbt eller såret var et lille tal i forhold til hvad han havde opnået, svækkede det invasionen. Han havde efterladt 400 mand i garnison for at passe på magasinet i Crown Point og yderligere 900 for at forsvare Ticonderoga. Han kunne have returneret til Fort Ticonderoga og så sejlet til den sydlige ende af [[Georgesøen]], men det kunne have lignet en tilbagetrækning. Han begik den alvorlige fejl at beslutte sig til at forsætte over land til Fort Edward. Han tænkte, at han ville få behov for sit artilleri og sine forsyningsvogne for at en opretholde tilstrækkelig ildkraft til at undgå en gentagelse af de tab som blev påført briterne i [[slaget ved Bunker Hill|Bunker Hill]].

 

 

=== Slagene ved Fort Stanwix og Oriskany (juli–august 1777) ===