Perserkrigene: Forskelle mellem versioner

Baggrunden for krigene var uroen i de græske [[joniske]] kolonier i [[Lilleasien]] som hørte under Perserriget. Dels af kulturelle, dels af økonomiske grunde følte flere af disse byer sig trykket af den persiske overhøjhed og frygtede konkurrencen fra de [[Fønikien|fønikiske]] handelsbyer. Efter flere gnidninger brød et stort oprør ud blandt byerne i [[499 f.Kr.]] som fik støtte fra [[Athen]], mens de øvrige bystater holdt sig tilbage. Efter begyndende modgang lykkedes det perserne at få overtaget og [[494 f.Kr.]] erobrede og afbrændte de oprørets hovedby [[Milet]].

 

Athens støtte til de ioniske oprørere fik imidlertid perserkongen [[Dareios I]] til at vende sin interesse mod det egentlige Grækenland og dermed brød selve krigen ud. I første omgang synes kongen at have villet nøjes med en straffeekspedition mod athenerne. [[490 f.Kr.]] sendtes en stor persisk hær ad søvejen mod Grækenland. Athen tog kampen op, trods ringe tilslutning fra nabobyerne ([[Sparta]] sendte en undsætningshær, som kom for sent), og i slaget ved [[Marathon]] nord for [[Athen]] besejrede athenerne samme år den talmæssigt overlegne persiske hær, der rømmede Grækenland. En løber blev sendt de 42 km fra [[Marathon]] til [[Athen]] med budskab om den uventede sejr. Dette blev baggrunden for det senere [[marathonløb]]. Et mislykket athensk fremstød til søs endte denne del af krigen.