Kloster: Forskelle mellem versioner

{{harflertydig2|Kloster (flertydig)}}

'''Kloster''' ({{la sprog}}: ''claustrum'' for "indelukke"<ref>Fenger, s. 171</ref>) betegner dels et ''bygningsværk'', dels et ''religiøst fællesskab'', som lever adskilt fra det øvrige [[samfund]] efter en klosterordens særlige bestemmelser<ref>Ordbog over det danske sprog: ''Kloster''

</ref>

{{POV afsnit|dato=2010}}

{{hovedartikel|Kloster (Kristendom)}}

I de kristne klostre var meningen med klosterlivet at efterkomme [[Jesu]] ord til den rige unge mand: "''Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv pengene til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!''"<ref>Bibelen, Det Nye Testamente, Matthæus-evangeliet 19, 21</ref>. Klosterets beboere, der for mænds vedkommende kaldes [[munk]]e og for kvinders vedkommende [[nonne]]r, var og er [[menneske]]r, der har følt et [[kald]] til at forsage verdens velfærd og [[vie]] deres liv til [[Gud]].

 

 

Der findes ikke [[Hinduisme|hinduistiske]] klostre i streng forstand, da hinduistiske «munke» (''[[sadhu]]er'') lægger vægt på individualitet. Der findes alligevel steder hvor flere eneboere har samlet sig i en ''[[ashram]]'', som ofte bliver sammenlignet med et kloster, men som ikke har en fælles regel.

 

== Eksterne henvisninger ==

* [http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/landbohist/article/download/3815/3310 Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen: "»De tiggermunke fare omkring…« – om dominikansk og franciskansk terminering blandt middelalderens landboere" (''Landbohistorisk Tidsskrift'' 2009:1; Auning: Landbohistorisk Selskab, s. 9-50)]

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_7rk_0005-PDF/hto_7rk_0005_97058.pdf Ivar Hertzsprung: "De danske klostres styrelse og økonomiske forhold samt klosterbygningerne i tiden 1202—1319" (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 7, rk. 5; 1904)]

 

== Se også ==

* [[Religion]]

* [[Bebyggelse]]

* [[Danske middelalderklostre]]

 

{{kirkearkitektur}}

[[Kategori:Bebyggelsestyper]]

[[Kategori:Bebyggelsesgeografi]]