Romansk stil: Forskelle mellem versioner

Dyr, ofte slanger og løver, bruges ofte symbolsk, men de er ofte dobbelttydige, og kan repræsentere både det gode og det onde. Betydning afhænger i reglen af positur og placering; fx hvor dyret er placeret i forhold til udsmykningens hovedmotiv og hvorvidt lemmer og haler er løftede eller sænkede, eller om de er fremstillet som tæmmede eller som utæmmede. På den måde kan slanger symboliserede både ondskab og visdom, mens løver kunne være billede på både mod/styrke og vildskab/rov, dvs. både [[Kristus]] og [[djævelen]]. Kunsthistorikeren [[Lise Gotfredsen]] har forklaret dette med, at begge symboler tilsyneladende kan rumme begge poler i sig på samme tid. Hun mener, at denne forestilling er udtryk for en dynamisk tænkning og en cirkulær verdensopfattelse, hvor liv og død, vækst og ødelæggelsen hænger sammen. Gotfredsen tolker på den baggrund løven som et ’’genfødselsdyr’’, hvilket ifølge hende kan forklare hvorfor mange døbefonde blev udsmykket med løver. Hun henviser også til, at [[dåb]]en blev opfattet som en [[ritual|rituel]] død (drukning) og efterfølgende genfødsel til gudsriget.<ref>Godfredsen (2002) s. 43-46</ref>

 

 

== Romansk stil i Danmark ==