Versionen fra 13. apr. 2015, 23:17 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.521 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. apr. 2015, 10:28 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits Om stavrim i dagligtale og nordisk navneskik. Gå til næste forskel →
Linje 1: En '''allitteration''', også kaldet '''bogstavrim''' eller '''stavrim''', er et stilistisk virkemiddel:, hvor samme lyd ([[bogstav]]) begynder tæt på hinanden følgende ord~~. Fx [[Franz Ferdinand]]~~. Bogstav[[rim]] benyttes gerne i ~~avisoverskrifter~~[[avis]]overskrifter eller ~~reklamesloganer~~[[reklame]]sloganer. Også [[viking]]erne anvendte stavrim i deres [[digt]]ning. Allitterationer høres i [[Beovulfkvadet]]. == Allitterationer i dagligtalen == I dagligdagse vendinger kendes allitteration fra udtryk som "fri og frank", "stort og småt", "tabe mund og mæle", "bastet og bundet", "over stok og sten", "deres ve og vel", "takt og tone", "i nattens mulm og mørke", "med brask og bram", "til spot og spe", "i stumper og stykker", "bulder og brag", "fra sans og samling", "på den grønne gren", "spinke og spare". == Allitteration i personnavne == [[Franz Ferdinand]] er et kendt eksempel. Allitteration blev anvendt i [[indoeuropæiske sprog\|indoeuropæiske]] toleddede [[personnavn]]e. På [[runesten]]en i Istaby i [[Blekinge]] kan man læse, at stenen blev rejst af ''hathuwulafaR haeruwulafiR'', på moderne dansk "Hathulv, søn af Hiorulv", hvor altså far og søn bar navne med leddet ''-wulafaR'' (-[[ulv]]) i sig. Stavelsen ''-hath'' stammer fra indoeuropæisk ''-katu'' (= kamp), og udgør første led i Caturix (den [[gælisk]]e krigsgud) og altså [[norrønt]] Hathulv. <ref>Kristian Hald: ''Personnavne i Danmark - oldtiden'' (s. 14-15), Dansk historisk fællesforenings håndbøger, København 1974</ref> Et dominerende princip i [[germaner\|germansk]] navnegivning var skikken med, at barnet fik det ene led av sin fars (sjældnere en anden slægtnings) navn. [[Tacitus]] omtaler to brødre, der var [[høvding]]e hos [[cheruskere\|cherusker-stammen]] - Inguiomerus og Segimerus, hvor det fælles efterled åbenbart stammer fra deres fars navn. Leddet ''segi-'' stammer fra indoeuropæisk ''segho-'' (= sejr), og genkendes i oldindisk Saha-jah, gælisk Segovesus, og som leddet Sig- i nordiske navne som Sigbjørn og [[Sigrid]]. Den samme type allitteration ses på [[Snoldelevstenen]], der blev rejst for Gunwald, søn af Roald, ''thul'' (vismand) i Salløv. <ref>http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=Snoldelev-sten</ref> Roald tilsvarer det [[højtysk]]e Hrodowald, men i norrønt forsvandt w'en tidligt fra navnet. <ref>Kristian Hald: ''Personnavne i Danmark - oldtiden'' (s. 14-15)</ref> På [[Bornholm]] findes ligeledes [[Bodilsker Sogn\|Bodilsker]]-runestenene, hvor Økil er far til Alfkil og Thorkil, <ref>http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=Bodilsker-sten_3</ref> mens Isbjørn er far til Frøbjørn. <ref>"Gudmund og Frøbjørn rejste stenen efter deres far Isbjørn", citeret fra: http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Aa_kirke/Aa_kirke.htm</ref> == Henvisninger == <References /> {{Sprogstub}}

Allitteration: Forskelle mellem versioner