Skønvirke: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Kunsthåndværk: Mette Westergaard er med "W" |
→Kunsthåndværk: flertyidlinkfix |
||
Linje 24:
Kunsthåndværket oplevede generelt en opblomstring i skønvirketiden. [[Vævning]], [[knipling]], [[filering]] og [[hedebosyning]] var gamle håndværk, der blev taget op igen, og til bl.a. [[broderi]] leverede [[Clara Wæver]]s broderiforretning (1890–1917) mønstre. På [[Jenny la Cour]]s (1849–1928) væveskole på [[Askov Højskole]] og på [[Dansk Husflidsselskab]]s Vævestuen i København, oprettet [[1913]], vævede kunstnerne med inspiration fra nordiske og især danske almuevævninger. Billedvævningen blev genoptaget med fx [[Kristian Møhl]]s (1876–1962) [[Naturalisme|naturalistiske]] og mytiske tegninger til [[Mette Westergaard]]s (1866–1951) vævninger.
[[Lorenz Frølich]] udførte nogle forlæg til en serie [[gobelin]]er til Københavns Rådhus med udgangspunkt i sine illustrationer til [[Adam Fabricius]]' (1822–1902) ''Illustreret Danmarkshistorie'' (1854–55). De blev vævet [[1902]]–[[1920|20]] under ledelse af [[Dagmar Olrik]], mens Joakim Skovgaards billedtæpper med bl.a. [[folkevise]]motiver til [[Christiansborg Slot]] (1920–[[1926|26]]) vævedes af [[Kristiane Konstantin-Hansen]] (1848–1925), [[Johanne Bindesbøll]] (1851–1934) og [[Georgia Skovgaard (væver)|Georgia Skovgaard]] (1893–1973).
I [[Sønderjylland]], der dengang endnu var under preussisk herredømme, var den tyske jugendstil og [[Heimatschutz]]-stil levende, hvilket sammen med skønvirkestilen prægede Skolen for Kunstvæveri i [[Skærbæk (Tønder Kommune)|Skærbæk]] (1896–1904), oprettet af præsten [[Johannes Jacobsen]]s (1854–1919).
== Kilder ==
| |||