Skønvirke: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Kunsthåndværk: flertyidlinkfix |
→Kunsthåndværk: flertydiglinkfix |
||
Linje 22:
== Kunsthåndværk ==
[[Fil:Dansk landskab 1891 by Harald Slott-Møller.jpg|thumb|left|[[Harald Slott-Møller]]: ''Dansk landskab'' (1891), [[Statens Museum for Kunst]], www.smk.dk. Rammen er et tidligt eksempel på skønvirke]]
Kunsthåndværket oplevede generelt en opblomstring i skønvirketiden. [[Vævning]], [[knipling]], [[filering]] og [[hedebosyning]] var gamle håndværk, der blev taget op igen, og til bl.a. [[broderi]] leverede [[Clara Wæver]]s broderiforretning (1890–1917) mønstre. På [[Jenny la Cour]]s (1849–1928) væveskole på [[Askov Højskole]] og på [[Dansk Husflidsselskab]]s Vævestuen i København, oprettet [[1913]], vævede kunstnerne med inspiration fra nordiske og især danske almuevævninger. Billedvævningen blev genoptaget med fx [[Kristian Møhl]]s (1876–1962) [[Naturalisme (billedkunst)|naturalistiske]] og mytiske tegninger til [[Mette Westergaard]]s (1866–1951) vævninger.
[[Lorenz Frølich]] udførte nogle forlæg til en serie [[gobelin]]er til Københavns Rådhus med udgangspunkt i sine illustrationer til [[Adam Fabricius]]' (1822–1902) ''Illustreret Danmarkshistorie'' (1854–55). De blev vævet [[1902]]–[[1920|20]] under ledelse af [[Dagmar Olrik]], mens Joakim Skovgaards billedtæpper med bl.a. [[folkevise]]motiver til [[Christiansborg Slot]] (1920–[[1926|26]]) vævedes af [[Kristiane Konstantin-Hansen]] (1848–1925), [[Johanne Bindesbøll]] (1851–1934) og [[Georgia Skovgaard (væver)|Georgia Skovgaard]] (1893–1973).
| |||