Armeniere: Forskelle mellem versioner

Den [[etnisk udrensing|etniske udrensning]] af armenere under det Osmanniske riges sidste tider nævnes ofte som et [[folkemord]] eller en [[massakre]], med et skønnet antal på alt fra 400.000 - 1,5 millioner ofre <ref>[http://www.britannica.com/EBchecked/topic/35323/Armenian-massacres Armenian massacres (Turkish-Armenian history) - Britannica Online Encyclopedia<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. En bølge af forfølgelser i årene [[1894]] til [[1896]] blev efterfulgt af og kulminerede i hændelsene under [[Folkemordet på armenerne]] i [[1915]] og [[1916]]. Efter det knusende osmanniske nederlag til russerne under [[1. verdenskrig]], trak [[Enver Pasja]] sig som øverstkommanderende for hæren og beskyldte armenerne for at have skylden for det katastrofale nederlag. Dette begrundedes med, at en del armenske oprørsgrupper havde angrebet tyrkiske forsyningsruter og gjort væbnede oprør mod osmanniske styrker i håb om at få sin selvstændighed. Armenske partier og geriljaerguerillaer, som ønskede selvstændighed havde eksisteret længe og armenske grupper havde længe samarbejdet med Rusland, men dette førte til, at mange flygtede til de russisk kontrollerede områder og lod sig hverve til [[Den kejserlige russiske hær|den russiske hær]] og begyndte at kæmpe på russernes side mod det osmanniske rige. Enver Pasja ønskede at løse det armenske problem og beordrede, at armenere i den osmanniske hær skulle afvæbnes og gav ordre om deportation. I juli 1915 skal en tyrkisk gendarm have sagt til en [[Røde Kors]]-søster fra [[Danmark]]: "Først dræber vi armenerne, så [[græker]]ne, så [[kurder]]ne."

Efter opdelingen af Det russiske imperium efter 1. verdenskrig var Armenien selvstændigt i en kort periode, fra 1918 til 1920, som Den demokratiske republik Armenien. I slutningen af 1920 kom [[kommunist]]erne til magten efter, at Armenien var blevet invaderetindtaget af den [[Røde hær]]. I 1922 blev Armenien en del af den [[Transkaukasiske SFSR]] i [[Sovjetunionen]], og blev i 1936 en egenselvstændig sovjetrepublik, kaldet den [[Armenske SSR]] i Sovjetunionen. Den 21. september 1991 erklærede [[Armenien]] sin uafhængighed fra Sovjetunionen og oprettede den anden republik Armenien.

[[Fil:ArmenianDiaspora.png|thumb|300px|Kort over [[Den armenske diaspora]].]]

Inden for det armenske diaspora-samfund findes en uofficielluofficiel klassificering af forskellige ''typer'' armenere. For eksempel kaldes armenere, somder har deres oprinnelseoprindelse fra [[Iran]] ''Parskahay'' (armensk: Պարսկահայ), mens armenere fra [[Libanon]] sædvanligvis kaldes ''Lipananahay'' (armensk: Լիբանանահայ). Bortset fra armenerne i Iran, Rusland og tidligere sovjetstatersovjetrepublikker som [[Georgien]] (hvor de udgør flertallet af befolkningen i provinsen [[Samtskhe-Javakheti]]) og [[Ukraine]] så taler diaspora-armenerne hovedsagelig den vestlige dialekt af armensk. Denne dialekt har betydelige forskelle i forhold til den østlige dialekt, men brugere af de to dialekter kan sædvanligvis forstå hinanden. I områder, hvor armenere med mange forskellige baggrunde lever sammen (så som i Canada og USA) har de forskellige grupper en tendens til at klumpe sig sammen.

I Europa er det [[Frankrig]], som har den største armenske befolkning, men også i [[Tyskland]], [[HellasGrækenland]] og [[Bulgarien]] finnesfindes betydelige armenske samfund. I verden for øvrigøvrigt findes der også en større koncentration af armenere i [[Australien]].

ArmenienArmensk er en undergren af den [[Indoeuropæiske sprog|indo-europæiske sprogfamilie]], og er med rundt 8-10 millioner brugeretalere en af de minstemindste grenene som fremdelesstadig eksisterer, sammenlignelig med [[albansk]] eller den noget mere udbredte [[græsk]]e gren, som den kan være beslægtet med (se: [[Græsk-armensk]]).

Fem millioner brugeretalere af den østarmenske dialekt bor i Kaukasus, Rusland og Iran, og anslagsvisde ca. to til tre millioner i resten af den armenske diaspora taler den vest-armenske dialekt. I følge den amerikanske folketælling i 2000 var detder da 300.000 amerikanere, som taler armensk hjemme, og er det 20. mest vanlige sprog i USA.

I løbet af 1800-tallet var vidne tilder en stor litterær bevægelse, som skulleder givegav ophav til den nyere armenske litteratur. Denne tid, hvor armensk kultur blomstrede, kaldes fornyelsestiden (''Zartonki sherchan''). Forfatterne i fornyelsestiden, hovedsagelig baseret i [[Konstantinopel]] og [[Tbilisi]], ønskede at opmuntre den armensk nationalisme. De fleste af dem brugte de nylavede østlige eller vestlige varianter af det armenske sprog, afhængigt af hvilket publikum de skrev for, og foretrak dem over klassisk armensk (''grabar''). Denne periode sluttede efter [[De hamidiske massakrer]], da armenerne oplevede turbulente tider.

Efterhånden som armensk historie fra folkemordet og 1920-tallet begyntebegyndte at blive diskuteret mere åbent, begyndte forfattere som [[Paruyr Sevak]], [[Gevork Emin]], [[Silva Kaputikyan]] og [[Hovhannes Shiraz]] en ny æra i armensk litteratur.

Før kristendommen tilhørte armenerne en [[polyteisme|polyteistisk]] religion, og selv efter, at kristendommen blev officiel religion, fandtes der mange lommer af armenere, som beholdt en ikke-kristen tro.

[[Kristendommen]] blev indført som statsreligion i Armenien først i 300-tallet, som det første land nogen sinde.<ref name="HistofChrist"/> Der blev etableret en kirke som fremdeles eksisterer uafhængig af både den [[Den romersk-katolske kirke|katolske]] og den [[Den ortodokse kirke|ortodokse]] kirke, efter, at den i 451 blev [[Ekskommunikation|ekskommuniseret]] af [[Konsilet i Kalkedon]].<ref name="HistofChrist"/> I dag er denne kirke kendt som [[Den armenske apostoliskeapostolske kirke]], som er en del af de [[Orientalske ortodokse kirker]]s [[kommunion (kirkefællesskab)|kommunion]], som ikke må forveksles med den mermere kendte (østlig)-ortodokse kirkes kommunion. Under sineperioderne perioder undermed fremmed styre og tidvis undertrykkelse har armenerne været afhængige af sin kirkekirken for at bevare og beskytte sin unike identitetidentiteten som folkeslag.

Det armenske katolikatet lå oprinneligoprindeeligt i [[Echmiadzin]], men de vedvarende uroligheder gjorde at de armenske lederne valgte at flytte til et sikrere sted, og kirkens center flyttede sammen med det politiske og endte til sidst i [[Kilikia]], som [[Katolikatet i Kilikia]].

Selv om Den armenske apostoliskeapostolske kirke fortsattfortsat er den mest prominente kirke i de armenske samfund verden over, så findes der armenere (specielt i diasporaen) somder har tilhørighedtilsluttet tilsig andre kristne trosretninger. Blandt disse er [[Den armenske katolske kirke]] (som følger sin egen liturgi men anerkender den romersk-katolske [[pave]]), [[Den armenske evangeliske kirke]], som startede som en reformation i moderkirken, men senere brød ud, og [[Den armenske broderskabskirke]], som blev til inden Den armenske evangeliske kirke men senere brød ud af den. DetDer findes også et utal armenske kirker, somder tilhører alle typer [[protestantiske]] trosretninger.

Gennem århundrer har mange grupper af armenere tilhørt andre trosretninger og kristne bevægelser, herunder [[Paulikianisme]]n, somder var en form for [[gnostisk]] og kvasi-[[manikeistisk]] kristendom. Paulikianerne ønskede at genvinde Paulus' rene kristendom og grundlagde den første menighed i Kibossa i Armenien i 660.

Et andet eksempel er [[tondrakianerne]], som blomstrede i middelalderens Armenien mellem det tidlige 800-tal og 1000-tallet. Tondrakianerne talte for at afskaffe den armenske kirke, benægtede sjælens udødelighed, troede ikke på et liv efter døden, støttede ejendomsret for livegne, ogsamt lighed mellem mænd og kvinder.

Armenerne har til tider udgjort en kristen ''ø'' i en overvejende [[muslimsk]] region. DetDer findes imidlertid en lille minoritet af etnisk armenske muslimer, kaldet [[Hamsheni]]. Der findes også fremdeles en lille gruppe jøder i landet, og jøderne har en historie i Armenien, som strækker sig 2000 år tilbage i tid.

Under sovjetisk styre var armenske idrætsfolk fremtrædende og vandt mange medaljer, som hjalp [[Sovjetunionen]] til at opnå en betydelig medaljehøst i [[Olympiske lege]] ved flere anledninger. Den første medalje, somder blev vundet af en armensk udøver i moderne olympisk historie, var [[Hrant Shahinian]]s to guld og to sølv i turn i [[Sommer-OL 1952]] i [[Helsingfors]]. I fodbold var deres mest succesfulde hold Jerevans [[FC Ararat Jerevan|FC Ararat]], somder vandt de fleste sovjetiske mesterskaber i 1970-erne og også vandt over professionelle vesteuropæiske hold som [[Bayern München]] i Europakupen.

Armenere har også været succesfulde i skak, og flere af verdens bedste skakspillere er armenere, her under [[Tigran Petrosian]], [[Levon Aronian]] og [[Garry Kasparov]]. Armenere har også vundet olympiske medaljer inden forindenfor vægtløfting og brydning.

Med udgangspunkt i artister inden for Midtøstens armenske diaspora og indflueret af kontinental europæisk (specielt fransk) popmusik, voksede den armenske popmusik-genren i berømmelse i 1960- og 1970-erne, med artister som [[Adiss Harmandian]] og [[Harout Pamboukjian]], som havde konserter både i Armenien og for armeneske samfund i diasporaen. Andre diaspora-armenere som blev kendte inden for klassiske eller internationale musikcirkler er den fransk-armenske sanger og komponist [[Charles Aznavour]], samt [[Hasmik Papian]], pianisten [[Sahan Arzruni]] og nærmere nutiden også [[Isabel Bayrakdarian]]. Andre armenere valgte imidlertid ikke-armensk musik, som [[heavy metal]]-bandet [[System of a Down]] (som imidlertid ofte inkluderer traditionelle armenske instrumentalerinstrumentering og stilbrugstil i sine sange) eller popstjernen [[Cher]].

Som de fleste andre folkeslag ynder dagens armenere mange forskellige sorterslags mad, både "indfødt" og fremmed. Den mest populære armenske ret er [[khorovats]], en armensk grillret, som er kendt over hele verden. [[Lavash]] er et populært armensk rullebart brød, og armensk [[baklava]] er en speciel delikatesse. Andre kendte armenske madretter er [[Shish kebab|kabob]] (et spyd med marinert grillet kød og grøntsager, der minder om Shish kebab), [[t'pov dolma]] (malethakket lam-, eller storfekødoksekød og ris pakket i drueblade), [[kaghambi dolma]] (malthakket kød og ris pakket i kålkålblade), [[amarayin dolma]] (tomater, auberginer og grøn paprika fyldt med blandet malthakket kød og ris), og [[pilaf]], en smagfuld risrettrisret. Desuden er risretten Ghapama og mange forskellige salater populære i det armenske køkken. Frugter har en vigtig rolle i den armenske diæt. [[Aprikos]] (også kaldet ''armensk plommeblomme'') og [[fersken]] har sin oprinnelseoprindelse i dette område, og [[druer]], [[figner]], [[granatæbler]] og [[melon]]er er også populære.

== NoterReferencer ==