Åbn hovedmenuen

Ændringer

Ingen ændring i størrelsen, for 4 år siden
m
Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 87.104.151.173 (diskussion | bidrag)
[[Fil:Bb bismarck.png|thumb|300px|Model af Bismarck bemalet til Operation Rheinübung]]
[[File:Varan komodský.jpeg|thumb]]
{{Harflertydig|Bismarck}}
'''Bismarck''' var et [[Tyskland|tysk]] [[slagskib]] under [[2. verdenskrig]]. Det var opkaldt efter den tyske [[rigskansler]] [[Otto von Bismarck]] og var et af sin tids største krigsskibe. Det er kendt for at have sænket den [[Storbritannien|britiske]] [[slagkrydser]] ''[[HMS Hood]]'' og for den efterfølgende jagt, der førte til, at ''Bismarck'' sank kun tre dage senere.
 
== Bygning ==
Tyskland måtte kun bygge slagskibe på maksimalt 35.000 tons som en konsekvens af betingelserne i den britisk-tyske flådeaftale fra [[1935]]. Processen med at designe ''Bismarck'' begyndte dog allerede i [[1934]], og skibet var officielt på 35.000 tons, men var i virkeligheden på 42.600 tons. Byggeriet blev påbegyndt den [[1. juli]] [[1936]], men skibet kom ikke i brug før den [[24. august]] [[1940]]. Tyskerne mente, at ''Bismarck'' ikke kunne sænkes. Dette skyldtes bl.a. den svære [[Panser|pansring]], der var op til 320 mm panserstål (lige over vandlinien). Alene panseret vejede 19.159 tons, og [[dybgang]]en var 11 m uden last.
 
''Bismarck'' var et traditionelt konstrueret slagskib, men med en meget svær pansring, høj fart og sindrig, vandtæt inddeling. Den tyske flådestrategi gik ud på handelskrig mod [[England]] i [[Atlanten]], og med indsatsen af ''Bismarck'' var det meningen, at tyskerne i modsætning til tidligere, nu også skulle tage kampen op og ødelægge de [[konvoj]]er, hvis eskorter bestod af de ældre slagskibe, som englænderne med held hidtil havde holdt de mindre og svagere bevæbnede tyske atlant-raidere på afstand med. Skibet havde en besætning på 2.250 mand, en længde på 250,5 meter og en tophastighed på 30 [[Knob (fart)|knob]]. Bevæbningen bestod primært af otte 380 mm kanoner med rækkevidde på 35,6 km, samt tolv 150 mm kanoner og 50 mindre kanoner, der for størstedelens vedkommende var luftværnskanoner.
 
Desuden var skibet forsynet med et på daværende tidspunkt moderne [[radar]]anlæg, der var monteret over broen til ildledersystemet for hovedskytset.
 
Fremdriften blev sikret af tre skruer på hver 4,70 m i diameter, der blev drevet af Blohm & Voss-turbiner med en samlet ydelse på godt 150.000 [[Hestekraft|hestekræfter]].
 
== Turen ud i Atlanten ==
[[Fil:Bundeswehrmuseum Dresden 13.jpg|thumb|Model af Bismarck]]
Den [[18. maj]] [[1941]] sejlede ''Bismarck'' ud på sin jomfrufærd som en del af Operation ''Rheinübung'' sammen med den svære krydser ''[[Prinz Eugen]]''. Egentlig var det meningen, at de to mindre slagskibe ''[[Scharnhorst (slagskib)|Scharnhorst]]'' og ''[[Gneisenau]]'', som efter et vellykket togt i Atlanten i januar-marts lå i den franske atlanterhavshavn [[Brest]], skulle have været med, men det kunne ikke lade sig gøre pga. reparationer. Derfor tog de to skibe alene af sted under kommando af [[admiral]] [[Günther Lütjens]]. Formålet med operationen var primært at true den engelske [[skibsfart]] over Atlanten, hvor man nu takket være ''Bismarcks'' overlegne slagkraft var i stand til at tackle selv stærkt beskyttede konvojer.
 
Briterne hørte om ''Bismarcks'' afgang gennem flere forskellige kilder; dechifrerede [[enigma]]-kodemeddelelser, allierede [[spion]]er, inklusive den [[Norge|norske]] modstandsbevægelse, som observerede skibet sejle gennem [[Skagerrak]], og via en rapport fra en [[Sverige|svensk]] krydser. Efter at have forladt sin hjemmehavn, [[Gdynia]], sejlede ''Bismarck'' gennem dansk, svensk og norsk [[farvand]]. Dermed var det nemt at følge dets rute, og via den engelske marine-[[attaché]] i [[Stockholm]] blev skibets bevægelser mod nord rapporteret til [[London]]. I nogle timer mistede man kontakten, til det blev genfundet af et [[Spitfire]]-[[rekognosceringsfly]] i Dolviken ved [[Bergen]]. <ref>Kristian Ottosen: ''Theta theta'' (s. 39), Universitetsforlaget, Oslo 1983, ISBN 82-00-06823-4</ref> Senere opfangede de to britisk krydsere ''[[HMS Suffolk]]'' og ''[[HMS Norfolk]]'' det på radaren i [[Danmarksstrædet]] mellem [[Island]] og [[Grønland]].
 
== Slaget i [[Danmarksstrædet]] ==
Den [[24. maj]] blev ''Bismarck'' angrebet af en britisk styrke, der omfattede slagskibet ''[[HMS Prince of Wales]]'' og flagskibet, [[slagkrydser]]en ''[[HMS Hood]]'', under kommando af viceadmiral [[Lancelot Holland]]. ''Prince of Wales'' var kun lige færdigbygget, og det havde faktisk stadig værftsfolk om bord. ''Hood'' var bygget som en hurtig slagkrydser, men havde fået mere pansring for at få det til at minde mere om et slagskib. Det var dog stadig relativt dårligt pansret på dækket.
 
Fordi han fejlagtigt troede, at ''Bismarck'' sejlede forrest, beordrede viceadmiral Holland al skydning til at være koncentreret om ''Prinz Eugen.'' Kaptajnen på ''Prince of Wales'' opdagede dog fejlen. De britiske skibe prøvede derefter at komme tættere på ''Bismarck,'' så ''Hoods'' svage dækspanser var knapt så udsat. Det betød dog, at de to engelske slagskibe pga. af retningen mod målet kun kunne benytte deres to forreste kanontårne, mens ''Bismarck'' kunne benytte alle sine fire. Før de nåede tæt nok på, blev ''Hood'' dog ramt. Først af ''Prinz Eugen'' og lidt senere af ''Bismarck. Bismarcks'' træffer fik ''Hood'' til eksplodere og knække i to dele. Kun 3 ud af en besætning på 1.418 overlevede.
 
''Prince of Wales'' blev også ramt, men var dog i stand til at slippe væk under dække af røgslør. ''Bismarck'' var blevet ramt tre gange. Den alvorligste træffer i forskibet, som betød nedsat fart både på grund af lækager, og fordi man nu måtte økonomisere med brændstoffet, da forbindelse til brændstoftankene i forskibet var afskåret. Skibet blev derfor tvunget til at sejle videre for nedsat kraft med kurs mod det besatte [[Frankrig]] for at blive repareret. Briterne, inkl. det skadede ''Prince of Wales'', fortsatte dog med at forfølge det. ''Prinz Eugen'' slap væk.
 
== Jagten ==
Fast besluttet på at hævne tabet af ''Hood'' satte briterne alle forhåndenværende enheder ind i jagten på ''Bismarck''. Et angreb med fly fra [[hangarskib]]et ''[[HMS Victorious]]'' blev forsøgt, men uden større held. Alt imens bevægede de sig tættere og tættere på Frankrig og tysk luftherredømme. Briterne mistede en overgang kontakten med ''Bismarck'' i seks timer. Tyskerne var dog ikke opmærksomme på det og sendte flere radiotransmissioner, som briterne kunne bruge til at finde dem igen.
 
Ved solnedgang d. [[26. maj]] angreb britiske fly igen. De kom ved en fejl til at angribe deres egen krydser ''[[HMS Sheffield]]''. Senere lykkedes det dog at ramme ''Bismarcks'' styremekanisme midt i en undvigemanøvre, så skibets ror blev fastlåst. Resultatet var, at ''Bismarck'' drejede rundt om sig selv ude af stand til at manøvrere. Hvis roret havde været fastlåst i en ikke-drejende stilling, kunne Bismarck stadig have manøvreret ved hjælp af sine forskellige skruer. ''Bismarck'' blev stoppet af en torpedo fra en britisk [[Fairey Swordfish|Swordfish]]-dobbeltdækker.
I løbet af natten blev ''Bismarck'' angrebet med torpedoer af flere britiske destroyere, men dog uden at blive ramt eller selv at ramme modstanderne.
 
== Det sidste slag ==
De to britiske slagskibe ''[[HMS King George V]]'' og ''[[HMS Rodney]]'' havde været på vej mod ''Bismarck'' vest fra, og om morgenen d. [[27. maj]] nåede de frem. De to skibe angreb kl. 8:47 fra ca. 20 km afstand. ''Bismarck'' besvarede ilden, men manglende manøvredygtighed samt det faktum, at det ikke lå lige i vandet, påvirkede dets evne til at svare igen. Med hjælp fra ''Norfolk'' og ''Dorsetshire'' lykkedes det i løbet af blot tre kvarter at få ødelagt alle ''Bismarcks'' kanoner samt at få dræbt hovedparten af de øverste officerer ved hjælp af skud mod kommandobroen. På trods af den ulige kamp, hvor ''Bismarck'' reelt var uden mulighed for at manøvrere, lykkedes det ''Bismarck'' at holde sig flydende. De britiske skibe var efterhånden løbet tør for ammunition, men på trods af at stort set alle strukturerne oven på skibet var ødelagt, var skroget stadigt intakt. De overlevende påstod efterfølgende, at besætningen selv havde sænket deres eget skib ved at løsne bundpropperne, da det blev klart, at Bismarck ikke stod til at redde. Nyere undersøgelser <ref> I anledning af sejren over Bismarck i 1941 blev der præcis 60 år efter i 2001 udrustet en omfattende dybhavsekspedition, ledet af David Mearns, med bl.a. det formål at få fastslået den nøjagtige årsag til, at Bismarck til sidst sank ned på havets bund. Ekspeditionen blev dokumenteret og filmet af den engelske public service TV-kanal, Channel Four, og senere samme år offentliggjort under titlen "The Battle of Hood and Bismarck". Af undersøgelsen fremgår det, at uanset sandhedsværdien af de overlevende søfolks påstand om, at tyskerne selv skulle have sænket deres eget slagskib, havde mindst en af torpedoerne fra HMS Dorsetshire alene anrettet så stor skade, at Bismarck herefter ikke mere ville være i stand til på nogen måde at kunne holde sig flydende. </ref> af det sænkede slagskib på havbunden i 4,5 km dybde med ubemandede dybhavsubåde har imidlertid vist, at påstanden formentlig skulle tjene den nazistiske krigspropaganda, idet Bismarck efter et par timers bombardement, der ryddede hele dækkets bestykning med kanoner og kommandotårne, mm., til sidst sank som følge af 4 afsluttende fuldtræffere under vandlinjen med torpedoer fra et af de engelske krigsskibe, slagkrydseren HMS Dorsetshire, som havde deltaget i omringningen af det tyske slagskib.
De engelske krigsskibe påbegyndte redningen af ''Bismarcks'' overlevende besætning, men kun 115 blev reddet, da redningsarbejdet måtte opgives på grund af en [[ubåd]]salarm. Mere end 2.000 tyske søfolk omkom.
 
Tyskerne ville efter ''Bismarck'' ikke igen risikere nogen af deres slagskibe i Atlanten, og ''Bismarcks'' søsterskib, ''[[Tirpitz (slagskib)|Tirpitz]]'', tilbragte det meste af krigen i en norsk fjord, indtil det blev sænket ved et flyangreb den [[12. november]] [[1944]].
 
==Henvisninger==
<References />
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commons|Battleship Bismarck}}
* [http://www.kbismarck.com/ kbismarck.com] (engelsk)
 
{{autoritetsdata}}
{{coord wd|region=XA|type=landmark}}
 
== '''VARAN DIN FUCK!!''' ==
[[Kategori:Slagskibe fra 2. verdenskrig fra Tyskland]]
[[Kategori:Slagskibe fra Tyskland]]
93.157

redigeringer