Græsk mytologi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zoizit (diskussion | bidrag) lidt mere tekst |
Zoizit (diskussion | bidrag) lidt mere tekst |
||
Linje 2:
'''Græsk mytologi''' består af en række [[Mytologi|mytologiske]] historier, fra [[Oldtidens Grækenland]]. De omhandler deres [[Polyteisme|guder]] og [[helt]]e, hvordan verden fungerer og hvordan religionen er opstået. Moderne forskere refererer til [[Myte|myterne]] og studerer dem i et forsøg på at kaste lys over de gamle grækeres religiøse og politiske institutioner og for at få en forståelse for mytedannelsens natur.
Den græske mytologi består delvis af en stor samling af fortællinger som forklarer oprindelsen af verden, og livene og oplevelserne af vidt forskellige [[Græske guder|guder, gudinder, helter, heltinder]] og andre [[græske mytologiske væsner|mytologiske væsener]], og i kunst som vasemalerier. Fortællingerne blev oprindeligt fortalt fra mand til mand. I dag kendes de primært fra nedskrevne værker. De ældste kendte litterære kilder er de episke digte ''[[Iliaden]]'' og ''[[Odysseen]]'' af [[Homer]], der fokuserer på begivenheder omkring den [[Trojanske krig]]. To digte af Homers næsten samtidige [[Hesiod]] ''[[Theogonien]]'' og ''[[Værker og dage]]'', der indeholder optegnelser om verdens fødsel, arvefølgen af guddommelige herskere, rækkefølgen af menneskealdre, oprindelsen til menneskets [[skæbne]]n og oprindelsen til ofringer. Myterne er ligeledes kendt fra de [[Homeriske hymner]], i fragmenter af episke digte af den [[Episke cyklus]], i [[lyriske digte]], fra tragedierne fra det [[5. århundrede f.Kr.]], i tekster fra lærde og digtere fra den [[hellenistiske tid]] og fra forfattere fra [[Romerriget]], som for eksempel [[Plutark]] og [[Pausanias (geograf)|Pausanias]].
De store udgravninger af [[Mykene|mykenske]] og [[Minoisk kultur|minoiske]] fund har hjulpet til at besvare mange af de spørgsmål, der har været stillet om Homers historier og har fremskaffet beviser på mange af detaljerne i myterne om guder og heroer. Græsk mytologi blev afbildet på kult(ur)genstande: Geometrisk dekoration på keramik fra det [[8. århundrede f.Kr.]], som bl.a. viser scener fra den trojanske krig og [[Herakles' tolv arbejder]]. I de følgende [[Arkaiske periode i Grækenland|arkaiske-]], [[Klassiske periode i Grækenland|klassiske-]] og [[Hellenistiske periode i Grækenland|hellenistiske-perioder]] supplerer de homeriske og andre mytologiske scener de eksisterende litterære vidnesbyrd.<ref name="Br">{{cite encyclopedia|title=Greek Mythology|encyclopedia=Encyclopaedia Britannica|date=2002}}</ref>
Linje 17:
== Kilder til den græske mytologi ==
{| border= "0" style="float: right;"
De græske myter som er kendt i dag kommer primært fra græsk litteratur. I tillæg til de skrevne kilder er der mytiske repræsentationer på visuelle media som stammer fra den [[geometrisk stil|geometriske periode]] (ca. 900-800 f.Kr.) og fremefter.<ref>Graf, Fritz (1996): [http://books.google.no/books?id=L2yMRI5xML8C&printsec=frontcover&dq=Graf,+F.+:+''Greek+Mythology&hl=no&sa=X&ei=baLhUvnCMMKQ4ATknoCgAQ&ved=0CC4Q6AEwAA#v=onepage&q=Graf%2C%20F.%20%3A%20''Greek%20Mythology&f=false ''Greek Mythology''], JHU Press, s. 200</ref>▼
|[[Fil:Gustave Moreau 006.jpg|thumb|right|''[[Prometheus]]'' (1868 af [[Gustave Moreau]]). Myten om Prometheus blev først fortalt af Hesiod og lage så grundlaget for en tragisk trilogi af skuespil, muligvis af Aiskhylos; trilogien bestod af ''[[Prometeus bundet]]'', ''[[Prometeus ubundet]]'' og ''[[Prometeus pyrforos]]''.]]
|-
|[[Fil:RomanVirgilFolio014rVergilPortrait.jpg|thumb|right|Den romerske poet [[Publius Vergilius Maro|Virgil]], her afbildet i et manuskript til ''[[Vergilius Romanus]]'' fra [[400-tallet]], tog vare på detaljer i græsk mytologi i mange af sine skrifter.]]
|-
|
|}
▲De græske myter som er kendt i dag kommer primært fra græsk litteratur. I tillæg til de skrevne kilder er der mytiske repræsentationer på visuelle media som stammer fra den [[geometrisk stil|geometriske periode]] (ca. 900-800 f.Kr.) og fremefter.<ref>{{cite news |last=Graf
===Litterære kilder===
Mytiske fortællinger spiller en vigtig rolle i næsten alle genre af græsk litteratur. Den eneste generelle mytografiske håndbog som overlevede fra den græsk antik var ''[[Bibliotheca (Pseudo-Apollodorus)|Bibliotheca]]'' som forsøger at samle de modstridende fortællinger fra poetene og giver en stor oversigt over
Blandt de ældste litterære kilder er Homers to episke digte, ''[[Iliaden]]'' og ''[[Odysseen]]''. Andre poeter fuldførte den "episke cyklus", men disse senere og mindre digte er nu næsten alle blevet tabt. Til trods for deres traditionelle navn, har homerske hymner ingen forbindelse med Homer. De er korhymner fra den tidligere del af den såkaldte [[Lyrik|lyrisk periode]].<ref>Miles, Geoffrey (2003): ''Classical Mythology in English Literature: A Critical Anthology'', Taylor & Francis, s. 7</ref> [[Hesiod]] som muligvis var samtidig med Homer, tilbyder i ''[[Theogonien]]'' ("gudenes oprindelse") den mest omfattende beretningen om de tidligste græske myter og tog sig af verdens skabelse, oprindelsen af guderne, [[Titan (mytologi)|titanerne]] og [[Gigant|giganterne]], samlet slægttræ, folkeeventyr og ætiologiske myter. Hesiod ''Værker og dage'', en didaktisk digt om bondelivet, inkluderer også myterne om [[Prometheus]], [[Pandora]] og ''Menneskets tider''. Poeten giver råd om den bedste måde at klare sig i en farlig verden, der er blevet efterladt endnu farligere af dets guder. Lyriske poeter tager undertiden sine karakterer fra myter, men behandlingen bliver mindre fortællende og mere billedligt. Græske lyriske poeter, inkluder [[Pindar]]os, [[Bacchylides]], [[Simonides fra Keos|Simonides]], og hyrdepoeter som [[Theokrit|Teokritos]] og [[Bion fra Smyrna|Bion]] giver individuelle mytologiske hændelser.<ref>Klatt-Brazouski, ''Ancient Greek nad Roman Mythology'', xii</ref> Derudover var myter centrale for klassisk [[Athen|athenske]] [[drama]]. De tragiske dramatikere [[Aischylos]], [[Sofokles]] og [[Euripides]] hentede deres handlinger fra heltenes tidsalder og den trojanske krig. Mange af de store tragiske fortællinger (f.eks. [[Agamemnon]] og hans børn, [[Ødipus]], [[Jason]], [[Medea]] etc.) tog sin klassiske form i disse tragiske skuespil. Den komiske dramatiker [[Aristofanes]] brugte myter i ''[[Fuglene (skuespil)|Fuglene]]'' eller ''[[frøer (skuespil)|frøer]]''.<ref>Miles, Geoffrey (2003): ''Classical Mythology in English Literature: A Critical Anthology'', Taylor & Francis, s. 8</ref>
Historikerne [[Herodot]] og [[Diodorus Siculus]] og geograferne [[Pausanias (geograf)|Pausanias]] og [[Strabo]], som rejste rundt i den græske verden nedskrev de fortællinger, som de hørte, dette gav mange lokale myter, ofte lidt kendte og alternative versioner. Især Herodot ledte i de forskellige traditioner og fandet de historiske eller mytologiske rødder i konfrontationen mellem grækerne og østen.<ref>Cartledge, Paul (2003): ''The Spartans: The World of Warrior-Heroes of Ancient Greece, from Utopia to Crisis and Collapse'', Overlook Press, s. 60; Cartledge, Paul (1993): ''The Greeks: A Portrait of Self and Others'', Oxford University Press, s. 22</ref>
Poesien i de [[hellenisme|hellenistiske]] og [[romerriget|romerske]] tidsaldere som var rolige litterært fremfor kultisk udøvelse, indeholdt alligevel mange vigtige detaljer, der ellers ville gå tabt. Denne kategori omfatter værker af:
# De hellenistiske poeter [[Apollonios Rhodios]], [[Kallimachos]], [[Eratosthenes|Pseudo-Eratosthenes]] og [[Parthenios af Nikaia|Parthenios]].
# De romerske poeter [[Publius Ovidius Naso|Ovid]], [[Publius Papinius Statius|Statius]], [[Valerius Flaccus]] og [[Publius Vergilius Maro|Virgil]].
# De [[Senantikken|senantikke]] græske poeter [[Nonnos]], [[Antoninus Liberalis]] og [[Kointos Smyrnaios]].
# De antikke romaner af [[Apulejus fra Madaura|Apuleius]], [[Petronius]], [[Lollianus]] og [[Heliodor]].
''Fabulae'' og ''Astronomica'' af den romerske forfatter [[Gaius Julius Hyginus]] er to vigtige, ikke poetisk kompendium af myter.
Endelig gav en række byzantinske græske forfattere vigtige detaljer om myter med kilder fra tabte græske værker, herunder leksikon af [[Hesykhios fra Alexandria]] og ''[[Suda]]'' og traktater til [[Johannes Tzetzes]] og [[Eustathios fra Thessalonike]].
=== Arkæologiske kilder ===
Opdagelsen af den [[Mykene|mykenske]] civilisation af den tyske amatørarkæolog [[Heinrich Schliemann]] i det [[19. århundrede]] og opdagelsen af [[minoiske kultur]] på [[Kreta]] af den britiske arkæolog [[Arthur Evans]] i 1900-tallet, hjalp til med at forklare mange af de spørgsmål om Homers epos og gav arkæologiske beviser for mange af de mytologiske detaljer om guder og helte. Desværre er beviserne om myter og ritualer ved mykenske og Minoan steder helt monumental, da [[Linear B]]-skrifttypen, en antik form for græsk i både Kreta og i Hellas, primært blev brugt til at skrive lister over lagrer, selv om navnene på guderne og helte med tvivl er blevet afsløret.
Geometriske mønstre på keramik fra 700-tallet f.Kr. skildrer scener fra den trojanske cyklus samt [[Herakles]] oplevelser. Disse visuelle repræsentationer af myter er vigtig af to grunde. På den ene side, bliver mange græske myter bekræftet på vaser tidligere end i litterære kilder. Af de tolv arbejder af Herakles, er den eneste opgave [[Kerberos]] som første gang optræder i tekster.<ref>Homer: ''Illiaden'', Åttende sang, [http://archive.is/20120526194909/http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin//ptext?doc=Perseus:text:1999.01.0134&layout=&loc=8.366 366-369]</ref> På den anden side dukker de første kendte repræsentationer af en myte i geometrisk kunst op flere hundrede år før den sene arkaiske poesi. I den arkaiske (ca. 750-500 f.Kr.), klassisk (ca. 480-323 f.Kr.) og hellenistiske perioder, ser det ud til at homeriske og forskellige andre mytologiske scener dukker op for at supplere eksisterende litterære beviser.
| |||